Vikingetiden, ca. 800-1050

Geografisk beliggenhed, Norden og sydgrænsen

Forfatter

Else Roesdahl

Danmarks beliggenhed betingede de dominerende og varierede kontaktflader, som både bragte nye impulser og meget gods til landet og gav retning til udadvendte aktiviteter. For søfarten lå og ligger landet som en port, eller en barriere, mellem Vesteuropa og Østersøområdet. Der var forbindelser ad søvejen både til De Britiske Øer, til det europæiske fastlands kystegne og områder langs de store floder og til landene omkring Østersøen, herunder det nuværende Sverige. Samtidig var der kort sejlads til Norge og til den sydvestre del af det nuværende Sverige. Havet og effektive skibe bandt riget sammen og var også forudsætningen for, at Danmark og det meste af Norge og Sverige i mange henseender havde en særegen og fælles kultur og religion.

Kun ved Jyllands rod var og er der landforbindelse sydpå til Europa. Omkring år 800 havde grænsevolden Dannevirke allerede ligget her i flere hundrede år og var flere gange blevet udbygget. Den forsvarede landets sydgrænse og markerede både en politisk grænse og en kultur- og sproggrænse. Syd herfor boede saksere og frisere og mod øst de slaviske abodritter. Gennem tiden var der mange indbyrdes konfrontationer, men også skiftende alliancer mellem Danmark og de slaviske lande, der også var udsat for pres fra det mægtige frankiske Karolingerrige og siden Det Tyske Rige. Dannevirke blev udbygget mange gange indtil slutningen af 1100-årene og spillede en afgørende rolle i de politisk-militære forhold til magterne sydpå.

Dannevirke set fra vest. I baggrunden anes Slesvig by. I forgrunden en skanse fra 1864. Foto Torkild Balslev.