Senmiddelalderen, 1340-1536

Valdemar Atterdag og genopbygning af kongemagten 1340-75

Forfatter

Anders Bøgh

I løbet af 1320'erne og 1330'erne var kongens indtægter og dermed magt i hele landet blevet overdraget til udenlandske, især holstenske, fyrster og den svenske konge. De pantsatte indtægter fungerede som sikkerhed for store beløb, som dels var lånt til finansiering af kongemagtens mislykkede politik, dels var resultatet af politisk afpresning.

Konkret sad disse såkaldte panthavere på alle rigets borge og havde dermed den fysiske magt i landet samtidig med, at de opkrævede de kongelige indtægter, hvorved de fik forrentet de beløb, de havde til gode. Efter otte år uden konge udnævntes Valdemar Atterdag i 1340. I løbet af sine 35 år som konge lykkedes det ham at opbygge en hidtil uset stærk kongemagt; bl.a. fik han fuldstændig styr på kirken, og via herredømmet over et ret tæt net af borge sikrede han sig effektiv fysisk magt over alle landets egne.

Med kongemagtens gradvise sammenbrud i 1320'erne og 1330'erne blev landet kastet ud i tiltagende kaos. De udenlandske panthavere og deres underentreprenører var stærkt opsatte på at udnytte situationen mest muligt, så længe muligheden var der. Udenlandske købmænd og danske gejstlige blev udsat for regulær plyndring, og den brede befolkning har givetvis også været hårdt ramt. For herremændene, som i voksende grad kan karakteriseres som en adel med medfødte privilegier, betød udviklingen også, at de mistede deres traditionelle indkomst- og magtmuligheder som kongemagtens administratorer. Dette medførte et voldsomt oprør i hvert fald blandt de jyske herremænd, som kulminerede med Niels Ebbesens drab på den jysk-fynske panteherre, grev Gert, den 1. april 1340.

Forinden var det, også under indtryk af udenlandsk pres, dæmret for panteherrerne, at situationen var uholdbar. Det var bedre at slippe ud i tide og få sine penge med sig end at blive smidt ud med våbenmagt, så kort efter grev Gerts død indgik hans sønner og grev Johan af Holsten en særdeles indviklet aftale med Christoffer 2.s søn Valdemar siden kaldet Atterdag, der medførte, at Valdemar blev konge over det nordligste Jylland med mulighed for at indløse resten af landet fra panthaverne. Skåne, Halland og Blekinge var ikke omfattet af disse aftaler, idet disse områder i 1332 var blevet overtaget af den svensk-norske kong Magnus Eriksson.

Panteherrerne havde imidlertid underentreprenører, som ikke var sådan at styre, så på Sjælland og Lolland-Falster måtte stort set hver eneste borg indtages med våbenmagt. I Jylland gik det lettere, mens også Fyn måtte indtages med militærmagt. Dette skulle vise sig at blive en langvarig proces. I 1360 var Valdemar dog så langt, at han benyttede en gunstig lejlighed til at erobre Skåne, Halland og Blekinge fra kong Magnus Eriksson.

Herefter var resten af Valdemar Atterdags regeringstid mest præget af udenrigspolitiske magtkampe med hansestæder, mecklenburgere og holstenere. Det store opgør kom i 1368, da de i fællesskab med stort held angreb Danmark, men da de ikke var enige om krigsmålene, lykkedes det Valdemar at komme fra det med nogle enkelte indrømmelser bl.a. i Stralsundfreden 1370. De udenlandske fjender fik støtte af de fleste af de jyske stormænd, der også to gange tidligere havde gjort oprør mod deres konge. Det kom til at betyde, at de måtte afgive en hel del af deres gods til kongemagten som straf for deres ulydighed.

Undervejs lykkedes det endvidere Valdemar Atterdag at skaffe sig magten over kirken. Mod passende økonomiske indrømmelser til pavestolen lykkedes det at overbevise denne om, at det var i begge parters interesse, at paven udnævnte de bisper og andre høje gejstlige, som Valdemar Atterdag ønskede udnævnt. Det lykkedes også at konsolidere kongemagtens finanser og udvikle den kongelige domstol, rettertinget, til et glimrende magtinstrument.

Hen imod slutningen af sit liv arbejdede Valdemar ganske succesrigt på at sikre sig magten i hertugdømmet Slesvig, da hertugslægten her uddøde i 1375.

Valdemar Atterdags sarkofag, Sorø Kirke. Sarkofagens udsmykning er væk. En bispefigur er nu på Nationalmuseet. Foto: BioPix.
Illustration af Valdemar Atterdag. Fra kb.dk