Oldtid, indtil ca. 800

Ertebølle-kulturen

Forfatter

Henrik Thrane

Køkkenmøddinger blev et internationalt ord, da de først var opdaget i Danmark omkring år 1850. De metertykke affaldslag ved kysterne kendetegner jægerkulturernes sidste par årtusinder, 6400/6800-5400 Kongemose-kulturen, 5400-4000 f.v.t. Ertebølle-kulturen. Havet fyldte dengang mere end nu, takket være øget issmeltning, og skabte et øst- og et norddansk ørige. Derved blev der basis for lokale udformninger af redskaber m.v. Det lune salte hav egnede sig til østersen. Nu var hjorten og vildsvinet og sælen det største jagtvildt. Et system, hvor man flyttede bopladser mellem kyst (sommer) og indlandssøer/åer (vinter), er sandsynligt. Landskorpens bevægelser efter afsmeltningen har druknet de syddanske kystbopladser, hvor fiskegårde, stammebåde (af lind), ruser, lystre, fiskesnører, -kroge og net og strikket 'lærred' af lindebast er bevaret (Tybrind Vig). Her ser vi for alvor havets betydning som fødekilde.

Bue og pil var og blev et hovedredskab, bedst kendt ved de tusindvis af små flintpilespidser, der udviklede sig fra de første jægeres store tunge skaftpile til bitte små spidser og tværpile.De første flintøkser og spæklamper (første keramik) kom sidst i epoken. Små ravdyr og geometriske mønstre på træpagajer og hjortetakøkser viser jægernes åndelige interesser.

Formentlig boede flere familier sammen på de større bopladser.

Nu optræder regulære grave som de 22 individer fra Vedbæk-bopladsen, som har givet os den første skeletsamling af børn og voksne – inkl. hunde. De otte lig i fællesgrav ved Strøby Egede kan være en hel familie. De døde fik hjortetakker, flintknive og tandperler med i de okkerfarvede grave. Skeletterne viser langt flere traumer fra vold end senere skeletter. Pile havde dræbt flere. I løbet af de sidste 30 år er ca. 50 skeletter fra tidlig Ertebølle-kultur udgravet – før 1975 kendtes tre.