Kold krig og velfærdsstat, 1945-1973

Normalisering af samfundslivet efter besættelsen

Den befrielsesregering, som overtog magten efter tyskernes overgivelse i maj 1945, var resultatet af et kompromis mellem besættelsestidens modstandsbevægelse og politikerne, der særligt i krigens første år havde stået som hinandens modstandere. Den bestod således af ni ministre fra hver af de to grupper med Socialdemokratiets Vilhelm Buhl som statsminister. Den var dog først og fremmest en overgangsregering, som skulle forberede afholdelsen af det første rigsdagsvalg om efteråret og klare alle de umiddelbare opgaver, der opstod i kølvandet på befrielsen.

Efterkrigstidens første folketingsvalg løb af stabelen den 30. oktober 1945 og det bekræftede, at det politiske landskab i Danmark var stort set uændret trods fem års krig og besættelse. De fire gamle partier og Retsforbundet (som var partierne bag forhandlings- og samarbejdspolitikken) fik over 80% af stemmerne, mens det højreorienterede modstandsparti Dansk Samling kun fik 3%. Eneste større ændring var, at Danmarks Kommunistiske Parti (DKP) fik fuldt udbytte af sin deltagelse i modstandskampen og Sovjetunionens popularitet umiddelbart efter krigen. Partiet fik 12,5% af stemmerne og 18 mandater – først og fremmest på Socialdemokratiets bekostning. Allerede to år senere, ved valget i 1947, gik DKP 9 mandater tilbage og Socialdemokratiet et tilsvarende antal frem. Kommunisternes popularitet var kortvarig.

Resultatet af valget i 1945 blev en Venstreregering under ledelse af Knud Kristensen. Dens politiske dagsorden var præget af problemer affødt af krigen. Økonomien skulle omstilles til de nye vilkår, og niveauet i befolkningens levevilkår skulle sikres. Herudover var der spørgsmålet om en revision af den dansk-tyske grænse, den sovjetiske tilstedeværelse på Bornholm og problemet med de ca. 300.000 tyske flygtninge i Danmark.

Knud Kristensens regering måtte kæmpe med store valutaproblemer. Hjemsendelsen af de tyske flygtninge gik også langsomt. Til gengæld forlod de sovjetiske tropper Bornholm i 1946. Det, der i særlig høj grad kom til at præge Knud Kristensens regering, var dog Sydslesvig-spørgsmålet. Knud Kristensen insisterede på sin ret til som privatperson at mene, at grænsen burde revideres, selvom et flertal i Folketinget var imod. Det gik ikke i længden, og efter valgte i 1947 måtte han overlade regeringsmagten til Hans Hedtoft og Socialdemokratiet.

Danmark blev 5. juni 1945 optaget som FN's 50. medlem og blev på denne måde tilkendt en slags status som allieret pr. efterbevilling. Selvom medlemskabet kan ses som en indlysende forlængelse af Danmarks medlemskab af Folkeforbundet i mellemkrigstiden, markerede det i manges selvforståelse også et opgør med den danske neutralitetstankegang. Der blev fra starten knyttet store forhåbninger til FN som et fredsskabende redskab. Den kolde krigs hastige udvikling viste dog snart, at Danmark ikke kunne sætte sin lid til FN som enegarant for landets sikkerhed.

Vilhelm Buhl 1881-1954. Fra Wikimedia Commons