Kold krig og velfærdsstat, 1945-1973

Livet i 1950'erne

Op igennem 1940'erne og 1950'erne levede de fleste danskere i meget små boliger, og de moderne boliger som blev opført, først og fremmest i form af almennyttigt boligbyggeri, var for få til at løse problemerne. For mange familier var de også for dyre. Arbejdsløsheden var som allerede nævnt betragtelig, og de økonomiske konsekvenser store, ikke mindst fordi de gifte kvinder som oftest var hjemmegående, hvorfor familien kun havde én indtægt. Det satte man ikke spørgsmålstegn ved. Kvinders erhvervsfrekvens i 1950'erne var den laveste i hele århundredet.

Det var i 1950'ernes Danmark i det hele taget ikke god tone at sætte spørgsmålstegn ved det, man opfattede som det traditionelle. Forholdet mellem kønnene, måden at bo på, statusopfattelser, god kultur, damebladsopskrifter og juleaften var i store træk som i 1930'erne. Nye impulser blev betragtet som en trussel, og de unge, som måtte finde behag i det nye, opfattede man som vildledte ofre, der skulle underkastes myndig vejledning.

Kulturvogtere ilede straks fordømmende til, når børn og unge grådigt kastede sig over rock'n'roll-musikken, som blev introduceret over 1950'ernes midte. Den var for kropslig, for aggressiv, for støjende - eller bare for ny. Ved koncerter med Otto Brandenburg og Peter Abrahamsen og Ib "Rock" Jensen kammede begejstringen ved et par lejligheder over i en kådhed, som politiet blev sendt ud for at dæmpe.

En stærk tiltro, til at fremtiden ville blive bedre end fortiden, var til gengæld et fælles træk for 1950'ernes danskere. Det forekom tilsyneladende at være helt sikkert, at rationalitet og fornuft i sidste ende ville sætte sig igennem, og at videnskaben med tiden ville løse de fleste problemer. Tiden var fuld af landvindinger. På det store, fælles plan troede man eksempelvis at stå lige for at kunne få uanede mængder næsten gratis energi gennem udnyttelse af atomkraft. I det daglige kunne alle nok håbe på en dag at få en god bolig, en bil eller et køleskab - eller et tv, som var den hedeste drøm. Ved indgangen til 1956 var der i Danmark kun 16.000 tv-apparater. Ved årets udgang var tallet steget til 65.000.

Skønt Danmarks Radio (DR) kun sendte på én kanal og havde en meget begrænset sendetid, havde fjernsynsmediet en magisk tiltrækning. Et hjem med fjernsyn kunne regne med god søgning. Typisk for tiden demonstrerede det ny medium stærkest sin gennemslagskraft i den kolde krigs tjeneste. Efter den sovjetiske invasion af Ungarn i 1956 blev den folkekære revydirektør Volmer Sørensen i marts 1957 vært for tre shows i tv og radio. Formålet var at indsamle penge til fordel for de ungarske flygtninge, og programmerne lagde gaderne øde tre lørdage i træk.