Kold krig og velfærdsstat, 1945-1973

Familieliv og kvindefrigørelse

En del af grundlaget for omvæltningerne i 1960'erne var de nye livsbetingelser, som højkonjunkturen bragte med sig. Strømmen af mennesker fra land til by bevirkede, at store menneskemasser måtte omdefinere deres livsgrundlag. Også arbejdets indhold ændrede sig for mange - først og fremmest som følge af velfærdsstatens service-udbygning. Hertil kom, at kvinderne i stigende grad kom ud på arbejdsmarkedet.

Kvindernes erhvervsfrekvens var i 1950’erne den laveste i hele det 20. århundrede, og ved udgangen af årtiet var ¾ af alle gifte kvinder registreret som husmødre. Årtiet var således præget af, at den stærke kønsarbejdsdeling, som hidtil primært havde været at finde i borgerskabet, også var blevet hverdag for arbejderklassen. Fra 1965 begyndte særligt de unge gifte kvinders erhvervsfrekvens dog at stige, og i 1970’erne ser vi en voldsom stigning i både kvinders uddannelses- og erhvervsfrekvens. I 1970 var over halvdelen af alle gifte kvinder således på arbejdsmarkedet.

Stigningen i kvindernes erhvervsfrekvens skyldtes dels, at de yngre kvinder beholdt deres arbejde, efter af de var blevet gift og havde fået børn, men faktisk også at flere af de ældre husmødre søgte ud på arbejdsmarkedet. Dette skyldtes til dels, at opfindelser som køleskabet og vaskemaskinen såvel som velfærdsstatens udbygning gjorde, at der ikke længere var det samme behov for kvindens arbejdskraft i hjemmet. Ligeledes var den danske industri i vækst i 1960’erne og efterspurgte kvindernes arbejdskraft. Samtidig blev velfærdssamfundet udbygget, og mange kvinder fik ansættelse i det offentlige som bl.a. hjemmehjælper og pædagog. 

Kvinders erhvervsdeltagelse, som accellererede omkring 1965, er ofte sat i forbindelse med parcelhusets opkomst. For en gennemsnitlig funktionær- eller arbejderfamilie rakte én indkomst simpelthen ikke til den højere husleje. Men det stærkt forøgede fokus på materielle goder, som kendetegnede 1960'erne, spillede også stærkt ind. Det samme gjorde 1960'ernes bevidsthedsmæssige opbrud. Den traditionelle mandlige forsørgerrolle blev i 1970'erne ikke længere forbundet med den samme værdighed. Familier, hvor begge forældre arbejdede, blev gradvist mere norm end undtagelse.

Et var dog adgang til arbejdsmarkedet, noget andet egentlig ligestilling mellem kønnene. Det politiske system var endnu i 1960'erne domineret af mænd, også i de "alternative" miljøer. Dette ændrede sig omkring 1970, hvor en egentlig kvindebevægelse, der krævede reel ligestilling og opgør med ”mandssamfundet”, så dagens lys. Et tidligt eksempel var en gruppe kvinder, som i foråret 1970 gennemførte en række muntre, men provokerende happenings. Blandt andet nægtede de at betale fuld billetpris i en bus med den begrundelse, at kvinder ikke fik samme løn som mænd, og da de heller ikke stak af, måtte politiet hente dem ud. Aktionerne gav stor medieomtale og førte til mange diskussioner over hele landet om det rimelige i forskelsbehandlingen af mænd og kvinder.

Snart fulgte kvindegruppen, der kaldte sig for Rødstrømperne, aktionen op med flere lige så spektakulære, der også satte fokus på kvinders funktioner som seksualobjekter. Da det var vanskeligt at argumentere for forskelsbehandling med demokratiets lighedsideologi intakt, vandt kvindebevægelsen klart de moralske slag. I 1970'erne udviklede dele af kvindebevægelsen sig til isolerede, decideret mandefjendske enklaver, men den brede strøm ledte i retning af formaliseret og reel ligestilling.

Kvindebevægelsens synspunkter om ligestilling sejrede både i lovgivningen og i den offentlige mening. Derfor mistede kvindebevægelsen omkring 1980 pusten og sygnede hen. Trods sejren viste kønnenes reelle ligestilling med hensyn til løn, erhverv og placering i arbejdsmarkedets hierarkier sig vanskelig at gennemføre i praksis. Kvinder var fortsat stærkt overrepræsenteret i fag med relation til traditionelle kvindedyder: Omsorg, pleje og opdragelse. De samme "kvindefag" var typisk lavere lønnet end de traditionelle "mandefag". Ledelse, der er karakteriseret ved højere status og højere løn, vedblev at være et arbejde for mænd. I et langtidsperspektiv var ændringen i forholdet mellem kønnene dog meget voldsom.