Højmiddelalderen, ca. 1050-1340

Middelalderens samfundssystem

Forfatter

Anders Bøgh

Det samfundssystem, som blev opbygget frem mod 1241, havde klare træk af det, som kaldes feudalisme. Dette system rådede i det meste af Europa i middelalderen. Det var karakteriseret ved, at rettigheder og forpligtelser, som senere i historien blev samlet i statsmagten, var spredt ud på mange aktører. Bisperne havde som nævnt en domsmagt, flere af dem fik andel i den kongelige møntret og blev byherrer, ligesom de fik ret til at rekruttere sine egne herremænd og således også besad militær magt. Nogle af dem fik også overladt samtlige kongelige rettigheder i hele eller halve herreder. Hertil kom, at de og klostrene efterhånden fik overladt de fleste af kongens rettigheder af beboerne på deres gods. Kongens yngre brødre fik overladt en del af de kongelige rettigheder i deres fyrstelen, og på et ukendt tidspunkt i anden halvdel af 1200-tallet fik herremændene overladt de kongelige skatter af deres landboer (fæstebønder), ligesom de fik ret til at opkræve de mindre kongelige bøder af deres undergivne. Overladelsen af skatter og bøder hang sammen med, at godsejerne, dvs. herremænd, gejstlige og kongen, blev opfattet som bøndernes værnere, som skulle beskytte dem fysisk mod vold samt hjælpe dem i forbindelse med de retssager, de måtte blive involveret i på tingene. Det, der skulle holde sammen på systemet var, at alle de nævnte grupper (undtagen klostrene) havde aflagt en særlig troskabsed til kongen.En sådan spredning af magt og rettigheder kunne fungere særdeles effektivt i et samfund, der var præget af naturalieøkonomi, forudsat at de forskellige magthavere i systemet holdt sammen. Hvis dette ikke var tilfældet, rummede det til gengæld, som det skulle vise sig i perioden efter 1241, store muligheder for kiv og strid om, hvem der skulle have hvilke rettigheder.

Mens bisperne fik deres gejstlige domstole, kneb det mere for kongen. Han havde ikke nogen speciel position på de almindelige ting, så løsningen blev efterhånden, at kongen opbyggede sin egen domstol. For Det kongelige Retterting, som navnet på denne domstol blev, kunne han så stævne bl.a. folk, der ikke rettede sig efter hans ordrer, eller som ikke rettede sig efter domme afsagt af de almindelige domstole.

Mønt fra Roskilde, der på forsiden afbilder kong Valdemar den Store (1157-82), på bagsiden bisp Absalon, Roskildebisp 1158-92.
Mønt fra Roskilde, der på forsiden afbilder kong Valdemar den Store
(1157-82), på bagsiden bisp Absalon, Roskildebisp 1158-92. Deres
navne fremgår af påskrifter på mønten. Det antages, at kong Valdemar
overlod den tredjedel af indtægterne af møntsmedjen i Roskilde, som
Roskildebisperne senere besad, til sin gode ven og medarbejder bisp
Absalon, hvorfor denne som andelshaver altså prydede møntens
bagside. Fra Nationalmuseet.