Fra systemskifte til besættelse, 1901-1940

Teknik og levevilkår

Forfatter

Henning Poulsen

En række tekniske nyheder fik afgørende betydning ikke blot for erhvervslivet, men også for befolkningens dagligdag.

Det var i denne periode, elektriciteten fik sit afgørende gennembrud. Elledningerne snoede sig over landet, elforbruget blev hundreddoblet, og ved udbruddet af 2. verdenskrig var der kun enkelte landdistrikter, der var uden strøm. Petroleumslampen blev afløst af elektrisk lys, og de første elektriske husholdningsredskaber kom i brug, elektriske strygejern og i mindre omfang støvsugere og vaskemaskiner.

Bilen ændrede trafikmønstret. I 1939 var der registreret 165.000 biler af alle typer, personbiler, lastbiler og busser. De blev en konkurrent til jernbanerne, og i 1920'erne ophørte udbygningen af jernbanenettet. Bilerne var endnu langtfra hver mands eje, men blev i de første år et problem, da vejene ikke var bygget til den slags trafik, og derfor blev de mest trafikerede af de gamle grusveje efterhånden afløst af brolagte, tjærede eller asfalterede veje. Jernbanerne satsede nu i højere grad på den fjerne trafik og opnåede i 1935 et gennembrud, da Lillebæltsbroen stod færdig, og de første dieseldrevne lyntog blev taget i brug. Det forkortede rejsetiden mellem København og Aalborg fra 10,5 til 6,5 timer.

I nærtrafikken var det vigtigste befordringsmiddel cyklen, der nu blev udviklet fra et kuriosum til et billigt og anvendeligt transportmiddel. I storbyerne blev den suppleret af eldrevne sporvogne. Den sidste københavnske hestesporvogn indstillede driften i 1917. Tilsammen løste de et problem i boligbyggeriet, da det nu blev muligt at bo længere fra sin arbejdsplads, og den fremherskende opfattelse blandt arkitekter, nemlig at det i storbyerne blev nødvendigt at bygge højhuse, blev i nogen grad gjort til skamme. Ejendomme i tre etager, som ikke krævede kran, var stadig det billigste byggeri.

Ejendommeligt nok blev 1930'ernes kriseår det afgørende gennembrud for boligbyggeriet. Det skyldtes dels, at der blev iværksat et socialt boligbyggeri, men i nok så høj grad, at renten faldt, så huslejen blev billigere. Samtidig ændrede byggeriet karakter, da en ny brandforordning i 1930 tillod, at man sløjfede bagtrappen, hvis lejligheden fik altan. Kravene til husning var endnu beskedne. En lejlighed regnedes kun for overbefolket, hvis den rummede mere end to personer pr. værelse, og den blev betegnet som moderne, hvis den havde centralvarme og toilet, men ikke nødvendigvis bad.

Skolevæsenet blev reformeret ved skoleloven af 1903, der indførte mellemskole (5.-8. skoleår) og realskole (9. skoleår), dels som en forberedelse til latinskolerne, der nu blev kaldt gymnasier, dels som en eksamensskole for det voksende antal funktionærjobs. Den blev i 1937 fulgt op af en ny skolelov, der navnlig skulle forbedre landsbyskolerne. I de små landkommuner havde man i reglen kun en enkelt lærer og et enkelt klasselokale, og børnene var delt i to klasser, der gik i skole hver anden dag. Nu skulle skolerne have gymnastiksal, sløjdlokale og skolekøkken, og kommunerne blev opfordret til at gå sammen om centralskoler med flere klasser og en større lærerstab. Krigen bevirkede dog, at disse bestræbelser ikke kom ret langt.

Vigtigst blandt de nye medier blev filmen og radioen. I de første årtier var filmen stumfilm, og mellem 1910 og 1920 havde dansk film en solid plads på verdensmarkedet. Den blev siden udkonkurreret af "tone- og talefilmen", hvor den første danske blev produceret i 1931. I 1922 kunne man høre de første radioudsendelser, og i 1925 oprettedes Statsradiofonien (Danmarks Radio) med daglige udsendelser. Den fik en stormende succes. Antallet af lyttere, der betalte licens, steg på 15 år fra 3.000 til 800.000, hvad der betød, at stort set hver eneste husstand havde et radioapparat - enten et krystalapparat med høretelefoner, som krævede en lang luftantenne, men ingen elektricitet, eller, efterhånden mest almindeligt, en moderne radio tilsluttet lysnettet. Hverken biograferne eller radiobranchen kom til at lide under 1930'ernes krise.

Den personlige kommunikation tog også et stort skridt fremad, da postvæsenet blev suppleret med telefonen. Var den endnu ikke hver mands eje, nærmede antallet af abonnenter sig dog i 1940 400.000 eller én for hver tiende dansker, og betjeningen gennem manuelt håndterede centraler skabte stadig længere ventetider, så overvejelser om en automatisering var allerede i gang, om end den først blev fuldt gennemført tre årtier senere.