Fra systemskifte til besættelse, 1901-1940

Systemskifte og grundlovsændring

Forfatter

Henning Poulsen

Den skelsættende politiske begivenhed var Systemskiftet i 1901, som indebar, at landets regering nu skulle udgå af Folketingets flertal. Partiet Højre havde længe været i mindretal i Folketinget og nu også mistet sit flertal i Landstinget. Da partiet ved folketingsvalget 1901 kun fik otte mandater, bøjede Christian 9 sig for Venstres krav om regeringsmagten. I første omgang blev den upolitiske professor J.H. Deuntzer leder af et ministerium, som i øvrigt bestod af Venstrepolitikere med Venstrereformpartiets leder, I.C. Christensen, som regeringens stærke mand. I 1905 overtog I.C. Christensen posten som statsminister. Dermed var parlamentarismen anerkendt som princip og flere årtiers forfatningskamp slut, om end parlamentarismen ikke blev indføjet i den nye grundlov, der efter lange forhandlinger blev vedtaget i 1915.

Den nye grundlov af 1915 rummede tre vigtige ændringer. For det første blev valgretten udvidet, så også kvinderne og tjenestefolk uden egen husstand fik valgret. For det andet blev Landstinget reformeret, idet den privilegerede valgret faldt bort, dvs. at alle stemmeberettigede til folketingsvalgene nu også kunne stemme til landstingsvalgene. Endelig for det tredje blev valgloven ændret. Allerede i 1901 var stemmeafgivningen gjort skriftlig og hemmelig, og i 1915 fandt en tilnærmelse til proportionalvalg sted, idet mandaterne fra valgene i enkeltmandskredse blev suppleret med tillægsmandater til underrepræsenterede partier. Denne reform blev ført videre i 1920, da enkeltkredsvalgene blev afløst af valg i storkredse, hvor kredsmandaterne blev fordelt proportionalt med partiernes stemmetal.

Valgretten til Landstinget adskilte sig nu kun fra valgretten til Folketinget derved, at valgretsalderen var højere - 35 år mod 25 til Folketinget og de kommunale råd. Desuden var landstingsmændene valgt for otte år med udskiftning af halvdelen hvert fjerde. De medlemmer, der hidtil havde været kongevalgte, blev nu valgt af det afgående ting. Tilsvarende bortfaldt i 1916 også den privilegerede valgret til sogne­-, by-­ og amtsråd. I 1919 blev grundlovens krav om at adskille den dømmende fra den udøvende magt også opfyldt i retssystemets første instans. Alle domme kunne som hidtil appelleres til landsretterne. Borgmestrene, der hidtil havde haft både politi­ og domsmyndighed, overlod disse beføjelser til politimestre og byretsdommere og blev ikke længere udpeget af regeringen, men af byrådene selv.

Grundloven af 1915 rummede den nye bestemmelse, at den ikke som hidtil kunne ændres af Rigsdagen, men at en ny grundlov skulle bekræftes ved en folkeafstemning, hvor et flertal bestående af mindst 45% af samtlige vælgere stemte ja. Derfor faldt med snæver margin et forslag til ny grundlov i 1939, som ville have afskaffet Landstinget og i stedet have indført muligheden for folkeafstemninger som konservativ garanti mod, at store beslutninger kunne træffes for hastigt.

I.C. Christensen(1856-1930). Fra Wikimedia Commons.
Den radikale Elna Munch (1871-1945) taler som den første kvinde nogensinde i Rigsdagen i 1918. Foto: Holger Damgaard, Det Kongelige Bibliotek.