Fra systemskifte til besættelse, 1901-1940

Kulturlivet

Forfatter

Henning Poulsen

De nye medier føjede nye genrer til kulturlivet. Stumfilmene fra de første år var hovedsagelig farcer, "falde på halen-komedier", men enkelte instruktører tog dog den pantomimeagtige genres krav op som en kunstnerisk udfordring - således Carl Th. Dreyer, hvis Jeanne d'Arc blev en klassiker. Talefilmen spillede op mod radioen og grammofonen og var ofte centreret om populære sange, der blev udbredt ad denne vej og således lokkede folk i biografen.

Litteraturen og malerkunsten gik hver sin vej. Hjemstavnsforfatterne, der slog igennem i årene omkring århundredskiftet med Johannes V. Jensen som det største navn, bragte romanens og fortællingens miljø ned fra herregårds- til gårdmandsniveau, og siden blev arbejderbefolkningens livsvilkår tema for forfattere som Martin Andersen Nexø og Mogens Klitgaard. I lyrikken fik de frie vers uden rim og fast rytme deres gennembrud.

I ulige konkurrence med fotografiet opgav malerkunsten at hævde sig gennem præcis og naturtro gengivelse. De såkaldte ismer, ekspressionisme, kubisme etc., tenderede i stedet mod at gøre det subjektive indtryk eller budskabet til det centrale i kunstværket. Periodens største danske maler, J.F. Willumsen, er et eksempel på en kunstner, der bevægede sig i denne retning.

I årene omkring 1930 kom funktionalismen til at præge arkitekturen. Den brød med de foregående årtiers historicisme og var karakteriseret af forkærlighed for enkle linier og brugen af beton. Multikunstneren Poul Henningsen var en af dens foregangsmænd i Danmark.

I moden gjorde en tilsvarende tendens til det enkle sig gældende. Kvindernes skørter blev færre og kortere, og mændene aflagde skægget.