Fra systemskifte til besættelse, 1901-1940

Den sociale udvikling

Forfatter

Henning Poulsen

Forskellen mellem rige og fattige ændredes ikke i perioden. Hvis man forestillede sig alle indtægter splittet op i fire, var der kun et lille antal af de rigeste til at dele den ene, mens en anden måtte strække til et stort antal af de fattigste. I alle befolkningsgrupper steg indtægterne i takt med den almindelige velstandsstigning. De vigtigste forandringer i samfundsstrukturen opstod, fordi landbruget beskæftigede en faldende del af befolkningen mens industrien beskæftigede en stigende. Desuden voksede antallet af funktionærer, og skønt gifte kvinder som hovedregel stadig var hjemmegående husmødre måske med et mindre rengøringsjob eller lignende, kom lidt flere kvinder - især ugifte - ud på det regulerede arbejdsmarked. Der blev færre tjenestepiger og flere kontorpiger.

Den vigtigste nyhed i den sociale lovgivning var oprettelsen af arbejdsløshedskasserne i 1907. I lighed med sygekasserne hvilede de på et forsikringsprincip, idet de blev finansieret ved bidrag fra arbejdere og arbejdsgivere, hvortil staten ydede et bidrag på 20 %. De blev administreret af fagforeningerne, for hvem de blev et virksomt middel til at holde på medlemmerne - ikke mindst i krisetider, hvor mange arbejdsløse i andre lande forlod organisationerne. Loven blev flere gange ændret - mest gennemgribende i 1932, da der blev oprettet fortsættelseskasser, som gjorde det muligt at få dagpenge i ca. et halvt år.

Den pligt til at forsørge de svageste, som Grundloven pålagde det offentlige, påhvilede kommunerne. I 1922 blev alderdomsunderstøttelsen gjort mere ensartet, idet den kom til at hvile på faste takster i stedet for den enkelte kommunes skøn, og i 1931 kom statsmidler for første gang direkte ind i de sociale budgetter, da det blev vedtaget at refundere kommunerne en del af udgifterne til arbejdsløse, der ikke var forsikret. De efterhånden mange love på området blev i 1933 samlet og systematiseret i den såkaldte socialreform, der vel ikke rummede de store ændringer, men gjorde lovgivningen mere overskuelig og forhøjede visse takster. Vigtigst var nok, at den egentlige fattighjælp blev begrænset til at gælde meget små grupper, mens også folk, kommunerne erklærede for arbejdsuvillige, kunne modtage bistandshjælp - dengang kaldet kommunehjælp. Kommunehjælpen var dog i princippet lån og medførte fortabelse af den kommunale valgret. Socialreformen blev især omstridt, fordi den fastslog det offentliges pligt til at træde hjælpende til - skønt denne som nævnt havde været slået fast i Grundloven siden 1849.

Beskæftigelse af unge arbejdere ved Skæring strand, Aarhus, september 1933. Foto: Lokalhistorisk Samling, Aarhus.