Efter den kolde krig, 1989-2008

Muhammed-krisen

Al-Qaeda’s terroraktion mod Pentagon og World Trade Center i USA den 11. september 2001 medførte stor international opmærksomhed på terrorisme. På amerikansk forlangende blev der indført særlig lovgivning mod terror, hvilket også i Danmark medførte en indskrænkelse af de hidtidige standarder for retssikkerheden. Dette skete med bred politisk accept og uden megen offentlig debat, fordi det imødekom et udbredt ønske om tryghed, som også gjaldt andre områder af samfundslivet.

Risikoen for terrorisme blev også en stærk begrundelse for yderligere stramninger i den internationalt set allerede restriktive indvandringspolitik. Over for de indvandrere, som allerede var eller trods alt fortsat kom til Danmark, blev det set som et integrationshæmmende og potentielt farligt forhold, hvis de havde muslimsk baggrund. VK-regeringen, dens faste støtteparti Dansk Folkeparti og de medier, der bakkede den op, agiterede meget skarpt imod det, de så som en særlig muslimsk fare.

Et højdepunkt i denne agitation indtraf med dagbladet Jyllands-Postens artikel "Muhammeds ansigt" den 30. september 2005. Artiklen var skrevet af avisens kulturredaktør Flemming Rose og slog til lyd for, at man af hensyn til demokratiet og ytringsfriheden måtte fremføre mere kritik end hidtil af islam og islamiske ledere. Det kontroversielle bestod i, at artiklen var illustreret med tolv danske tegneres karikaturer af "Muhammed som de ser ham". Nogle af disse - især tegneren Kurt Westergaards fremstilling af en ondsindet Muhammed med en tændt bombe i sin turban - skabte stor harme i muslimske kredse, efter nogen tid også udenfor Danmark. Den 12. oktober 2005 bad ambassadører fra 11 muslimske lande om et møde med statsminister Anders Fogh Rasmussen om sagen, og herfra voksede en muslimsk protestbølge i ind- og udland frem til foråret 2006 og blev til den voldsomste udenrigspolitiske krise for Danmark i nyere tid. I nogle muslimske lande kom det så vidt, at rasende menneskemængder hærgede danske ambassader og konsulater, samtidig med at danske varer blev boykottet. Opgjort i penge tegnede der sig et milliardtab for dansk erhvervsliv. Nogle af tegnerne og Jyllands-Postens kulturredaktør måtte gå under jorden på grund af dødstrusler.

En anden følge af Muhammed-krisen var, at det i flere europæiske lande kom til forbitrede debatter om ytringsfrihed og religiøs tolerance, som stadig var aktive ved udgangen af 2008. Både i Danmark og det øvrige Europa afviste en næsten enig opinion indskrænkninger af ytringsfriheden, men mange slog samtidig til lyd for, at man i praksis skulle forsøge at afbalancere kravet om ubetinget ytringsfrihed med en tilbageholdenhed, som tog hensyn til stærke religiøse følelser. De i forvejen meget vanskelige debatter om indvandring til Europa og om forholdet mellem vesten og den muslimske verden var med Muhammed-krisen blevet yderligere kompliceret.

Muhammed-sagen fik en særlig udløber, da Politiets Efterretningstjeneste (PET) den 12. februar 2008 anholdt tre mænd med nordafrikansk baggrund, som angiveligt skulle have haft til hensigt at slå Kurt Westergaard ihjel. Med hjemmel i terrorlovgivningen blev to af mændene administrativt udvist af Danmark af Integrationsministeriet. Den tredje person besad dansk statsborgerskab og blev derfor løsladt, og sagen mod ham blev frafaldet den 9. juli 2008. For de to udvistes vedkommende fulgte et langt juridisk tovtrækkeri, som medførte, at de den 20. oktober 2008 kom på såkaldt tålt ophold, dvs. blev løsladt men var under særlig overvågning. Den ene af de to valgte derefter frivilligt at rejse til Marokko. Højesteret bestemte den 19. november 2008, at PET ikke havde beviser nok mod den anden mand, en 36-årig tuneser. Herefter vedtog Folketinget med Venstre, Konservative og Dansk Folkepartis stemmer den 19. december 2008 den såkaldte Tuneserlov, som er en ændring af udlændingeloven, der indskrænker bevægelsesfriheden for personer på tålt ophold ved at pålægge dem en daglig meldepligt. Hele forløbet blev på grund af den hemmelige bevisførelse og overtrædelsen af hidtidig retspraksis stærkt omdiskuteret i Danmark og vakte opmærksomhed i udlandet.