Efter den kolde krig, 1989-2008

Informationssamfundet

Informationssamfundet

Perioden bød på vidtgående teknologiske forandringer, som satte sig dybe spor i både arbejdslivet og fritiden. Blandt de vigtigste var informationsteknologien og kommunikationsteknologien. Digital teknologi blev indbygget i en lang række redskaber og apparater spændende fra biler over håndværktøj til legetøj. Mest synlige blev de personlige computere, især efter at Microsoft i 1991 med sit brugervenlige Windows-system satte en fælles standard for næsten hele markedet. I 2000 havde 80% af alle 16-74-årige danskere adgang til en computer enten i hjemmet eller på arbejde, hvortil kom adgang på de offentlige biblioteker. På arbejdspladserne kunne en lang række opgaver nu løses bedre og billigere.

I hjemmet var underholdning sikkert en hovedmotivation for indkøb af computere. Salg af computerspil tog i hvert fald hurtigt et meget stort omfang, op mod år 2000 også film på DVD. Hertil kom mere hobbybetonede sysler som for eksempel slægtsforskning. Men også 'nyttige' sysler som tekstbehandling til privat brug, budgetlægning, kalenderføring mv. blev populære. Med fremkomsten af CD-ROM i begyndelsen af 1990'erne blev det muligt at benytte større opslagsværker - ofte med både megen grafik og animation. Introduktionen af internettets grafiske brugerflade www i 1993 gjorde computerne endnu mere anvendelige og populære i tiden herefter. I 2004 havde tre ud af fire private husstande og næsten alle virksomheder adgang til internettet, og den offentlige sektor var tilsvarende hurtigt ude. Danmark var blevet et samfund, hvor næsten alle havde umiddelbar adgang til en overvældende mængde informationer.

Med internettet kom nye kommunikationsformer som email og chatsider. Med udviklingen i telekommunikation blev mobiltelefonien tilsvarende stærkt udviklet. Også her blev der udviklet nye kommunikationsformer, fx SMS. TV udviklede sig tilsvarende eksplosivt i takt med forbedringer i satellit- og kabelfremføring, således at de tv-kanaler, som alle danskere kunne få mulighed for at modtage, steg fra to i 1988 til typisk omkring 40 i 2005.

Bioteknologi og genmodifikation var andre områder, hvor afgørende internationale teknologiske gennembrud blev gjort, som også fik stor betydning i Danmark. Som tilfældet var for de øvrige forandringer i omverdenen, var udviklingen også på de teknologiske områder stærkt støttet af politiske initiativer.

Den stærke teknologiske udvikling nødvendiggjorde i mange brancher kommunikation på et meget højt vidensniveau. Uddannelse og forskning fik forøget betydning. Igennem 1990'erne steg det generelle uddannelsesniveau med 37%, og dansk forskning lå i mange henseender i international topklasse. Det kneb dog med at få tilført de nødvendige midler til at fastholde de fine placeringer. Efter 2001 blev der tilført færre midler til områderne. I forhold til udlandet tabte Danmark terræn inden for både uddannelse og forskning, og på visse områder skete der endda et absolut fald. Andelen af en ungdomsårgang, som ikke fik nogen form for uddannelse, var stigende. En målsætning om at nå til at bruge 3% af BNP på forskning i 2010 syntes stadig i 2008 uopnåelig.