Efter den kolde krig, 1989-2008

Erhvervsudvikling

Andelen af beskæftigede i industrien i forhold til de øvrige sektorer i det økonomiske liv var dalet siden midten af 1960'erne og lå i 1990 på 27,8 %. I 1996 var tallet 26,5 %, og i 2005 under 25%. Den kraftige vækst i den danske produktion, der kunne konstateres fra 1995, skyldtes også overvejende industrien. Samtidig blev industrisektoren kraftigt medvirkende til at opsuge arbejdsløsheden. Af de 30 erhverv, der igennem 1990'erne oplevede størst vækst i beskæftigelsen, lå de 14 i industrien, 13 i de private serviceerhverv, og to inden for den offentlige sektor. Dertil kom bygge- og anlægssektoren, som også var i vækst. Jern- og metalindustrien, fødevareindustrien og den kemiske industri var førende, men IT-produktion pressede sig stærkt på.

I løbet af 1990'erne blev eksporten af IT-produkter mere end firedoblet til i 2000 at udgøre mere end 25 milliarder kroner ud af den årlige eksport på 440 milliarder kroner. Det placerede IT-branchen som Danmarks fjerde mest betydningsfulde eksporterhverv. Generelt skete fremstillingen af produkterne under anvendelse af mere avanceret teknisk udstyr, og arbejdskraften blev uddannelsesmæssigt bedre kvalificeret. Den ufaglærte arbejdskraft fik vanskeligere ved at finde beskæftigelse.

Der foregik en kraftig specialisering i landbruget, således at den enkelte bedrift i højere grad var baseret på en enkelt produktionsgren, typisk plante-, kvæg- eller svineproduktion, og også i dyrebesætningerne så man en kraftig koncentration. Især svinebrugene blev koncentreret, samtidig med at produktionen blev forøget. I 1980 var den samlede svinebestand på 9 millioner, i 1996 var den vokset til 11 millioner, og ved indgangen til 2008 var tallet 13,3 millioner. Det årlige antal svineslagtninger var i 1996 godt 20 millioner, i 2005 rundede den 25 millioner, og stigningen er ifølge skøn fortsat. Danmark producerede i 2002 omkring to procent af alt svinekød i verden og var den største eksportør.