EF og krisetider, 1973-1989

Kulturliv

Forfatter

Jørgen Fink

Det ungdomsoprør, der var vokset ud af 1960'ernes velfærdseksplosion, forstenede i 1970'erne. Det antiautoritære oprør slog over i autoritære eller militante former. 1970'ernes slumstormere blev afløst af den mere konfrontationssøgende BZ-bevægelse. På universiteterne stivnede studenterkritikken i en ortodoks marxisme. Men forskellige græsrodsbevægelser fortsatte det større samfundsmæssige engagement, som ungdomsoprøret var udtryk for. Rødstrømperne havde fået skabt øget opmærksomhed om kvindernes situation og rejst kravet om ligestilling. Kvindebevægelsen blev et begreb, der rakte langt ud over en fast organiseret aktivitet og generelt stillede spørgsmålstegn ved de traditionsbestemte kønsroller. Der blev arrangeret ølejre og etableret krisecentre for voldsramte kvinder.

Samlivsformerne ændrede sig. Storfamilier og kollektiver hørte til de mere eksperimenterende former, men papirløse parforhold og forskellige former for bofællesskaber bredte sig. Skilsmissetallet voksede, hvilket formentlig hang sammen med, at kvindernes øgede erhvervsfrekvens gjorde dem mere uafhængige af en mandlig forsørger.

Fritiden voksede i takt med, at den ugentlige arbejdstid blev nedsat, og antallet af ferieuger blev udvidet. Men behovet for fritid voksede for så vidt også, idet arbejdsproduktiviteten steg, således at arbejdstiden blev mere krævende og trættende - ikke nødvendigvis på grund af det fysiske slid, men som følge af kravet om øget koncentration.

De elektroniske medier udbyggede deres position som uundværlige indslag i fritiden. Vigtigst var fjernsynet. Det monopol, som Danmarks Radio havde, kom i stigende grad under angreb. En markant politisk farvning fik disse angreb, da politikeren Erhard Jakobsen var medstifter af organisationen Aktive Lyttere og Seere og kritiserede DR for politisk ensidighed. I 1988 blev monopolet brudt med oprettelsen af TV 2. Det var ligesom Danmarks Radio en public service-kanal, men modsat Danmarks Radio blev den overvejende finansieret gennem reklameindtægter.

Filmindustrien nød godt af, at der var blevet etableret en filmskole og dermed uddannelsesmuligheder. Langt det største selskab var Nordisk Film, hvor instruktøren Erik Balling skabte en række film, der videreførte folkekomedietraditionen på en langt mere elegant måde. Ikke mindst de mange film om Olsenbanden slog hans navn fast, og TV-serien Matador, som også blev produceret af Nordisk Film, kom til at stå som hans hovedværk. Men også yngre instruktører gjorde sig gældende, Bille August, Morten Arnfred, Søren Kragh-Jacobsen m.fl. og - uden forbindelse til filmskolen - Nils Malmros.

Trods væksten i dansk filmindustri klarede biograferne sig ikke særlig godt. Konkurrencen fra fjernsynet ramte hårdt og antog skærpede former, da videobåndene begyndte at brede sig, så man kunne låne film og se dem på sit eget fjernsyn, hvis man investerede i en videobåndoptager. Digitaliseringen havde endnu ikke for alvor bredt sig til billedmediet. Det gjorde den derimod inden for lydmediet, hvor grammofonpladerne i 1980'erne fik hastigt voksende konkurrence fra cd-formen.

Computerne begyndte at holde deres indtog i hjemmene i løbet af 1980'erne, men var endnu ikke blevet hvermandseje. Begreber fra EDB-verdenen begyndte at brede sig. Ord som hardware og software blev en del af det danske sprog.

Finkulturen brød ikke for alvor nye veje i perioden. Teater, litteratur, kunst og musik fortsatte som teater, litteratur, kunst og musik. Der blev etableret en række små teatre, og med base på Christiania forsøgte Solvognen at bruge teaterformen til demonstrationer. Arbejdernes Oplysnings Forbund videreudviklede selskabet Arte for at få flere mennesker til at gå i teateret ved at tilbyde billige abonnementsordninger. Tilsvarende var bogklubber et forsøg på at få flere mennesker til at købe bøger.

Den folkelige kultur gik nye veje. Med inspiration fra England og USA opstod der inden for genrerne beat- og rockmusik en række meget talentfulde danske grupper. Savage Rose havde været en slags pioner, men nu kom der andre som Gasolin, Gnags, TV2, Shit & Chanel. Der blev arrangeret musikfestivaler med Roskildefestivalen som den største. Musikvideoen blev udviklet som en særlig kunstform.

I 1970'erne bredte værtshuskulturen sig og der blev etableret diskoteker som en del af nattelivet. I 1980'erne blev den suppleret med en cafekultur, hvor man kunne spise brunch f.eks. Det er en kombineret morgenmad (breakfast) og frokost (lunch) og er kun et af mange nye begreber, som indfandt sig i det danske samfund med engelske eller amerikanske navne.

Den teknologiske udvikling, internationaliseringen og den anglosaksiske dominans inden for underholdningsindustrien skabte et pres mod det danske sprog. Det blev i stigende grad suppleret med engelske ord. Man brugte ordet danglish om denne nye afart af sproget.