EF og krisetider, 1973-1989

Genopretningspolitikken

Forfatter

Jørgen Fink

I september 1982 tiltrådte firkløverregeringen under ledelse af den konservative Poul Schlüter. Foruden De Konservative deltog Venstre, Centrum-Demokraterne og Kristeligt Folkeparti i regeringen. Den tilkendegav, at den ville føre genopretningspolitik og lagde chokagtigt ud med at suspendere den automatiske dyrtidsregulering, der havde sikret lønmodtagerne kompensation for de stigende priser. Samtidig erklærede den at ville føre en fastkurspolitik på valutaområdet.

Firkløverregeringen fik skabt tillid til sin valutapolitik og sin antiinflationspolitik, og det lykkedes at nedbringe det uacceptabelt høje danske renteniveau fra de 22%, det var kommet op på i september 1982, til 14% i foråret 1983. Det var stadigvæk højt, men ikke længere lammende for den økonomiske aktivitet. Da de internationale konjunkturer samtidig mildnedes, steg den økonomiske aktivitet i Danmark. Arbejdsløsheden faldt, og der blev skabt overskud på statsregnskabet. Det var denne periode, Poul Schlüter karakteriserede med ordene ”Det går ufattelig godt.” Til gengæld voksede det danske betalingsbalanceunderskud og nåede i 1986 op på en foruroligende størrelse.

Det store underskud i forhold til udlandet fik firkløverregeringen, der siden et folketingsvalg i januar 1984 havde haft flertal sammen med Det Radikale Venstre, til at slå de økonomiske bremser i. Gennem indgreb i økonomien i december 1985 og den såkaldte kartoffelkur i 1986, der bremsede det lånefinansierede forbrug, blev hensynet til betalingsbalancen gjort til den helt overordnede prioritet i dansk politik. Det betød, at arbejdsløsheden igen begyndte at stige, og at der igen kom underskud på statsregnskabet. Til gengæld begyndte betalingsbalancen at bedre sig. Politikerne talte om det lange seje, træk.

Firkløverregeringen fortsatte trods et skuffende resultat ved folketingsvalget september 1987, men efter endnu et valg i april 1988 fremkaldt af fodnotepolitikken, blev firkløverregeringen afløst af en VKR-regering. Poul Schlüter fortsatte som statsminister, og den radikale leder Niels Helveg Petersen blev økonomiminister. Han erklærede, at han ville fortsætte, indtil der blev overskud på betalingsbalancen. Det blev der til almindelig overraskelse allerede i 1990, og det kom til at falde sammen med, at Det Radikale Venstre forlod regeringen efter folketingsvalget i december 1990.