EF og krisetider, 1973-1989

De øvrige erhvervssektorer

Forfatter

Jørgen Fink

Oliekriserne 1973 og 1979 demonstrerede med al tydelighed det danske samfunds afhængighed af energiforsyningen. Billig og sikker energiforsyning var afgørende for samfundet. Det var af vital betydning for industriens konkurrenceevne, og det havde også stor betydning for betalingsbalancen over for udlandet, da den indenlandske energiproduktion var så beskeden. Energiforsyningen blev derfor et centralt område i løbet af 1970'erne. Internationalt deltog Danmark i Det internationale Energiagentur for at kunne give et kvalificeret modspil til OPEC, men samtidig blev der arbejdet intenst på at øge den danske selvforsyningsgrad med energi og nedbringe afhængigheden af olie.

Politisk var der vilje til at indføre atomkraft i Danmark, men det stødte på massiv folkelig modstand og førte til en omfattende offentlig debat, hvis udfald blev, at planerne om atomkraftværker blev opgivet. I den sammenhæng spillede græsrodsorganisationen OOA (Organisationen til Oplysning om Atomkraft) en vigtig rolle.

I stedet for atomkraft besluttede regeringen at satse på naturgas, der kunne hentes ind fra de danske dele af Nordsøen. Der blev anlagt et landsdækkende naturgasnet og etableret et system med regionale salgsorganisationer. I spidsen stod det offentligt ejede selskab DONG, Dansk Olie og Naturgas. I løbet af 1970'erne kom en dansk olieproduktion for alvor i gang. Det af A.P. Møller stiftede selskab DUC, Dansk Undergrunds Consortium, satte år for år produktionen i vejret. Da A.P. Møller i 1962 havde fået retten til at udnytte olieforekomster i den danske undergrund var det sket med en symbolsk betaling af 40 kroner. Efter at en olieudvinding var kommet i gang, forlangte regeringen genforhandling af koncessionsbetingelserne og fik i 1981 en aftale, som sikrede det offentlige en større del af indtægterne fra aktiviteten i Nordsøen.

Varehandelen ændrede karakter. Kvindernes øgede erhvervsfrekvens og de ændrede bosættelsesmønstre skabte nye indkøbsformer. De daglige indkøb fandt i stigende grad sted i supermarkeder og indkøbscentre uden for bykernerne. Der kom lavprisvarehuse og fra 1979 discountbutikker. Tabere i denne udvikling blev de små kolonialkøbmænd og de traditionelle små brugsforeninger, medens firmaer som Dansk Supermarked og FDB fik en stærk stilling. FDB blev dog svækket af ledelsesmæssige vanskeligheder i 1980'erne.

Inden for dansk søfart skete der store forskydninger. I 1970'erne spillede supertankerne en stor rolle for transporten af benzin og olie, men med den øgede indvinding af olie fra Nordsøen i 1980'erne mindskedes deres betydning. Til gengæld bredte containertrafikken sig nu og blev afgørende for søtransporten af stykgods. A.P. Møller fik en fremtrædende placering inden for containertransporten og var ved periodens slutning det eneste store danske rederi. De to tidligere store, Ø.K. og J. Lauritzen-DFDS, havde begge haft vanskeligheder og havde slet ikke kunnet følge med. Ø.K. kom i så store vanskeligheder, at selskabet i 1990'erne helt måtte indstille sin rederivirksomhed.

Privatbilismen fortsatte sin fremgang, om end de svagere konjunkturer også her betød et lavere tempo. Der opstod store vognmandsfirmaer, og jernbanerne tabte markedsandele til den private transport både på gods- og på passagersiden. Motorvejsnettet blev udbygget og nødvendiggjorde nye broer ved Storstrømmen (Farøbroen) og over Vejlefjord. Der blev i 1988 taget første spadestik til den faste forbindelse over og under Storebælt.

Inden for luftfarten dominerede SAS, men mindre selskaber som Sterling Airways, Cimber Air og Maersk Air voksede frem. De etablerede i 1969 sammen med SAS selskabet Danair til at forestå indenrigsluftfarten. Den masseturisme, som var vokset frem efter 2. verdenskrig, udviklede sig fortsat og skabte basis for en betydelig charterflyvning.

Det område inden for erhvervslivet, der oplevede de største tekniske ændringer i perioden, var kommunikationssektoren. Årene 1973-89 blev i stigende grad præget af IT-teknologiens gennembrud. EDB hed det i tidens sprog, og det slog for alvor an i 1980'erne. Telefonselskaberne hørte til pionererne på området, fordi telefonsystemet og IT fra 1960'erne havde delt grundlæggende teknologi. Telefonsystemet var stort set blevet automatiseret og blev nu digitaliseret.

Der blev i løbet af 1970'erne udviklet programmerbare chips, mikroprocessorer, som lå til grund for den første personlige computer, pc, der blev lanceret i 1981. Danmark var deltager i den tidlige datamaskinindustri gennem Regnecentralen, som imidlertid ikke kunne klare sig i konkurrencen.

Pengeinstitutterne havde forholdsvis tidligt taget den nye databehandlingsteknik til sig. De deraf følgende investeringsbehov fremskyndede den koncentrationsproces, der var i gang. De store banker overtog de små, og antallet af bankfilialer sprang i vejret. Den forholdsvis restriktive lovgivning på finansområdet blev lempet under indtryk af liberaliseringstiltagene fra EF og forhandlingerne i GATT. De sidste restriktioner på kapitalbevægelser ind og ud af Danmark blev ophævet 1988.

Forskellen mellem sparekasser og banker forsvandt, og sparekassebevægelsen mistede sit grundlag. De politiske indgreb mod det lånefinansierede forbrug i kartoffelkuren i 1986 førte sammen med den øvrige økonomiske stramning til stigende vanskeligheder for finanssektoren i slutningen af 1980'erne, hvilket i begyndelsen af 1990'erne førte til en egentlig krise og en række fusioner af meget store finansselskaber. Samtidig blev de skarpe skel mellem pengeinstitutter, realkreditinstitutter og forsikringsselskaber lempet. Resultatet blev en brancheglidning i finanssektoren.

Servicesektoren voksede kraftigt. Det var især området forretningsservice, hvor mange nye virksomheder blev skabt. Den nye IT-teknologi skabte grundlag for en række datavirksomheder, blandt dem LEC (Landbrugets EDB Central) og SDC (Sparekassernes Datacentral). Andre virksomheder professionaliserede traditionelle tjenesteydelser, først og fremmest ISS, der udviklede sig til et meget stort firma inden for rengøring, vagt og lignende opgaver.