Med den provisoriske finanslov fra 1877 indledtes en uforsonlig politisk magtkamp mellem Estrup-regeringen og Folketinget. I 1877 afviste justitsministeren enhver klage om forfatningsbrud, da kongens grundlovsgivne ret til at udpege sine ministre ikke kunne anfægtes af et folketingsflertal. Det var også regeringens ret at kunne udstede provisoriske love, når Rigsdagen ikke var samlet.

Perioden blev præget af venstregruppernes taktiske bestræbelser på at placere sig i forhold til regeringen, hinanden og vælgerne. I begyndelsen af 1880’erne forsøgte venstrelederen Christen Berg (1829-1891) med ”visnepolitikken” at sylte lovgivningsarbejdet, men det skræmte Estrup lige så lidt, som det genvakte Socialdemokratis fremgang og politiske gennembrud med to mandater i København ved valget i 1884 gjorde det. Med Københavns befæstning som en i brede kredse populær mærkesag udviklede han reelt sin regering til et diktatur. Fra 1885 til 1894 hjemsendte han hvert år Rigsdagen før finanslovsforhandlingernes afslutning og regerede derpå på grundlag af provisoriske finanslove, der også indeholdt ubevilgede udgifter til hovedstadens militæranlæg.

1885 er nok året, hvor det moderne Danmark har været tættest ved en egentlig revolution. Der dannedes riffelforeninger og agiteredes for skattenægtelse, mens regeringen svarede igen med ”mundkurvscirkulærer”, afskedigelser, fratagelse af bevillinger og provisoriske love om bl.a. oprettelse af et militært gendarmeri og om straf for ophidsende agitation i pressen. De sidste udstedtes efter et mislykket skudattentat mod Estrup i 1885, som alle oppositionsledere dog klart tog afstand fra. Men selv om det gærede i befolkningen, og det kom til drabelige slagsmål med de blå gendarmer på Brønderslev marked og andetsteds, kom det ikke til organiserede kamphandlinger.

Til gengæld gav provisorierne øget politisk bevidsthed og mobilisering blandt vælgerne. Den fælles kamp for demokrati og parlamentarisme fik også Venstre og Socialdemokratiet til at holde sammen betydelig længere, end deres ideologiske og materielle interesser egentlig tilsagde.