Det unge demokrati, 1848-1901

Kritik af enevælden og debat om Slesvig

Stænderforordningen fra 1834 havde etableret de første legale rammer for befolkningens delagtiggørelse i det enevældige styre af den dansk-tyske helstat. De rådgivende stænderforsamlinger udviklede sig til platforme for kritik af enevælden. Med monarkiets to universitetsbyer, København og Kiel, som centre, fremsatte oppositionen krav om indførelse af et konstitutionelt styre med forfatning og parlament.

Kravet var i udgangspunktet fælles for de to universitetsbyer, men i både København og Kiel sammenkædedes det hurtigt med nationalistiske ideologier, der begge steder sigtede mod en deling af helstaten. Stridens kerne var hertugdømmet Slesvigs placering. Skulle det indgå i en dansk stat med sydgrænse ved floden Ejderen, der markerede grænsen mellem Slesvig og Holsten, og som i gammel tid havde været Danmarks sydgrænse, eller skulle Kongeåen være nordgrænse for et slesvig-holstensk fyrstendømme, der i sin helhed skulle være en bestanddel af Det Tyske Forbund? Det såkaldte Ejder-program søgte i Danmark under mottoet "Danmark til Ejderen" at opnå en indlemmelse af Slesvig i det danske kongerige, mens hertugdømmerne Holsten og Lauenborg skulle udskilles.