Det unge demokrati, 1848-1901

Folketingsvalgene

Danmark var opdelt i 101 (fra 1894 113) valgkredse, hvortil kom et mandat fra Færøerne. De fleste danske valgkredse bestod af en købstad og et omliggende valgdistrikt. Det betød, at landboerne i de fleste kredse kunne mønstre flere vælgere end byboerne. Herved opnåede bøndernes partier en uforholdsmæssig stærk stilling, for valgene afholdtes som rene flertalsvalg i enkeltmandskredse. Den af kandidaterne, der fik flest stemmer, var valgt; resten af de afgivne stemmer var spildte, da tillægsmandater først blev introduceret med grundlovsændringen i 1915. Først i 1901 indførtes der hemmelig afstemning; indtil da meddelte vælgerne mundtligt til valgbestyrelsen, hvem de ønskede at stemme på.