Det unge demokrati, 1848-1901

Den socialistiske arbejderbevægelse

Fra omkring 1870 begyndte danske arbejdere at organisere sig på socialistisk grundlag, inspireret af udviklingen i andre lande i Europa. Bevægelsen byggede på Karl Marx' ideer, og var organiseret som en sektion af Første Internationale (IAA). Det forjættende og provokerende ved socialismen var, at den ikke bare bad om forbedringer på det bestående samfunds præmisser. Den byggede på Marx’ analyse af kapitalismens urimeligheder, hans overbevisende påstande om udviklingstendenserne og hans klare bud på et politisk handlingsprogram. Som producenter af samfundets rigdom havde arbejderne ret til at stille krav.

Det var den velformulerede, intellektuelle Louis Pio (1841-1894), der fandt modellen for en levedygtig dansk arbejderbevægelse. Han skabte et socialistisk parti med basis i fagopdelte medlemssektioner, der umiddelbart også kunne dække behovet for faglig organisering. Trods voldsom fordømmelse i pressen fik den danske afdeling af Internationale i løbet af et halvt år 4-5.000 medlemmer i København og halvt så mange i de større provinsbyer. I maj 1872 slog myndighederne til og arresterede Pio og bestyrelsesmedlemmerne Harald Brix (1841-1881) og Paul Geleff (1842-1928), som året efter blev idømt lange fængselsstraffe, mens Internationale blev forbudt.

Dette knækkede dog ikke bevægelsen. I de følgende år reorganiseredes de faglige sektioner som egentlige fagforeninger, der i samarbejde med "demokratiske arbejderforeninger" fastholdt et fællesskab med avisen Social-Demokraten som talerør. Sommeren 1875 blev de tre ledere benådet, og året efter kulminerede udviklingen med vedtagelsen af program og love for Det Socialdemokratiske Arbejderparti. I 1878 oprettedes Socialdemokratisk Forbund som et rent politisk parti adskilt fra fagbevægelsen. Der var et tæt og koordineret samarbejde mellem partiet og fagbevægelsen, efter at man efter en krise i 1870'erne genvandt kræfterne og i de følgende årtier konsoliderede sig som en af de bedst organiserede arbejderbevægelser i verden. I 1898 kronedes udviklingen med dannelsen af De Samvirkende Fagforbund (det nuværende LO), som året efter fik sin ilddåb i den 100 dage lange arbejdskamp med den ligeledes nystiftede Arbejdsgiverforening. Resultatet blev Septemberforliget med de grundlæggende spilleregler for arbejdsmarkedet, der siden har været gældende i Danmark.

Louis Pio (1841-1894). Fra Wikimedia Commons