Det unge demokrati, 1848-1901

Dansk sejrsfølelse og fordanskningspolitik i Slesvig

Udfaldet af Treårskrigen oplevedes af den danske offentlighed som en klar sejr og vakte overdreven tillid til Danmarks militære styrke. Krigens udfald byggede dog i nok så høj grad på reaktioner uden for landets grænser. Selv om den danske regering i 1851 genvandt kontrollen med Slesvig, fortonede realiseringen af Ejder-programmets krav om indlemmelse af Slesvig i det danske kongerige sig i det fjerne. For med London-protokollatet i 1852 havde Danmark over for England, Frankrig, Rusland, Sverige-Norge og siden også Preussen og Østrig måttet forpligte sig til at genoprette helstaten i sin fulde udstrækning.

I det genvundne Slesvig greb regeringen til en hårdhændet fordanskningspolitik med udrensning af upålidelige embedsmænd, indtil der i maj 1851 blev givet generel amnesti dog ikke til de mest fremtrædende slesvig-holstenere – heriblandt den augustenborgske hertug Christian August, der ligesom sin oprørske broder, prins Frederik af Nør, havde anerkendt den provisoriske regering. I Mellemslesvig udstedtes de såkaldte Regenburgske Sprogreskripter, der påbød dansk som skole- og kirkesprog i 48 overvejende tysktalende sogne, hvilket i høj grad provokerede den lokale befolkning. Sprogpolitikken blev videreført til 1860 og bidrog stærkt til at fastholde det danske fjendebillede overalt i Tyskland, samtidig med at den svækkede sympatien for Danmark i resten af Europa.