Den ældre enevælde, 1660-1784

Konjunkturer og økonomiske tanker

Enevælden blev etableret i Danmark 1660 under en i økonomisk henseende langvarig stagnationsperiode. Den store 30 års-krig (1618-1648) havde lammet Europa økonomisk. Der var et begyndende opsving i 1680'erne, men herefter gled man atter tilbage i stagnation. For Danmark betød det, at vi handelsmæssigt mistede korneksporten til Vesteuropa pga. importtold i modtagerlandene. I stedet måtte vi afsætte overskuddet til Norge. Også studeeksporten var gået ned – og den tilbageblevne del blev overtaget af nederlandske købmænd til skade for de danske provinsbyer. Norge opretholdt derimod sin eksport af tømmer til England, lige som det kom i gang med eksport af jern.

Fra 1730'erne blev problemerne forværret og endte i den værste landbrugskrise i Danmark. Det var en afsætningskrise, hvor det manglende salg af korn sendte priserne helt i bund. Regeringen satte ind med en krisepakke især til støtte for godsejerne. En mindre nedsættelse af jordskatterne i 1731 kom dog først og fremmest bønderne til gavn. Det næste punkt var indførelse af stavnsbåndet i 1733. Den officielle begrundelse var godsejerens forpligtelse til at stille soldater til den udskrevne milits. Det krævede et bånd på karlene, lød argumentationen. Men det var et endnu større problem for godsejerne at få deres fæstegårde bortfæstet under den økonomiske krise, og dette hensyn var den egentlige begrundelse for stavnsbåndet.

Endelig kom i 1735 det danske monopol på eksport af korn til det søndenfjeldske Norge, som dog i virkeligheden var en fortsættelse af praksis. Det nordenfjeldske Norge blev ud over korn fra Danmark også forsynet med engelsk korn via Bergen, og denne praksis turde man ikke ændre af hensyn til faren for hungersnød i Nordnorge.

Krisen fortsatte i 1740'erne, hvor den blev forværret af en kvægpest, der forårsagede 300.000 stykker kvægs død – af sygdom eller ved destruktion. Det lykkedes ved en forbavsende målrettet indsats at få kvægpesten stoppet. Fra ca. 1750 ændredes de internationale konjunkturer, hvilket også i Danmark gav startskuddet til omlægninger og forbedring af landbrugets vilkår som omtalt nedenfor.

Hvilke overvejelser ud over den omtalte reformpakke gjorde regeringen sig for at forbedre de økonomiske vilkår for landets indbyggere? For ligeglad var man bestemt ikke. Det var landets rigdom og velstand, det drejede sig om. Regeringen oprettede for tredje gang et økonomi- og kommercekollegium, der havde til opgave at ophjælpe industri i landet – eller manufakturvæsen, som det hed i tidens sprogbrug.

I spidsen for kommercekollegiet stod Otto Thott, som formulerede nogle tanker om de muligheder, der lå i rigernes råstoffer og deres forarbejdning til varer. Disse varer kunne enten erstatte import eller kunne eksporteres og tjene penge hjem til landet. Det drejede sig nemlig om at få overskud på handelsbalancen, så landet kunne vokse i velstand. Denne økonomiske tankegang er senere blevet kaldt merkantilisme og lå bag enevældens ønske om øget manufakturproduktion.