Besættelsestiden, 1940-45

Telegramkrise og rigsdagsvalget 1942-43

En diplomatisk krise bragte Werner Best til Danmark som øverste repræsentant for Tyskland og afstedkom et dansk skifte på statsministerposten. Rolige dansk-tyske relationer førte til afholdelse af rigsdagsvalg.

Som følge af utilfredshed med den danske regerings samarbejdsvilje, benyttede Hitler den såkaldte Telegramkrise i efteråret 1942 til at kræve en ny regeringsleder. Det skulle nu være slut med fredsbesættelsen. Danmark skulle behandles som fjendeland. Buhl måtte træde af, og en for Tyskland mere spiselig person skulle være statsminister. Som konsekvens heraf overtog udenrigsminister Scavenius derfor også statsministerembedet.

Som et led i Hitlers ønske om en stramning af kursen, blev Renthe-Fink udskiftet på posten som Det Tyske Riges befuldmægtigede i Danmark med SS-generalen Werner Best. Ankommet i Danmark viste Best sig dog at være en særdeles smidig repræsentant for tyske interesser i Danmark, og han ønskede fredsbesættelsen fortsat, fordi han anså den som garanten for fred og ro i landet og fortsat eksport af fødevarer til Tyskland. Den nye rigsbefuldmægtigede fik hurtigt et meget godt forhold til Scavenius, og deres gensidigt tillidsfulde samarbejde kronedes med afholdelsen af rigsdagsvalget i marts 1943, hvor de samarbejdende partier fik 94,5% af stemmerne. Kun 0,5% fulgte DKP’s og Frit Danmarks parole om at stemme blank. 2% stemte på DNSAP, der herefter røg ud i den politiske betydningsløshed og delvist gik i opløsning.

Fra et møde i Dansk-Tysk Forening. Fra venstre: Den tyske øverstbefalende general von Hanneken, den danske stats- og udenrigsminister Erik Scavenius og den tyske rigsbefuldmægtigede Werner Best. Fra Frihedsmuseets fotoarkiv