Besættelsestiden, 1940-45

Den nationale samling

I det offentlige rum samt i forenings- og kulturlivet opstod i besættelsens første år en stærk interesse for det danske og et stort behov for at bekende sig til danskheden. Tendensen var til dels udtryk for et spontant behov, til dels fremmet af politiske motiver.

Ligesom der i det politiske liv skete en form for national samling – om end det i høj grad stadig ulmede med splittelse nedenunder – skete der også i det, man med et lidt gammeldags ord kan kalde folkelivet en samling om ”det danske”. Ligesom den politiske samling fik den folkelige samling yderligere næring af Frankrigs fald i juni 1940, der indvarslede at man måtte besinde sig på en længerevarende besættelse. Den ellers noget ufolkelige kong Christian 10 blev et nationalt samlingspunkt. Med sine uledsagede rideture i Københavns gader inkarnerede han på et symbolsk plan en stædig fortsættelse af det danske: Danmark var besat, men danskheden var ikke knækket.

Den nationale samling havde også en kulturel side, hvor danskere i foreninger og klubber hyldede det danske. I sommeren 1940 var “Danmark” og det nationale de altoverskyggende positive begreber. Underforstået var naturligvis et nej til Tyskland og en afvisning af den nazistiske ideologi. Den kulturelle dimension af den nationale samling gav sig udtryk i alsangsbølgen i sommeren 1940, hvor danskere i tusindvis mødtes på torve og pladser for at synge danske sange. I slutningen af 1940 fik den nationale samling en drejning væk fra de mere højstemte nationale symboler hen imod et mere politisk indhold centreret om oplysning om og opdragelse til dansk folkestyres traditioner. Her var særlig det nydannede Dansk Ungdomssamvirke toneangivende.

Christian 10. på Rådhuspladsen under en af sine rideture. Fra Frihedsmuseets fotoarkiv.