Besættelsestiden, 1940-45

Bruddet den 29. august 1943

Udviklingen i verdenskrigen fik afgørende indflydelse på stemningen i Danmark i løbet af sommeren 1943. Den allierede fremgang nærede befolkningens lyst til at byde besættelsesmagten trods, hvilket bragte den danske regering i alvorlige vanskeligheder og til sidst fik den til at stoppe sit fortsatte virke.

Begivenhederne i verdenskrigen i sommeren 1943 fik stor indflydelse på folkestemningen. Tyskland tabte væsentlige slag mod både britiske, amerikanske og sovjetiske styrker, og den 24. juli afsattes Mussolini i Italien. Overalt i landet bredte sig en – skulle det vise sig – fejlagtig stemning af, at krigen snart ville være slut. Det er i lyset af denne fredsoptimisme, at resten af sommerens begivenheder i Danmark skal ses.

Sabotageaktiviteten steg kraftigt i juli. Målene var virksomheder, der arbejdede eller leverede til besættelsesmagten, men i stadig højere omfang også jernbanerne, når togene kørte med forsyninger til Tyskland. Mange dagblade formanede deres læsere om, at sabotagen var farlig. Således kommenterede dagbladet Vestjyden i maj 1943 benådningen (til livsvarigt tugthus i Tyskland) af en dødsdømt sabotør med en stærk formaning om at afstå fra sabotagen, fordi “hele det danske folk ville komme til at lide” under de tyske repressalier. Alle burde slutte op i kampen mod “sabotørernes ulykkebringende virksomhed. Der skal herske ro og orden i vort land – derom er alle ansvarsbevidste enige – og det vil sige hele det danske folk med undtagelse af nogle få fusentaster og vildledte unge mennesker.”

Sabotageaktioner i flere større provinsbyer affødte lokale tyske krav om udgangsforbud, som efterfølgende førte til strejker og gadeuroligheder med danskere i klammeri mod tyske værnemagtssoldater. Sideløbende fyrede modstandsbevægelsen op under begivenhederne med yderligere sabotage og med opfordringer til udvidede strejker. Man nærmede sig oprørslignende tilstande i flere byer. Den danske regering blev presset af besættelsesmagten til at sætte hele sin prestige ind på at stoppe urolighederne. Selv med støtte fra fagbevægelsens ledelse og arbejdsgiverne lykkedes det imidlertid ikke i tilstrækkeligt omfang at bringe ro og orden til de oprørte byer.

Mod slutningen af august blev det for meget for Hitler, som hjemkaldte Werner Best til en alvorlig irettesættelse. Best måtte vende tilbage til København med et ultimatum dikteret af Hitler, som bl.a. krævede, at den danske regering erklærede undtagelsestilstand, forbød strejker og sammenstimlen, indførte natligt udgangsforbud, hurtigt arbejdende særdomstole og dødsstraf for sabotage. Partierne bag samlingsregeringen afviste kravene, hvilket regeringen bøjede sig for. Svaret til den rigsbefuldmægtigede, Werner Best, blev derfor et nej. Regeringen, Rigsdag og kongen ophørte i deres respektive funktioner. De nedlagde så at sige arbejdet.

Den tyske reaktion på den danske afvisning var indførelse af militær undtagelsestilstand med anvendelse af de forholdsregler, den danske regering havde afvist. Om morgenen den 29. august 1943 blev det danske forsvar afvæbnet af den tyske værnemagt under kampe, der kostede 23 danske og 5 tyske soldater livet. Dele af flåden blev sænket af mandskabet eller forsøgt sejlet til Sverige, for at fartøjerne ikke skulle falde i tyskernes hænder. Størstedelen blev dog overtaget af den tyske flåde.

Den militære undtagelsestilstand blev betragtet som en alvorlig skærpelse af besættelsessituationen i Danmark. Fremtiden forekom uvis og meget truende. Man måtte formode, at Danmark nu skulle underlægges de skrappere besættelsesforhold, som herskede i andre lande.

Dele af flåden blev sænket af mandskabet, for at fartøjerne ikke skulle falde i tyskernes hænder den 29 august 1943. Fra Frihedsmuseets billedarkiv