Besættelsestiden, 1940-45

Angrebet på Sovjet

Tysklands angreb på Sovjetunionen førte til yderligere dansk tilpasning til Berlin. Grundlovsbrud blev begået af både den udøvende og den lovgivende magt, og goodwill-politikken afstedkom politiske tiltag, der yderligere undergravede den danske påberåbelse af neutralitet.

Ligesom Danmark havde også det kommunistiske Sovjetunionen indgået en ikke-angrebspagt med Tyskland i 1939. Det havde sat de danske kommunister, der altid havde været særdeles loyale over for Moskvas paroler, i en vanskelig situation. Efter gennem det meste af 1930’erne at have ført en stærkt antinazistisk agitation blev DKP med den sovjetisk-tyske ikke-angrebspagt på det nærmeste tavs, når det gjaldt den tyske nazisme. Ansvaret for Danmarks besættelse tillagde partiet således den ”engelsk-franske imperialisme”, som partiet hævdede, Socialdemokratiet stod i ledtog med.

Med Tysklands angreb på Sovjetunionen 22. juni 1941 ændredes partiets situation atter brat. Med henvisning til de danske kommunisters internationalistiske sindelag og Moskva-tro linje forlangte den tyske besættelsesmagt straks om morgenen den 22. juni, at den danske regering internerede samtlige ”ledende danske kommunister”. Såvel regeringen som justitsministeriet følte nok ubehag ved situationen, men der var ikke megen tvivl om, at man skulle bøje sig for det tyske krav. Selvom det var i strid med grundloven, beordrede regeringen derfor en internering af kommunisterne, som i første omgang ramte 168 DKP-medlemmer. Flere aktioner fulgte i de følgende måneder, og i alt blev over 300 kommunister interneret. I august 1941 ”legitimerede” Folketinget interneringerne med endnu et grundlovsbrud, idet tinget i august 1941 med tilbagevirkende kraft vedtog en lov mod kommunistisk virksomhed.

Flere konsekvenser af østfelttoget fulgte. Umiddelbart efter angrebet på Sovjetunionen oprettede besættelsesmagten en dansk Waffen SS-enhed af frivillige, Frikorps Danmark, som skulle sættes ind på østfronten. I løbet af kun få uger havde 500 mand meldt sig til korpset. DNSAP stod for hvervningen, og korpset fik en dansk officer som øverstkommanderende, C.P. Kryssing. Regeringen gav i bevidst kryptiske vendinger en halvofficiel anerkendelse af korpset for ikke at støde besættelsesmagten. I november 1941 blev Danmark endvidere inviteret til at tiltræde Anti-kominternpagten, hvilket man, på Scavenius foranledning, også gjorde. Til trods for at Danmark fik godkendt forskellige undtagelser ved sin tiltræden, skabte undertegnelsen voldsomme reaktioner i Danmark, herunder de første større demonstrationer mod regeringen.

Udenrigsminister Erik Scavenius i samtale med Hitler i forbindelse med Danmarks indtrædelse i antikominternpagten, 25. nov. 1941. Fra Frihedsmuseets billedarkiv.
Soldater fra Frikorps Danmark aflægger ed på Langhorn Kasserne ved Hamborg, August 1941. Foto: G. m. b. H. Weltbild. Fra Frihedsmuseets billedarkiv.