Besættelsestiden har i hele efterkrigstiden betydet meget for dansk identitetsdannelse, men aldrig på en entydig måde. I de første år efter krigen betragtedes besættelsestiden overvejende som en bred national modstandskamp mod den tyske besættelsesmagt. Herefter og indtil i dag har fokus både i den brede offentlighed og i historikerverdenen været på konflikterne internt i det danske samfund i relation til modsætningen mellem samarbejde og modstand.

Der er knyttet stærke følelser, værdier og normer til besættelsestidens historie, og i perioder har der været betydningsfulde politiske interesser forbundet med at fortolke besættelsestiden på en bestemt måde med et bestemt politisk mål for øje. De stærke følelser, værdier og normer samt de lejlighedsvist politiserede fortolkninger, der cirkulerer i den offentlige diskussion, kan gøre det svært at forstå tiden på dens egne præmisser og derfor lurer faren for den letkøbte dømmesyge.

Den særlige betydning for dansk identitetsdannelse og politisk kultur, som besættelsestiden har haft, står i kontrast til den ringe betydning, perioden fik på mere strukturelle forhold i Danmark. De fem år under tysk besættelse ændrede ikke meget på de grundlæggende strukturøkonomiske og institutionelle forhold i det danske samfund.