Adelsvælden, 1536-1660

Militærets udvikling

De mange krige betød, at militærets rolle blev stadig vigtigere. I 1500-tallet rådede Danmark i fredstid over en flåde og et antal fæstninger. Dertil kom, at den adelige rostjeneste ret hurtigt kunne mønstres, og byborgere og bønder kunne udskrives til lokalt forsvar. Men de hære, der blev sendt ind i Sverige, bestod overvejende af lejetropper. I 1500-tallet gennemgik krigsførelsen en ændring i Europa. Fæstningerne blev stærkere, og hærene meget større. Hærenes kerne kom til at bestå af store fodfolksenheder, bevæbnet dels med lange spyd, dels med skydevåben. Disse styrker lejede man, når der var krig. Man henvendte sig til professionelle 'krigsentreprenører', indgik en kontrakt med dem, og lod dem hverve militære styrker, som de mod betaling stillede til rådighed for den danske konge.

Både under Den nordiske Syvårskrig, Kalmarkrigen og Kejserkrigen bestod den danske hær i hovedsagen af sådanne lejetropper. Den vigtigste ulempe ved dem var imidlertid, at de var dyre, og desuden var de ikke til stede, hvis krigen kom hurtigt. I 1614 tog Christian 4. derfor initiativ til at oprette en hær i fredstid. Der blev opstillet en bondehær på i alt 4.000 mand, som til hverdag skulle være hjemme på gårdene, men skulle kunne mønstres, når det var nødvendigt. Det var principielt et vigtigt skridt, men stadig kun en lille styrke i forhold til, hvad der var opstillet i krigstid.

Rigsrådet var skeptisk over for alt for store hærstyrker i fredstid. De var dyre og de demonstrerede desuden den kendsgerning, at adelen ikke kunne forsvare landet længere, således som det havde været tilfældet i middelalderen. Derfor var der over de følgende år mange stridigheder mellem kongen og rådet om, hvor store styrker man skulle have til rådighed. Derimod var man mere enige om at styrke andre dele af militæret. Flåden blev stærkt udvidet, og der blev bygget nye grænsefæstninger både i øst og syd. Størst og vigtigst var Kristianstad i Skåne og Glückstadt i Holsten.

Hæren voksede efterhånden. Antallet af udskrevne bondesoldater blev omtrent fordoblet i 1624 og igen stærkt øget i årene 1638-43. Men ved siden af det begyndte man i stigende grad at holde professionelle styrker også i fredstid. Gennem det meste af 1630'erne drejede det sig om ret beskedne styrker, men fra 1638 kom der gang i en markant oprustning. I 1642 omfattede de samlede militære styrker i Danmark, Norge og hertugdømmerne omkring 35.000 mand, hvoraf en stor del dog kun var dårligt uddannede bondesoldater.

Efter 1648 valgte man at reducere de professionelle styrker og satse mere på en hær af bondesoldater. Den hær blev dog revet op under krigen 1657-58. Under Anden Karl Gustavkrig 1658-60 blev hæren genopbygget - nu overvejende som en professionel hær.