Om danmarkshistorien.dk

danmarkshistorien.dk er en del af Historisk Afdeling ved Institut for Kultur og Samfund på Aarhus Universitet. Hjemmesiden blev lanceret den 14. maj 2009 og har siden da formidlet forskningsbaseret viden om Danmarks historie udarbejdet af historikere, arkæologer og andre forskere primært fra Aarhus Universitet. Formålet med danmarkshistorien.dk er at give offentligheden og undervisningssektoren mulighed for at få kvalificeret og tilgængelig information om Danmarks historie fra oldtiden til i dag formidlet af fagfolk.

Hjemmesiden fungerer både som et frit tilgængeligt online historieleksikon og en digital historiebog. Her kan du i øjeblikket finde over 900 leksikonartikler, ca. 1000 kilder samt en fremstilling af Danmarks historie fra oldtid til nutid opdelt i 13 kronologiske periodekapitler. Dertil kommer 14 e-bøger, ca. 80 filmklip, 160 lydklip, spil, quizzer, mytedrab og en tidslinje.

Onlineportalen havde i 2016 knap 2,5 mio. besøgende med lidt over 5,2 mio. sidevisninger og er en af Danmarks absolut førende hjemmesider, når det gælder formidling af landets historie. I 2010 modtog danmarkshistorien.dk Videnskabsministeriets Forskningskommunikationspris som anerkendelse for sin særlige indsats for at formidle forskning til en bred offentlighed.

April 2009: En måned til lanceringen. Peter og René i kontrolrummet.
Der arbejdes i danmarkshistorien.dk's projektrum, december 2014
Fotosession i solgården. René, Sara og Peter.
Redaktør Anne Sørensen
Banner på Store Torv i Århus, maj 2009.
Projektleder Mette Frisk Jensen

Vores historie

Lanceringen 14. maj 2009

Den 14. maj 2009 lanceredes danmarkshistorien.dk ved et officielt arrangement på Aarhus Universitet. Ca. 200 tilhørere overværede præsentationen og de historiske foredrag. Dagen blev hektisk, fordi 100.000 efter omtale i morgenens radioaviser forsøgte at komme ind og se siden, hvorefter den crashede. Efter nogle akutte løsninger og en større server blev problemet løst.

Læs om lanceringen i Aarhus Universitets avis Campus.

Her kan du høre foredragene om koldkrigsbilleder og historiebrug, som blev holdt til lancieringen:

Dekan Bodil Due, Det Humanistiske Fakultet.
Lektor Niels Kayser Nielsen fortæller om historiebrug.
Lektor Søren Hein Rasmussen fortæller om den kolde krigs billeder.
Projektleder Anne Sørensen præsenterer hjemmesiden.
Fotos: Moesgård Foto/medieafdeling.

Fotos: Moesgård Foto/medieafdeling.

Videnskabsministeriets Forskningskommunikationspris 2010

I forbindelse med 'Forskningens Døgn 2010' den 22. april 2010 fik danmarkshistorien.dk tildelt Forskningskommunikationsprisen 2010.

Prisen uddeles af Videnskabsministeriet og gives til "forskere, der har gjort en særlig indsats for at kommunikere deres forskning til den brede offentlighed".

Nedenfor kan du se Kronprinsesse Mary overrække prisen og en præsentation af danmarkshistorien.dk i nomineringsvideoen.

Holdet bag danmarkshistorien.dk sammen med Kronprinsesse Mary efter overrækkelsen af forskningskommunikationsprisen 2010

Relancering 31. marts 2011

Takket være Tips- og Lotto midler fra henholdsvis Undervisningsministeriet og Videnskabsministeriet, var det muligt for os at lægge en ny, forbedret version af danmarkshistorien.dk på nettet. Det skete 31. marts 2011.

I den forbindelse udsendte vi en pressemeddelelse.

Pressemeddelelse: Quiz dig ind i Danmarkshistorien

Den prisbelønnede formidlingsside danmarkshistorien.dk trækker 31. marts i nye digitale klæder – og under kjortlen er quiz og film til alle.

Test din viden om kvinders valgret og attentatet på konseilspræsident Estrup, og se historierne bag dr.dk og Billedbladets sladderspalter på film. Det er nogle af mulighederne, når danmarkshistorien.dk kommer i en ny, mere brugervenlig version torsdag den 31. marts.

Se, hør og prøv danmarkshistorien.dk
Sitet fra Aarhus Universitet, der sidste år blev belønnet med Videnskabsministeriets Forskningskommunikationspris, fortsætter arbejdet med at få historien ud over rampen:

- Vi har med det opdaterede danmarkshistorien.dk sat mere fokus på at formidle forskning gennem blandt andet quizzer og film, og en forbedret, interaktiv tidslinje gør det nemmere at hoppe rundt i vores allesammens digitale Danmarkshistorie, fortæller projektleder, cand. mag. Lars Vognsen Jensen.

- Vi ønsker at tilbyde mere end bare til den skrevne Danmarkshistorie, og der vil løbende komme flere film og quizzer på sitet. Siden er dog fortsat spækket med skrevne kilder og artikler om alt lige fra forfatningskampen i slutningen af 1800-tallet til Danmark i 1930’erne. Og danmarkshistorien.dk tilrettelagt, så gymnasierne kan få større gavn af den i undervisningen, fortæller han.

Gymnasiet i fokus
Danmarkshistorien.dk målretter sig dermed nu i højere grad gymnasieskolens behov. Opdaterede temapakker om arbejderbevægelsen og herregården Bidstrup i 1700-tallet finder man blandt andet nu på siden. Danmarkshistorien.dk har i samarbejde med en konsulent fra gymnasiet tilpasset sig gymnasieskolens historieundervisning.

- Siden kan bruges bredt i forbindelse med undervisningen. Ikke mindst som inspiration for lærere, men også for elever. Både i forhold til den daglige undervisning og opgaveskrivning. De nye temaer har desuden i høj grad blik for overskuelighed og anvendelighed, forklarer konsulent og gymnasielærer Jeppe Arnesen Nørgaard.

- Alt det nye ændrer dog ikke ved, at man med danmarkshistorien.dk stadig har en fuldstændig danmarkshistorie lige ved hånden, siger han.

Magtens Segl 26. maj 2011

Det historiske adventurespil Magtens Segl blev lanceret torsdag den 26. maj 2011.

Sprød middelaldermusik fyldte øregangene, publikum slukkede tørsten i øl og mæskede sig i lækre fedttærter, mens Magtens Segl blev præsenteret og prøvespillet på computere.

Se de stemningsfulde billeder fra dagen nedenfor.

Fotos: Derrick Butler, Foto-/Medieafdelingen Moesgaard.