Nye film om bytyper

Hvad kendetegner forstaden, landsbyen, stationsbyen og fabriksbyen? Få svarene i vore nye film.

15.03.2013 | danmarkshistorien.dk

I filmserien fortæller historikere om de forskellige danske bytyper, med udgangspunkt i Aarhus og omegn. Byudviklingen er i de sidste par århundreder gået meget stærkt og har sat afgørende præg på, hvordan vi lever, arbejder og bor. Se i filmene hvordan industrialiseringen prægede bybilledet, hvordan forstæderne udviklede sig og få et rids over stationsbyens storhed og fald. Besøg også en gammel landsby, der næsten er væk. Du finder en samlet indgang til filmserien i vort filmarkiv.

God fornøjelse!

Filmene er produceret i samarbejde med Aarhus Stadsarkiv og Foreningen Lokalarkiver i Aarhus Kommune. 

Nyhed