Kernestofpunkter og danmarkshistorien.dk

Nu kan du søge direkte i danmarkshistorien.dk's materiale med relevans for gymnasiets kernestofpunkter.

10.06.2011 | danmarkshistorien.dk

Så er det igen blevet nemmere at finde danmarkshistorien.dk's varer på hylden.

Som noget nyt har danmarkshistorien.dk nu organiseret alt sit materiale efter kernestofområderne i bekendtgørelsen for det almene gymnasium. Det betyder at undervisere og elever nu kan søge direkte i det materiale der har relevans for kernestofpunkterne.

Rent praktisk er kernestoforganiseringen sket ved, at vi har tilknyttet emneord til materialet på hjemmesiden. Fx er emneordet ”kernestof dansk demokrati” tilknyttet alt materiale med relevans for emnet. Søger du på emneordet får du en komplet liste som der derefter kan søges videre i. Mange artikler og kilder er relevant i forhold til flere kernestofområder, og her er der naturligvis tilknyttet flere kernestofemneord.

Det er nu også muligt at linke fra en hjemmeside direkte til en søgning i kernestofemneord på danmarkshistorien.dk. Vi har lavet en liste over links til kernestofemneord. Disse links kan frit indsættes på andre hjemmesider som så vil linke direkte til den konkrete søgning på danmarkshistorien.dk

Nyhed