Jødefejden

I september 1819 begyndte antijødiske plakater at dukke op i København. De følgende dage var et inferno af vold og ødelæggelse, hvor byens borgere gik til angreb på jøder og jødiske butikker. Jødefejden var kulminationen på flere års intens debat om jødernes stilling i det danske samfund.

11.09.2019 | Mikael Frausing

På danmarkshistorien.dk er der masser af materiale fra Jødefejden. Her finder du den plakat, der blev sat op på Børsen den 3. september 1819, og som blev startskuddet til en uges overfald på jøder, smadrede butikker og sammenstød med politi og militær. Du kan også se andre plakater med antijødiske budskaber eller med opfordringer til revolution. Du kan læse artiklen om Jødefejdens forløb i de dramatiske dage i september 1819, hvor militæret kæmpede i København og slog hårdt ned på urolighederne.

Debatten om jøderne havde raset i flere år under ’den litterære jødefejde’, hvor det blev diskuteret, om jøder og jødedom skulle tolereres på linje med andre borgere, eller om Danmark skulle være et lukket og kristent samfund. Debatten begyndte i 1813 med oversættelsen af bogen ’Moses og Jesus’, hvor den danske oversætter havde skrevet et skarpt antijødisk forord. De antijødiske holdninger blev imødegået af andre forfattere, bl.a. af den unge C.N. David, der på det tidspunkt var en jødisk studerende, og som argumenterede for religiøs tolerance. I 1814 fik jøderne tildelt en række borgerlige rettigheder med det, som kaldes ’det jødiske frihedsbrev’. Endelig kan du også finde den prædiken, som en ung jødisk lærer holdt i den jødiske menighed efter angrebene på jøder og jødiske butikker i 1819, hvor han argumenterede for forsoning, og for at jøderne skulle integrere sig i det danske samfund.

Nyhed