Werner Best: Telegram til den tyske udenrigsminister von Ribbentrop om jødeaktionen, 8. september 1943

Kilder

Kildeintroduktion:

I de første år under den tyske besættelse havde der ikke fundet jødeforfølgelser sted i Danmark, men med afsendelsen af nedenstående telegram i september 1943 ændrede dette sig. Da Tyskland besatte Danmark den 9. april 1940 valgte den danske regering at samarbejde med besættelsesmagten. Samarbejdet brød imidlertid sammen den 29. august 1943, efter at strejker og folkelig uro havde fremprovokeret en række tyske krav, som den danske regering ikke så sig i stand til at godtage. Danmark var herefter i militær undtagelsestilstand. Med samarbejdets officielle sammenbrud forsvandt også det bolværk mod jødeforfølgelse i Danmark, som forhandlingspolitikken hidtil havde repræsenteret. Den rigsbefuldmægtigede i Danmark, Werner Best (1903-1989), sendte derfor nedenstående telegram til Berlin den 8. september 1943, hvori han bl.a. opfordrede til en aktion mod de danske jøder.

Hitler beordrede aktionen udført, og natten mellem den 1. og 2. oktober blev den iværksat. De fleste danske jøder nåede dog efter lækkede oplysninger og med hjælp fra civilbefolkningen og modstandsbevægelsen i sikkerhed i Sverige.

Blandt historikere er telegrammet omdiskuteret, fordi Werner Best spillede en dobbeltrolle. Han foreslog aktionen, men var på mange måder også med til at sabotere den, idet han gennem den tyske diplomat G.F. Duckwitz (1904-1973) lod danske politikere vide, at en tysk internering af de danske jøder var forestående. Hvorfor valgte Werner Best at handle på denne måde? Ifølge Bests egen forklaring florerede der i Berlin rygter om, at en aktion mod de danske jøder var nært forestående. Best mente, at han ved selv at foreslå aktionen og samtidig gøre opmærksom på den negative reaktion, den ville medføre, kunne forebygge aktionens gennemførelse. Dette lykkedes som bekendt ikke. Historikere tilskriver dog også Best andre motiver, blandt andet magtkampen med general Hermann von Hanneken (1890-1981), som var øverstkommanderende for de tyske tropper i Danmark og dermed den øverste myndighed under den militære undtagelsestilstand. Ved at foreslå aktionen kunne Best stille sig selv i et gunstigt lys over for Hitler, samtidig med at ansvaret for en eventuel fejlslagen aktion kunne placeres hos von Hanneken og dennes ledelse.

Nedenfor kan du læse

  • en dansk udgave af telegrammet fra Best-sagen: Københavns Byrets, Østre Landsrets og Højesterets domme, Særtryk af Højesteretstidende 1948, Gad (1950)
  • en tysk udgave af telegrammet fra John T. Lauridsen: Werner Bests korrespondance med Auswärtiges Amt og andre tyske akter vedrørende besættelsen af Danmark 1942-1945, Det Kongelige Bibliotek og Selskabet for Udgivelse af Kilder til dansk Historie (2012)

København, den 8. september 1943 Kl. 13.10

Ankomst, den 8. september 1943 Kl. 14.25

Nr. 1032 fra 8.9.[43] Citissime![1]

Jeg anmoder om at følgende Indberetning ufortøvet må blive tilstillet Herr Rigsudenrigsministeren[2]:

Under henvisning til Deres Telegram nr. 537 af 19.4. 1943 og til min Beretning af 24.4. 1943 – II C 102/43 – meddeler jeg på Grundlag af den nye Situation følgende om Jødespørgsmålet i Danmark:

Ved en konsekvent gennemførelse af den nye Kurs i Danmark må der efter min Opfattelse nu også tænkes på en Løsning af Jødespørgsmålet og af Frimurerspørgsmålet[3] i Danmark. – De hertil nødvendige Forholdsregler måtte tages endnu under den nuværende Undtagelsestilstand, idet de på et senere Stadium vilde fremkalde Reaktioner her i Landet, der ville medføre, at der påny måtte indføres almindelig Undtagelsestilstand under formentlig ugunstigere Forhold end i Dag. Navnlig vilde – som jeg ved fra talrige Informationer – en eventuelt bestående forfatningsmæssig Regering træde tilbage, ligesom Kongen og Rigsdagen vilde ophøre med fortsat at medvirke ved Regeringen af Landet. Desuden måtte der vel regnes med en Generalstrejke, idet Fagforeningerne på Grund af disse Forholdsregler vilde indstille deres Virksomhed og dermed deres beroligende Indflydelse på Arbejderne.

– Hvis Forholdsreglerne træffes under den nuværende Undtagelsestilstand[4], er der ganske vist Mulighed for, at der ikke mere kan dannes en forfatningsmæssig Regering, således at der måtte nedsættes et Administrationsudvalg under min Ledelse, og Lovgivningen måtte udøves af mig gennem Forordninger.

– For at man med eet Slag kan anholde og borttransportere ca. 6.000 Jøder (incl. Kvinder og Børn), vilde det være nødvendigt at få de Politistyrker, som jeg har forlangt i mit Telegram nr. 1001 af 1.9. 1943, og som næsten udelukkende måtte sættes ind i Stor-København, hvor langt de fleste herboende Jøder lever. Supplerende Styrker måtte fremskaffes af Kommandanten for de tyske tropper i Danmark[5]. Til at transportere dem bort vilde der vel i første Omgang komme Skibe i Betragtning, der rettidigt måtte beordres hertil.

– Med Hensyn til Frimurervæsenet vilde en formel Opløsning af alle Loger (som alle Landets ledende Personligheder er Medlemmer af), en foreløbig Anholdelse af de vigtigste Frimurere og en Beslaglæggelse af Logernes Ejendom komme i Betragtning. Også her vilde det være nødvendigt at have stærke Eksekutionsstyrker[6]. Jeg anmoder om en Afgørelse med Henblik på, hvilke Forholdsregler jeg skal tage resp.[7] forberede med Hensyn til Jødespørgsmålet og Frimurerspørgsmålet.

Dr. Best


Tysk udgave

Telegramm

Kopenhagen, den 8. September 1943, 13.10 Uhr

Ankunft, den 8. September 1943, 14.25 Uhr

Nr. 1032 vom 8.9. [43.] Citissime!

Ich bitte, den folgenden Bericht unverzüglich dem Herrn Reichsaußenminister zuzuleiten:

Unter Bezugnahme auf das dortige Telegramm Nr. 537 vom 19.4.1943 und auf meinen Bericht vom 24.4.1943 – II C 102/43– berichte ich auf Grund der neuen Situation folgendes über die Judenfrage in Dänemark:

Bei folgerichtiger Durchführung des neuen Kurses in Dänemark muß nach meiner Auffassung nunmehr auch eine Lösung der Judenfrage und der Freimaurerfrage in Dänemark ins Auge gefaßt werden. – Die hierfür erforderlichen Maßnahmen müßten noch während des gegenwärtigen Ausnahmezustandes getroffen werden, weil sie in einem späteren Stadium Reaktionen im Lande hervorrufen würden, die zur erneuten Verhängung des allgemeinen Ausnahmezustandes unter wahrscheinlich ungünstigeren Verhältnissen als heute führen würden. Insbesondere würde, wie ich aus zahlreichen Informationen weiß, eine etwa bestehende verfassungsmäßige Regierung zurücktreten, ebenso würden der König und der Reichstag ihre weitere Mitwirkung an der Regierung des Landes einstellen. Außerdem wäre wohl mit einem Generalstreik zu rechnen, weil auf Grund dieser Maßnahmen die Gewerkschaften ihre Tätigkeit und damit ihre mäßigende Beeinflussung der Arbeiter einstellen würden.

– Werden die Maßnahmen während des jetzigen Ausnahmezustandes getroffen, so besteht allerdings die Möglichkeit, daß eine verfassungsmäßige Regierung nicht mehr gebildet werden kann, so daß ein Verwaltungsausschuß unter meiner Leitung gebildet und die Rechtsetzung von mir im Verordnungswege ausgeübt werden müßte.

– Um etwa 6.000 Juden (einschließlich der Frauen und Kinder) Schlagartig festzunehmen und abzutransportieren, wären die von mir in meinem Telegramm Nr. 1001 vom 1.9.1943 angeforderten Polizeikräfte erforderlich, die fast ausschließlich in Groß-Kopenhagen, wo die weitaus meisten hiesigen Juden leben, eingesetzt werden müßten. Ergänzende Kräfte müßten vom Befehlshaber der deutschen Truppen in Dänemark gestellt werden. Zum Abtransport kämen wohl in erster Linie Schiffe in Frage, die rechtzeitig hierher beordert werden müßten.

– Hinsichtlich der Freimaurerei käme eine formale Auflösung aller Logen (denen alle führenden Leute des Landes angehören), die vorläufige Festnahme der wichtigsten Freimaurer und die Beschlagnahme des Logeneigentums in Frage. Auch hierfür wären starke Exekutivkräfte erforderlich. – Ich bitte um Entscheidung, welche Maßnahmen ich hinsichtlich der Judenfrage und der Freimaurerfrage treffen bzw. vorbereiten soll.

Dr. Best

 


Ordforklaringer m.m.

[1] Citissime: ekspres.

[2] Rigsudenrigsministeren (udenrigsministeren i det tyske rige) i Tyskland var fra februar 1938 Joachim von Ribbentrop (1893-1946).

[3] I den nazistiske ideologi var også frimureri uønsket, fordi frimurerne typisk var indflydelsesrige personer med nationale og internationale forbindelser til liberale og socialdemokratiske kredse. Nazismen forsøgte aktivt at koble frimureri med jødedommen.

[4] Danmark havde været i militær undtagelsestilstand siden 29. august 1943.

[5] Kommandanten for de tyske tropper i Danmark var general Hermann von Hanneken (1890- 1981) i perioden oktober 1942 til januar 1945.

[6] Eksekutionsstyrker: styrker, der kan udføre en aktion.

[7] resp.: forkortelse for ’respektive’.

Om kilden

Dateret
08.09.1943
Oprindelse
Best-sagen: Københavns Byrets, Østre Landsrets og Højesterets domme, Særtryk af Højesteretstidende 1948, (1950); Lauridsen, John T.: Werner Bests korrespondance med Auswärtiges Amt og andre tyske akter vedrørende besættelsen af Danmark 1942-1945, (2012)
Kildetype
Telegram
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
13. januar 2017
Sprog
Dansk, Tysk
Udgiver
danmarkshistorien.dk

Om kilden

Dateret
08.09.1943
Oprindelse
Best-sagen: Københavns Byrets, Østre Landsrets og Højesterets domme, Særtryk af Højesteretstidende 1948, (1950); Lauridsen, John T.: Werner Bests korrespondance med Auswärtiges Amt og andre tyske akter vedrørende besættelsen af Danmark 1942-1945, (2012)
Kildetype
Telegram
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
13. januar 2017
Sprog
Dansk, Tysk
Udgiver
danmarkshistorien.dk