Vibeke Salicath: "Kvinderne og Folkeafstemningen", 1916

Kilder

Kildeintroduktion:

Den 14. december 1916 var der folkeafstemning i Danmark. Den drejede sig om salget af De Vestindiske Øer og endte med et overbevisende ja. Det var den første danske folkeafstemning nogensinde - og det var også første gang, at kvinder og tyende kunne stemme ved nationale valg efter grundlovsændringen i 1915.

I København var der mange problemer med valglisterne, der ikke havde alle vælgere registreret. Det betød, at en del vælgere ikke kunne stemme, fordi deres navn ikke var påført listerne. Årsagerne var flere: manglende koordinering mellem politiets mandtalslister og valglisterne, manglende information og det uventede i, at danskerne skulle stemme midt under 1. verdenskrig.

I Berlingske Tidende affødte problemerne med valglisterne dette indlæg fra Vibeke Salicath (1861-1921), der var politiker, filantrop og kvindesagskvinde. Hun var meget aktiv i Dansk Kvindesamfund og blev i 1909 - efter at kvinder havde fået kommunal valgret i 1908 - valgt ind i Københavns Borgerrepræsentation.

Kvinderne og Folkeafstemningen.

Mange - altfor mange Kvinder maatte gaa skuffede bort fra Valgbordene, fordi deres Navne ikke fandtes paa Valglisterne eller Listeførerne ikke kunde finde dem, eller navnet var stavet galt, eller - Kort sagt, de kunde ikke komme til at afgive deres Stemme.

”Kvinderne burde have sørget for at se efter, om de stod opført paa Valglisten!”

Denne Bebrejdelse er nærliggende, og man hører den da ogsaa stadigt blive fremsat; men derfor bliver den kun tildels berettiget.

Valglisterne var fremlagt i Marts Maaned, udarbejdede efter Mandtalslisterne fra November 1915, - altsaa efter Mandtalslister, som paa Valgdagen var 13 Maaneder gamle. Men - Tidspunktet for Kvindernes Deltagelse i politiske Valg er jo flere Gange blevet udsat, og derfor har mange Kvinder, der ikke er skatteydende[1] og som ikke har Interesse af den kommunale Valgret sagtens ment, at det ikke var saa nødvendigt at efterse Listerne, det havde jo lange Udsigter med deres Valgdeltagelse.

Desuden har det jo stadigt været betonet, at dette valg ikke var et Valg efter politiske Linier. Atter dette har sikkert lullet mange Kvinder i Søvn: kommunal Valgret havde de ikke, og dette skulde ikke være et politisk Valg - altsaa maatte det ikke være noget, der havde Bud efter dem.

At det netop blev et politisk Valg gennem Ministeriets Trusel om at gaa af, hvis Salget af Øerne ikke blev ført igennem, forstod det store Tal af Kvinder neppe.

Valget er kommet over Kvinderne som en Overrumpling, og derfor er det gaaet som det gik, at navnlig Kvinder maatte gaa fra Stemmebordene med uforrettet Sag.

Men som Kvinde maa jeg udtale en dyb Beklagelse af, at vore mange Stemmer ikke regnes for mere værd, end at den første Gang, vi skal deltage i politiske Valg, bliver der ikke, som det ellers er Skik, fremlagt Valglister til Eftersyn umiddelbart før Valget; men vi maa nøjes med, at de var fremlagte i Marts Maaned.

Imellem Marts og December 1916 kommer saa det vestindiske Spørgsmaal som en ganske ny og overraskende Sag; men som vækker mange Kvinder til Eftertanke.

Alle disse vilde selvfølgelig have set efter, om de stod paa Valglisten, om de havde vidst, hvor den var fremlagt.

Valget her i Kjøbenhavn er af denne og af andre Grunde blevet noget af en Skandale. Jeg opfordrer derfor Kvinderne til at nedlægge en Protest mod den Behandling, der er budt vor store og nye kvindelige Vælgerhær den 14de December 1916, da vi første Gang skulle anvende vor politiske Valgret.

Vibeke Salicath.


Ordforklaring.

[1] I følge loven om kvinders deltagelse i kommunale valg fra 1908 skulle kvinder være skatteydende for at have stemmeret. Gifte kvinder blev regnet som skatteydere, hvis deres mand var det. Det betød, at ugifte kvinder uden egen indtægt ikke havde stemmeret. I København var der derudover den særregel, at man først med en indtægt på over 800 kr. årligt skulle betale indkomstskat, og det begrænsede valgretten ved kommunale valg yderligere.

Om kilden

Dateret
18.12.1916
Oprindelse
Berlingske Tidende 18.12.1916, s.5
Kildetype
Debat
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
28. april 2015
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk

Relateret indhold

Om kilden

Dateret
18.12.1916
Oprindelse
Berlingske Tidende 18.12.1916, s.5
Kildetype
Debat
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
28. april 2015
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk