Vestindisk-Guineisk Kompagni

Kompagniet fik eneret på besejlingen af Vestindien og ret til at besætte og bebygge øen Sankt Thomas. I 1674 overtog kompagniet Glückstadt-kompagniets privilegier i Afrika (Guinea) og kom herefter til at hedde Vestindisk-Guineisk kompagni. Kompagniets direktion bestod ved grundlæggelsen af tre højtstående embedsmænd fra Kommercekollegiet, og investorkredsen talte foruden kongemagten såvel adelige som medlemmer af det københavnske storborgerskab.

I de første år var kompagniets aktiviteter begrænsede, og handelen på såvel Afrika som Vestindien bortforpagtedes til private aktører. I 1690’erne tegnede udsigterne for slavehandelen sig imidlertid så lovende, at kompagniet besluttede igen selv at varetage handelen. I den forbindelse fik kompagniet en ny oktroj den 28. september 1697. I begyndelsen af 1700-tallet steg aktivitetsniveauet, ikke mindst i Vestindien, hvor man i 1718 besatte Skt. Jan og i 1733 købte den mere betydningsfulde Skt. Croix af Frankrig. Kompagniet udsendte nu i gennemsnit 2-3 skibe om året, og det er først fra årene omkring 1700, at man kan tale om en begrænset ’trekantshandel’ mellem Europa, Afrika og Caribien på kompagniets skibe.

I februar 1734 fik Vestindisk-Guineisk Kompagni en ny oktroj, som sikrede kompagniet monopol på indførsel og raffinering af råsukker i Danmark og Norge. Samtidig besluttede generalforsamlingen at tillade andre – herunder handlende fra fremmede nationer – at opkøbe og indføre slaver i de dansk-norske besiddelser mod betaling af en afgift. Kompagniet ønskede tilsyneladende at koncentrere sig om at udnytte det indbringende monopol på at forsyne kongeriget med sukker, og i mindre grad varetage besejlingen af besiddelserne i Afrika og Vestindien.

Denne strategi førte imidlertid til modsætninger mellem kompagniet på den ene side og plantageejerne i Vestindien og private handlende på den anden. Disse anså i stigende grad kompagniet og dets sukkermonopol som en hindring for de økonomiske aktiviteter i Vestindien. I første omgang ophævedes modsætningerne ved at optage en række private handlende i kompagniet og opretholde monopolet. Dette stillede imidlertid ikke plantageejerne tilfredse og den endelige løsning på modsætningsforholdet blev, at Vestindisk-Guineisk Kompagni opløstes i 1754, hvorefter staten året efter overtog administrationen af De vestindiske Øer og den danske koloni på Guldkysten.

• 
  En stærk flåde var en af betingelserne for varetagelsen af de danske koloniale interesser. I dette billede fra 1750'erne ses flådens leje ved Nyholm. Fra Wikimedia Commons.

[1] oktroj: Af fransk octroi 'bevilling', af octroyer, af middelalderlatin auctorizare 'bemyndige', en ældre betegnelse for en koncession fra staten (kongemagten) til at drive en bestemt form for virksomhed eller selskab.