Venstres partiprogram 1963

Kilder

Kildeintroduktion:

I 1963 udsendte Venstre et nyt partiprogram. Partiet sad på dette tidspunkt i opposition til en SR-regering ledet af Jens Otte Krag (soc.dem.). Tiden var præget af en række nye velfærdstiltag fra Socialdemokratiets side, som blandt andet blev finansieret ved øgede skatter. Som oppositionsparti var Venstre imødekommende overfor visse dele af den socialdemokratiske politik, men var generelt skeptiske over for den socialdemokratiske skatteudskrivningsiver.

I nedenstående partiprogram kommer Venstres liberale politik med socialliberale elementer klart til udtryk. Programmet har fokus på det enkelte individs frihed koblet med ”en fremsynet offentlig planlægning”. Således skulle respekten for det enkelte menneske og dets ret til fri udfoldelse under socialt medansvar præge dansk lovgivning og dansk statsledelse.

Venstre ønskede således en liberal økonomisk politik byggende på det frie marked og den fri konkurrence, at bekæmpe en stigende bureaukratisering i det offentlige samt at mindske f.eks. indkomstskatten. Herudover behandler partiprogrammet øvrige politiske emner som bl.a. udenrigs-, bolig-, kultur- og uddannelsespolitik.

Program for Venstre – Danmarks liberale parti

Venstres politik

På frihedens grund skal folket bygge sin fremtid.

Frihed er forbundet med ansvar, fordi den enkeltes frihed skal virkeliggøres i et fællesskab med andre mennesker. I fællesskabet er respekten for det enkelte menneske grundlæggende. Den enkeltes frihed begrænses af andres ret til samme frihed.

Ved Danmarks Riges Grundlov er der skabt grundlaget for et frit folkestyre med lige ret for alle til at øve indflydelse på landets ledelse. Den politiske frihed må værnes. Mindretals ret må sikres. Folketinget bør være det sted, hvor de afgørende beslutninger i folkets liv træffes. Kun demokratiske metoder kan anerkendes som lovlige i det offentlige liv.

Retten til at danne organisationer med politisk, fagligt eller andet formål må værnes, men organisationerne må ikke øve tvang over for den enkelte borger.

Den politiske frihed forudsætter, at samfundet sikrer den enkelte borger personlig, åndelig og økonomisk frihed.

Tanker og meninger skal frit kunne komme til udtryk. Respekten for det enkelte menneskes værd og for den enkeltes ret må præge statens forhold til borgerne. Enhver må have adgang til at forme sin tilværelse, søge en uddannelse, udfolde sine evner, vælge sit erhverv og udnytte sin fritid, som han vil.

Samfundet må yde støtte til de medborgere, som på grund af alder, sygdom, åndelige eller legemlige mangler eller svigtende erhvervsmuligheder har behov for sådan bistand. Der må så vidt muligt gives disse medborgere adgang til at blive placeret, hvor de efter deres eget valg gør bedst fyldest.

Samfundet må gennem fastlæggelse af almindelige regler sikre den størst mulige frihed for enhver erhvervsindsats. Herigennem fremmes produktion, afsætning og beskæftigelse, og der skabes grundlag for bedre levevilkår for alle.

Samarbejdet mellem den frie verdens demokratier har givet liberalismen stærkt forøgede muligheder. De tekniske fremskridt har medført højere levestandard, større social tryghed, mere fritid og bedre uddannelsesmuligheder og har derved bidraget til yderligere at frigøre det enkelte menneske.

Denne udvikling må fortsættes.

Venstres mål er et liberalt samfund, der giver alle borgere muligheder for at leve et frit og menneskeværdigt liv, fremmer den enkeltes initiativ og virkelyst og sikrer enhver udbyttet af hans arbejde. I et sådant samfund er der behov for både den enkeltes ansvarlige skaben og en fremsynet offentlig planlægning, der i tide kan danne en sund ramme om udviklingen på alle samfundslivets områder.

Venstre vil ud fra dette grundsynspunkt og i pagt med tidens krav søge sine ideer virkeliggjort gennem en aktiv liberal politik.

Danmarks forfatning

Øverst på Venstres første program af 1872 stod kravet om respekt for den frie forfatning og den demokratiske styreform. Venstre har i partiets hele eksistens stået som værner for folkets ret til at styre sig selv under en fri forfatning, der sikrer frihedsrettighederne. Vor nuværende grundlov er da også udformet under en Venstre-ledet regering.

Udviklingen, især af den offentlige administration, gør det stedse nødvendigt at have grundlovsrettighederne for øje.

Derfor vil Venstre

-          At grundlovens magtfordeling mellem lovgivende, udøvende og dømmende magt bevares.

-          At folketingets centrale placering som det folkevalgte forfatningsorgan fastholdes. Dets stilling som lovgivningsorgan må ikke udhules gennem vidtgående bemyndigelseslove.

-          At folketingets indflydelse på samordningen af den økonomiske udvikling styrkes over for fag- og interesseorganisationer samt erhvervsmæssige sammenslutninger.

-          At folketinget sikres betryggende arbejdsvilkår gennem hensigtsmæssig tilrettelæggelse af lovgivningsarbejdet.

-          At folketingets ret til, bl. a. gennem ombudsmandsinstitutionen og statsrevisorernes virksomhed, at øve kontrol med regeringen og dens forvaltningsorganer værnes.

-          At domstolenes uafhængighed styrkes gennem en ordning, så intet dommerembede besættes uden forudgående sagkyndig vurdering af ansøgernes kvalifikationer.

-          At domstolenes ret til at påkende spørgsmål om vedtagne loves overensstemmelse med grundloven ikke anfægtes, og domstolenes ret til at øve kontrol med forvaltningen udbygges.

-          At alle borgere sikres lige muligheder for at søge domstolenes bistand til afgørelse af opståede retstvister.

Den offentlige forvaltning

De senere år har bragt en stadig vækst i den offentlige forvaltning inden for stat, amt og kommune. Forvaltningens afgørelser griber mere og mere ind i den enkeltes liv. Faren for bureaukratisk administration gør det nødvendigt, at borgerens rettigheder og offentlighedens indseende med forvaltningen gives bedre kår.

Derfor vil Venstre

-          At den offentlige forvaltning nøje skal administrere gældende love og retsregler i den ånd, hvori de er givet.

-          At grundlovens krav om gennemførelse af en ministeransvarlighedslov sker fyldest. Det må gøres klart, under hvilke betingelser såvel ministrene i deres egenskab af forvaltningschefer som de embedsmænd, der er underlagt ministrene, kan drages til ansvar for forsømmelser i forvaltningen.

-          At spørgsmålet om en hensigtsmæssig fordeling af forvaltningens opgaver mellem tjenestemænd og kontraktansat personale tages op til overvejelse.

-          At det slås fast, at statens tjenestemænd som følge af de særlige forpligtelser, der påhviler dem, ikke har ret til nogen form for kollektiv arbejdsvægring.

-          At vigtigere stillinger i forvaltningen besættes på grundlag af forudgående sagkyndig vurdering af ansøgernes kvalifikationer.

-          At det ved lov nærmere fastlægges, hvilke habilitetsbetingelser de under forvaltningsmyndigheden ansatte tjenestemænd skal opfylde for at kunne deltage i eller træffe forvaltningsafgørelser.

-          At borgerne af forvaltningen ydes fornøden vejledning, har ret til at lade sig repræsentere ved sagkyndige, adgang til at udtale sig, inden afgørelse træffes i sager, der berører dem, og adgang til at opnå fri retshjælp i forvaltningsanliggender efter regler, svarende til retsplejens.

-          At trufne forvaltningsafgørelser bør begrundes og ledsages af oplysning om klageadgange. Borgere, der berøres af afgørelserne, må, hvor afgørende hensyn ikke taler imod det, have ret til at gøre sig bekendt med forvaltningens dokumenter i sagen. På længere sigt må offentlighed i forvaltningen tilstræbes.

-          At administrationen, såvel centraladministrationen som den lokale administration, forenkles mest muligt, og at forvaltningsorganer med specielle opgaver ophæves, når opgaven er løst.

-          At en hensigtsmæssig decentralisering gennemføres, så hurtige afgørelser kan opnås lokalt i sager, der ikke kræver behandling i centrale forvaltningsorganer. Ensartethed i de lokale forvaltningsorganers afgørelser bør sikres gennem adgang til at forelægge afgørelser for det ministerium, hvorunder sagerne hører. Ved decentralisering bør det navnlig overvejes, hvilke opgaver der kan henlægges til amter og kommuner.

-          At amtsrådenes stilling styrkes, og rådenes formænd vælges af og blandt de folkevalgte medlemmer.

-          At sammenlægning af kommuner bør finde sted på frivilligt grundlag.

Udenrigspolitik

Folkenes gensidige afhængighed bestemmer vor tids internationale økonomiske og politiske udvikling.

Samarbejde mellem den frie verdens nationer og en fælles indsats for at fremme frihed og velstand i de mindre udviklede lande er en forudsætning for friheden og freden.

Danmarks økonomiske velfærd er afhængigt af en stor og stadigt voksende udenrigshandel.

Derfor vil Venstre

-          At landets selvstændighed sikres, at danske interesser i udlandet fremmes effektivt og beskyttes mod forskelsbehandling, og at den økonomiske, sociale og kulturelle udvikling styrkes ved samarbejde med andre nationer.

-          At Danmarks udenrigspolitik fortsat forankres i vort medlemskab af Forenede Nationer, Den nordatlantiske Traktatorganisation (NATO), Europarådet og Organisationen for økonomisk samarbejde og udvikling (OECD).

-          At bestræbelserne inden for Forenede Nationer for afspænding og forebyggelse af konflikter støttes.

-          At Forenede Nationers arbejde for en almindelig nedrustning under international kontrol fremmes.

-          At Danmark i takt med de økonomisk udviklede lande bidrager til at højne levevilkårene i udviklingslandene, navnlig ved øgelse af samhandelen, sikring af økonomisk forsvarlige investeringer og bidrag til uddannelse og til forbedring af sundhedstilstanden.

-          At Danmark drager konsekvensen af vor samhørighed med de øvrige vesteuropæiske lande og medvirker til skabelsen af et vesteuropæisk fællesskab.

-          At Danmark medvirker til skabelsen af et europæisk fællesskab, der ikke blot tager økonomisk sigte, men tillige tilstræber en samordning af de europæiske landes politik.

-          At Danmark bør opnå fuldt medlemskab af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab.

-          At det europæiske samarbejde sikres en udvikling, der bygger på demokratiets, retsordenens og frihedens grundsætninger, og tjener til at modvirke en tilbagevenden til national eller regional isolationisme.

-          At der inden for samtlige økonomiske samarbejdsorganisationer fra dansk side gøres den størst mulige indsats for liberalisering af den internationale omsætning af varer og tjenesteydelser.

-          At Danmark medvirker til udbygningen af et samarbejde mellem de europæiske lande og Nordamerika, som rækker videre end det forsvarsmæssige fællesskab i NATO, i første række ved foranstaltninger, der inden for rammerne af GATT kan føre til udvidet økonomisk samarbejde.

-          At vor lovgivning tilpasses til at møde det europæiske fællesskab med henblik på sikring af erhvervsvirksomhedernes frihed og uafhængighed og opretholdelsen af en naturlig befolkningsbalance i grænseegnene.

-          At der sikres den danske befolkning i Sydslesvig adgang til på lige fod med den tyske befolkning at udvikle sit folkelige og kulturelle liv.

-          At det nordiske samarbejde bevares som en grundpille i dansk politik, uanset hvilken stilling det enkelte land i Norden tager til de europæiske og internationale sammenslutninger, og at den nordiske samhørighed fortsat styrkes med en fælles politik som mål gennem arbejdet i Nordisk Råd og gennem fælles lovgivning.

Forsvaret

Vor forsvarspolitik må stå i nøje samklang med vor udenrigspolitik.

Et isoleret dansk forsvar er uden virkelighed. Det samlede danske forsvar skal styrke det nordatlantiske forsvarsfællesskabs krigsforebyggende evne. Det bør organiseres på en sådan måde, at det fratager en angriber muligheden for en isoleret, hurtigt gennemført besættelse af dansk område.

Forsvarsviljen må styrkes som den enkelte borgers ret og pligt til personligt at deltage i landets værn.

Derfor vil Venstre

-          At forsvaret frigøres for partipolitiske modsætninger og betragtes som en national opgave.

-          At der gives det militære forsvar, herunder hjemmeværnet, civilforsvaret og det civile beredskab de vilkår, der er nødvendige for en forsvarlig løsning af deres opgaver.

-          At de værnepligtiges tjenestetid udnyttes bedst muligt i overensstemmelse med, hvad uddannelse og beredskab kræver, og at mandskabets tillid til tjenestens nytte underbygges.

-          At der til opgaver, som kræver langvarig indøvelse, ansættes fast, frivilligt personel.

-          At de værnepligtiges tjenestetid skal være så kort, som en forsvarlig uddannelse og et effektivt beredskab tillader.

-          At kontrollen med kernevåben inden for NATO-staternes kreds koncentreres mest muligt.

-          At der tilstræbes så megen åbenhed i forsvarets anliggender og dagligliv, som sikkerhedshensyn tillader det, idet man derved kan styrke forvisningen om det samlede forsvars hensigtsmæssighed.

-          At vor forsvarspolitik føres således, at der udadtil skabes tillid til Danmarks vilje til at bære sin andel af den fælles forsvarsopgave, og at der indadtil skabes tillid til forsvarets effektivitet.

-          At befolkningens forståelse og den enkelte borgers ansvar og plads i lokalforsvaret søges fremmet gennem et selvstændigt oplysningsarbejde.

Den økonomiske politik

Den økonomiske politik skal tjene fremgangen i produktion og dermed velstand for alle i samfundet.

Fremgang i produktion er det middel, som kan åbne nye veje til en bedre og rigere tilværelse både for den enkelte og for samfundet som helhed. Gennem fremgang i produktion skal de ønsker og forhåbninger opfyldes, som vil gøre fremtidens samfund til frihedens, tryghedens og velstandens samfund. Dermed sikres et samfund,

- hvor sunde og hensigtsmæssige arbejdspladser er grundlaget for høj og stabil beskæftigelse og voksende indtjening for alle,

- hvor social tryghed er det normale,

- hvor bolignød er afløst af sunde og gode boliger som ramme om familiens tilværelse og børnenes opvækst,

- hvor mulighederne for uddannelse og kulturel udfoldelse alene begrænses af den enkeltes evner og vilje,

- hvor fritiden giver menneskets tilværelse en ny balance, nye muligheder for familieliv, for kulturel udfoldelse og for berigelse og sundhed ved adgang til naturen.

Den tekniske og økonomiske udvikling har givet mennesket muligheder i hænde som aldrig før for at skabe et samfund i frihed og velstand. Men det er det enkelte menneskes virkelyst, initiativ og stræben efter fremskridt, der alene kan sikre mulighedernes udnyttelse og virkeliggørelsen af dette samfund. Kun gennem en liberal politik, der bygger på disse kræfter, vil fremgangen kunne skabes fuldt ud og på en måde, der sikrer, at den materielle fremgang tillige bliver til fremgang for det enkelte menneskes vækst og frie udfoldelse.

Den liberale økonomi bygger på det frie markeds og den frie konkurrences afvejninger og derigennem på det enkelte menneskes ret til alene ud fra sin egen vurdering af muligheder og behov at vælge sin beskæftigelse, sit erhverv, sin bolig og sin tilværelses form.

Den enkeltes ret til at eje og under ansvar råde over produktionens midler og resultater er af grundlæggende betydning for den enkeltes initiativ, det frie markeds økonomi, for fremgang i produktion og velstand og for, at en stadigt voksende del af befolkningen kan skabe sig social tryghed. Den er tillige en afgørende forudsætning for den private opsparing, der skal gøre økonomisk fremgang mulig, og en hovedhjørnesten i sikringen af den enkelte borgers frihed og uafhængighed.

Derfor vil Venstre

-          At det frie markeds og den frie konkurrences effektive funktion og Danmarks deltagelse i et åbent og frit økonomisk samarbejde ud over landegrænserne skal være et hovedsigte for den økonomiske politik.

-          At borgernes frie adgang til at tage del i økonomisk virksomhed ikke direkte eller gennem organisationer misbruges til at hindre andres tilsvarende frie adgang. Den enkeltes frie beskæftigelsesvalg er et væsentligt led i den frie konkurrence og tillige forudsætningen for en balanceret løn- og indkomstudvikling på de enkelte produktionsområder og et rimeligt forhold mellem disse indbyrdes.

-          At det offentlige igennem den økonomiske politik og i nøje sammenhæng med det frie markeds kræfter skal tilstræbe et roligt pris- og omkostningsniveau, bevare tilliden til kronens værdi og fremme den private opsparing og kapitaldannelse.

-          At den største del af befolkningen får mulighed for gennem privat opsparing at tage del i den kapitaldannelse, der er ubetinget nødvendig, hvis høj og stabil beskæftigelse og en stadig udbygning af vort produktionsapparat til højnelse af befolkningens levefod, kulturelt og materielt, skal sikres. Herigennem vil tillige uønsket koncentration af kapitaldannelse hos organisationerne eller hos staten kunne undgås.

-          At opsparingen s anvendelse til forbedring og udvidelse af erhvervenes produktionsapparat i videst muligt omfang sker på grundlag af det frie markeds og den frie konkurrences afvejning, der alene kan sikre den mest hensigtsmæssige anvendelse af de produktive kræfter. Konkurrencefordrejende foranstaltninger såvel indadtil som udadtil skal afløses af den frie konkurrences afvejninger.

-          At grundlovens værn om ejendomsretten respekteres fuldt ud i lovgivning og administration. Den private ejendomsret bør alene begrænses, hvor særlige hensyn til det almene vel gør dette nødvendigt.

Det offentliges virke

Gennem det offentliges virke og fastlæggelsen af de offentlige budgetter træffes beslutninger om anvendelse af produktionsmuligheder og produktionsresultater, hvorved den enkeltes frie og direkte forbrugsvalg erstattes af en politisk vurdering og flertalsbeslutning. Hvis disse beslutninger ikke skal føre til unødige begrænsninger i den enkeltes frihed og i samfundets reelle velstandsfremgang, vil de stille meget store krav til den politiske vurdering, som på disse områder sættes i stedet for det frie markeds afvejning.

Såvel omfanget og sammensætningen af de opgaver, der tillægges det offentlige, som den måde, hvorpå de søges løst, og den beskatning, som herved nødvendiggøres, øver væsentlig indflydelse på den private opsparings udvikling og det frie markeds funktion og derigennem på den reelle velstandsfremgang i samfundet. Statens andel af den stigende velstand må derfor være begrænset af hensynet til produktionens og velstandens yderligere vækst.

Den økonomiske og dermed den samfundsmæssige udvikling vil imidlertid medføre øget behov og mulighed for uddannelse, social tryghed, forskning, trafik, sundhedsvæsen o. s. v. og dermed fremkalde en række nye offentlige opgaver på disse områder. Det er af afgørende betydning, at der skabes mulighed for at imødekomme disse behov på en måde, der ikke gennem overdreven offentlig andel i velstandsstigningen fører til forbrugs- og produktionsbegrænsning, men til større velstand.

Derfor vil Venstre

-          At produktionens resultater og produktiv indsats kun unddrages den enkelte borgers frie rådighed og det frie markeds afvejning, hvor opgaver af væsentlig samfundsmæssig interesse ikke kan finde deres tilfredsstillende løsning på anden måde.

-          At det offentliges virksomhed tilrettelægges således, at den enkelte borgers interesse for at øge sin indtjening og opsparing opretholdes og udvikles, fordi dette er af væsentlig betydning for en gunstig økonomisk udvikling til gavn for hele vort samfund.

-          At beslutninger om offentlige foranstaltninger, herunder investeringer, der væsentligt påvirker samfundets økonomi, kun tages i nøje sammenhæng med en helhedsvurdering af samfundets økonomiske stilling og de forhåndenværende kapitalmuligheder. De store og påtrængende krav, som udbygningen af uddannelse, social tryghed, forskning, trafik, sundhedsvæsen o. s. v. vil stille til offentlig indsats, må imødekommes efterhånden, som den stigende produktion og velstand gør det muligt. Det offentliges udgifter på mindre væsentlige områder må underordnes hensynet til løsningen af disse centrale opgaver.

-          At offentlige virksomheder, hvor sådanne varetager produktion, transport eller forretningsmæssig virksomhed i øvrigt, driftsmæssigt og finansielt udskilles fra den centrale administration og ledes på rent forretningsmæssigt grundlag.

-          At hensynet til en sund geografisk erhvervsfordeling indgår i vurderingen af den måde, hvorpå løsningen af det offentliges opgaver tilrettelægges.

Staten og den samfundsøkonomiske udvikling

Den tekniske og økonomiske udvikling har i stadigt stigende omfang gjort frihandel over landegrænserne og øget internationalt samvirke til afgørende forudsætninger for fortsat fremgang i det enkelte land. Den har samtidig øget det enkelte lands afhængighed af de vilkår, som den almindelige økonomiske udvikling i andre lande byder det, og gjort konkurrenceevnen til en central betingelse for, at det enkelte land fuldt ud kan bidrage til og nyde goderne af vor tids mangesidede internationale samvirke.

Hensynet til omkostningsniveauets udvikling og nødvendigheden af erhvervenes størst mulige tilpasnings- og omstillingsevne over for skiftende produktions- og afsætningsvilkår er dermed blevet af største betydning i det enkelte lands bestræbelser for gennem den økonomiske politik at bidrage til stabilisering af beskæftigelse og aktivitet i samfundet. Dette betyder tillige, at den almindelige udvikling i pengeindkomsterne bliver umiddelbart afgørende for, om balance i samfundsøkonomien skal kunne forenes med høj beskæftigelse og stigende levefod.

Nutidens store offentlige budgetter og det offentliges vidtgående påvirkninger af den samfundsøkonomiske udvikling i øvrigt har tilsvarende øget det offentliges medansvar for den fornødne afbalancering af krav og kræfter i samfundet og gjort det nødvendigt, at tilpasning af det offentliges udgifter indgår som et væsentligt led heri.

Opretholdelsen og udviklingen af en stor udenrigsomsætning er afgørende for danske erhvervs trivsel og giver hensynet til den fornødne valutariske likviditet en fremtrædende placering i dansk økonomisk politik. Hensynet til den valutariske og samfundsøkonomiske udvikling på længere sigt understreger betydningen af, at de foranstaltninger, som akute valutavanskeligheder fra tid til anden måtte gøre nødvendige, udformes på en sådan måde, at de mindst muligt svækker dansk produktions konkurrenceevne eller den enkeltes arbejdslyst, initiativ og opsparingsvilje, som skal skabe grundlaget for fornyet fremgang.

Derfor vil Venstre

-          At samfundsøkonomisk balance skal tilstræbes på det til enhver tid højst mulige produktions- og velstandsniveau. Den økonomiske politik og det offentliges øvrige virke må tilrettelægges med henblik på, at et sundt, selvhjulpent og konkurrencedygtigt erhvervsliv og en effektiv produktion bedst muligt kan bidrage til en høj og stabil beskæftigelse.

-          At udformningen af den beskæftigelses- og aktivitetsstabiliserende politik og valget blandt dens midler til stadighed skal ske under hensyntagen til uligevægtens karakter og med det sigte at fjerne dens årsager, uden at det økonomiske fremskridt i samfundet unødigt svækkes.

-          At formidlingen af kapital skal ske i så stor udstrækning og til så lavt et renteniveau, som den økonomiske stabilitet tillader, og at et smidigt kapital- og pengemarked og en selvstændig nationalbank effektivt betjener produktionens og erhvervenes udvikling.

-          At fri konkurrence og fri arbejdsret skal sikre en balanceret løn- og indkomstudvikling på de enkelte produktionsområder og et rimeligt forhold mellem disse indbyrdes. I tilfælde, hvor løn- og indkomstfastsættelsen på enkelte områder sker på monopolistisk grundlag, må disse inddrages under monopollovgivningens regler med det sigte at fjerne grundlaget for sådanne monopoler eller muligheden for misbrug deraf.

-          At regeringen – over for de økonomiske faktorer – bør medvirke til økonomisk samvirke ved klare oplysninger og udtalelser om de økonomiske muligheder, der i den givne situation foreligger.

Beskatningen

Beskatningens fornødne omfang bestemmes i første række af omfanget og sammensætningen af de opgaver, som søges løst gennem det offentlige.

Med den rolle, den økonomiske fremgangstakt i det moderne samfund spiller for befolkningens levevilkår, er det afgørende, at den begrænsning af borgerens råden over egen indtjening, som beskatningen uundgåeligt indebærer, mindst muligt hæmmer produktion og fremskridt.

Den skete stigning i beskatningens omfang har givet hensynet til skattemæssige konsekvenser øget vægt i den enkeltes overvejelser og dispositioner. Derfor er det nødvendigt at vise agtpågivenhed over for beslutninger, der yderligere kan forøge beskatningens omfang, og at udforme skattesystemet således, at det ikke unødigt hæmmer befolkningens arbejdslyst, initiativ og opsparingsvilje. Ved en skattepolitik, som ser bort fra disse centrale krav, ville man ikke alene øge beskatningens byrde for hele befolkningen, men tillige svække selve beskatningens grundlag og derigennem dens mulighed for at opfylde sit formål: at sikre samfundsøkonomisk grundlag for løsningen af det offentliges opgaver.

En videreførelse af forskydningen i beskatningens grundlag fra arbejde, indkomst og opsparing over mod skat på forbrug er derfor nødvendig. Den frie konkurrence og den fri ret til valg af arbejde er de midler, der i det liberale samfund sikrer en hensigtsmæssig fordeling af den stigende velstand. Sammen med en tidssvarende og effektiv beskyttelse af forbrugeren mod monopolers udnyttelse vil disse midler begrænse behovet for en fordelingspolitik over skatterne til løsningen af de egentlige sociale opgaver.

Kun i et samfund, hvor det kan betale sig at øge sin indkomst og formue gennem øget produktiv indsats, vil de kræfter i befolkningen kunne frigøres, der fremover kan sikre alle de bedst mulige levevilkår.

Derfor vil Venstre

-          At den fornødne skatteudskrivning sker på en sådan måde, at den mindst muligt hæmmer arbejdsindsats, initiativ og opsparing. Derfor kan det ikke være et mål for beskatningen at søge opsparing og velstandsstigning flyttet fra den enkelte til det offentlige.

-          At skattesystemet tilpasses et samfund i fremgang. Forskydningen af skattetrykket bort fra indkomst, arbejde og opsparing, over mod skat på forbrug, må videreføres, så de direkte indkomstskatter kan mindskes, og indkomstbeskatningen i det væsentlige omdannes til proportionalskat.

-          At skattefradragsretten opretholdes og beskatningens familiepolitiske linie fastholdes.

-          At der tilstræbes en skatteordning, der ikke urimeligt belaster ægtefællers arbejdsindsats, uanset om denne falder inden for eller uden for egen virksomhed.

-          At grundværdistigningsafgiften, der gør jord og bolig dyrere, afvikles.

-          At beskatning af pengeforringelsen, bl. a. gennem kapitalvindingsafgifter, ikke skal finde sted.

-          At hverken produktionsmidler, herunder jord, der dyrkes, eller særlige produktions- eller virksomhedsformer bør være grundlag for beskatning. Forbrugerkooperationens beskatning må indrettes, så alene konkurrenceevne og forbrugernes fri valg bliver afgørende for udviklingen mellem kooperation og privaterhverv.

Erhvervene

Erhvervslivets trivsel er grundlaget for samfundets velstand. Det private initiativ, der i forbindelse med den private ejendomsret har skabt den moderne produktion og omsætning, må fortsat bevares som løftestang for det økonomiske fremskridt. Samfundsudviklingen medfører, at en stigende del af befolkningen får deres økonomiske grundlag fastlagt gennem lønaftaler. Kun et frit erhvervsliv vil være i stand til at frembringe de bedst mulige levevilkår for alle i vort land, og kun et frit arbejdsmarked vil være i stand til at formidle en hensigtsmæssig fordeling af livsgoderne. Den lovgivning, der skaber gode og sunde kår for erhvervslivet, skaber samtidig forudsætninger for gode kår for alle beskæftigede og giver mulighed for en høj social standard.

Danmark må inden for en overskuelig fremtid finde sin plads i et større europæisk markedsområde. Hovedlinierne i den økonomiske politik må indtil da være at forberede overgangen til den situation, som så vil foreligge.

En vidtgående forskelsbehandling over for landbruget i en række lande har sammen med den fortsatte stigning i det hjemlige omkostningsniveau stillet dansk landbrug over for ganske særlige problemer.

I kraft af sin valutaskabende evne er landbruget et nøgleerhverv for dansk erhvervsliv, og dets nettoindtjening af valuta er af afgørende betydning for den fortsatte udbygning af hele vort erhvervsliv.

Derfor er kortfristede utraditionelle indgreb fortsat nødvendige på dette område. Disse må dog snarest følges op af en konstruktiv og produktivitetsfremmende landbrugspolitik, idet der i en verden præget af stigende velstand og stigende behov for højt forædlede levnedsmidler på længere sigt vil være afsætningsmuligheder for danske landbrugsprodukter.

Derfor vil Venstre

-          At der gennem lovgivningen skabes et gunstigt klima for hele erhvervslivet og herunder om fornødent træffes foranstaltninger til at forbedre forholdene for enkelte erhvervsgrupper, hvor dette kan ske uden skade for andre erhvervsgrupper.

-          At erhvervslovgivningen må tilstræbe lighed mellem de forskellige erhverv og de forskellige dele af landet. Staten må normalt ikke yde støtte til enkelte virksomheder.

-          At unges etableringsmuligheder styrkes, bI. a. gennem begunstigelser af opsparing og investering.

-          At der gives den grønlandske befolkning mulighed for ligestilling gennem bistand til et frit, konkurrencedygtigt erhvervsliv.

-          At samfundet gennem konkurrencen og kontrol med monopoler og prisaftaler sikrer forbrugerne mod udnyttelse. Dansk erhvervsliv må herved ikke stilles ringere end udlandets.

-          At licitationsordninger alene gennemføres under vilkår, der svarer til de begrænsninger, som monopollovgivningen pålægger erhvervslivet. Licitationsvilkår, der kan medføre unødige fordyrelser, må hindres.

-          At der gennem bestemmelser om varedeklarationer gives forbrugerne mulighed for at orientere sig over for det store vareudvalg. Lovgivning herom må dog ikke medføre, at produktionen tvinges ind i bestemte baner, undtagen hvor sundheds- eller sikkerhedshensyn gør det nødvendigt.

-          At sundhedsvedtægterne administreres ensartet og på en sådan måde, at retten til afsætning af forskellige varegrupper kun begrænses af uomgængeligt nødvendige sundhedsmæssige og hygiejniske hensyn.

-          At der fortsat ydes eksportkreditgarantier til fremme af ekssporten. Der bør på længere sigt være balance mellem indtægter og udgifter ved ordningens administration.

-          At Danmark sammen med andre lande modvirker de anslag mod den traditionelle frihed for skibsfarten, som stigende statsstøtte til skibsbygning sammen med forskelsbehandling i form af fragtbegunstigelser betyder.

Danmark må virke for, at skibsfarten, luftfarten og landtransporten inddrages i den fælles europæiske transportpolitik med henblik på frie og lige konkurrencevilkår.

-          At Danmark støtter bestræbelserne for, at der i tilslutning til de internationale konventioner vedrørende sikkerheden til søs og de søfarendes sociale forhold opstilles internationale normer for den sikkerhedsmæssige bemanding af skibe.

-          At hindringer for den frie handel over grænserne fjernes. At næringsloven søges liberaliseret i takt med udviklingen. At landbrugspolitikken fortsat bygger på familiebruget.

-          At der gennem en smidig jordpolitik skabes adgang for en tilpasning af brugsstørreIsen, som muliggør udnyttelse af den tekniske udviklings resultater.

-          At der af offentlige midler – i første række jordfondsmidler – ydes støtte til brugssammenlægninger.

-          At der i overgangsperioden, indtil dansk landbrug ved Danmarks medlemskab af fællesmarkedet har opnået pris- og afsætningsmæssig ligestilling, åbnes mulighed for hjemlige levnedsmiddelpriser svarende til priserne i. de lande, som dansk landbrug i fremtiden skal konkurrere med. Samtidig sigtes der mod en naturlig balance mellem afsætningsmulighederne og produktionens størrelse.

-          At den faste beskatning på erhvervsmæssigt dyrket jord helt afskaffes.

-          At strukturen i dansk fiskeri, der bygger på partsfiskersystemet, bevares. Dette giver erhvervets unge mulighed for at blive ejer af eget fartøj og skaber derved den effektivitet, som selvstændigt virke giver.

-          At der gennem skatte- og lånepolitikken tages hensyn til fiskeriets særlige vilkår.

-          At Danmark ved indtræden i større markedsdannelser arbejder for ligestilling af danske erhverv med erhvervene i de lande, vi kommer i fællesskab med.

Arbejdsmarkedet

Forholdene på arbejdsmarkedet bør principielt aftales af arbejdsmarkedets parter i frie overenskomster. Derved bevares smidighed og ro på arbejdsmarkedet bedst. Men forudsætningen er, at de aftalte vilkår ikke modvirker folketingets bestræbelser på at opretholde stabil og høj aktivitet i samfundet.

Gennem lovgivningen må vi stræbe efter fuld beskæftigelse og størst mulig arbejdsfrihed for den enkelte. Trivsel i arbejdet bør fremmes. gennem ordninger, der skaber interessefællesskab og tilknytning mellem den enkelte og hans arbejdsplads.

Derfor vil Venstre

-          At der af hensyn til stabile beskæftigelsesforhold og erhvervslivets planlægning tilstræbes så lange overenskomstperioder som muligt med adgang til regulering af lønningerne i forhold til produktions- og varebytteudviklingen. Lønreguleringer, der alene bygger på prisbevægelser, bør undgås.

-          At samfundsvigtige funktioner ikke må kunne rammes af arbejdskonflikter.

-          At følgende hovedlinier for arbejdsmarkedets forhandlingsregler tilstræbes:

A.         Der aftales først en ramme for lønninger og andre generelle spørgsmål.

B.         Den del af rammebeløbet, der ikke disponeres over ved aftale mellem hovedorganisationerne, fordeles ved forhandlinger i underorganisationerne. Eventuelle uoverensstemmelser om denne fordeling henvises til voldgift.

C.         Uoverensstemmelser på samfundsvigtige områder, hvor arbejdskonflikter er forbudt, henvises til en særlig domstol til afgørelse efter de retningslinier, der fastlægges af det øvrige arbejdsmarked.

Fremme af industriforbund og øget kompetence til hovedorganisationerne vil øge arbejdsmarkedets muligheder for frie forhandlinger i pagt med den udvikling, erhvervslivet gennemløber. Frivillige voldgiftsaftaler og overgang til lønfastsættelse efter arbejdsvurdering er andre midler, hvorved en gunstig tilpasning til udviklingen kan finde sted.

-          At fagforeningerne og arbejdsløshedskasserne bør adskilles, og arbejdsanvisningen foregå på neutral basis gennem en udvidet offentlig arbejdsanvisning.

-          At den frie beskæftigelsesret gennemføres og ikke unødigt begrænses af organisationsaftaler, uddannelseskrav eller faglige traditioner. Grundlovens ord om forbud mod alle indskrænkninger i den frie og lige adgang til erhverv, som ikke er begrundede i det almene vel, må knæsættes også i aftalerne på arbejdsmarkedet, så ufaglærte i videst muligt omfang får adgang til beskæftigelse på de områder, der hidtil er forbeholdt faglærte. Dette bør ske efter princippet om lige løn for lige arbejde, hvorved vejen banes for løsning af de lavtlønnedes særlige problemer.

-          At det offentlige skal støtte uddannelsen af ufaglærte gennem en egentlig læreordning.

-          At oprettelse af sociale fonds og andre velfærdsforanstaltninger i virksomhederne skal støttes gennem skattelovgivningen.

-          At alle arbejdsmarkedets parter må have ret til at organisere sig; men organisationsfriheden må ikke anvendes til at påtvinge medlemskab.

-          At funktionærernes og arbejdernes ret til at danne selvstændige upolitiske arbejdsløshedskasser sikres gennem lovgivningen, indtil arbejdsløshedsforsikringen er gjort fælles for alle lønmodtagere.

-          At arbejdsgivernes ret til at forlange overordnede funktionærer holdt uden for organisationer begrænses til de funktionærer, der har ansættelses- og afskedigelsesbeføjelser eller tilsvarende, væsentlige beføjelser.

-          At funktionærernes hovedorganisationer ligestilles med arbejdsmarkedets øvrige hovedorganisationer.

-          At funktionærernes og arbejdernes tilknytning til virksomhederne styrkes gennem fremme af tantieme- og udbyttedelingsordninger.

-          At opsigelsesvarslet over for ældre funktionærer med lang firmaanciennitet forlænges, samt at der sikres funktionærerne en beskyttelse mod usaglige opsigelser.

-          At tjenestemænd og andre offentligt ansatte – i samfundets interesse – sikres lønmæssige vilkår i rimeligt forhold til deres uddannelse og ansvar, således at tilgangen af kvalificerede ansøgere til ledige stillinger opretholdes.

Boligpolitik

Det er urimeligt, at vi i et velstående samfund, hvor fremstillingen af forbrugsgoder i øvrigt kan holde trit med efterspørgslen, stadig en snes år efter krigen skal affinde os med det kaos, der hersker på boligmarkedet, og den bolignød, der på så mange måder er til skade.

En god boligpolitik har til formål at skabe gode boligforhold til rimelige priser for den almindelige befolkning samt at løse boligproblemet for særlig vanskeligt stillede grupper af befolkningen. Årsagerne til den dårlige tilstand er i første række, at hele dette afgørende område i en lang årrække som følge af den socialistiske politik med huslejekontrol og byggereguleringer har været underkastet en indgribende statskontrol. Den frie markedsøkonomis selvregulerende kræfter har været sat ud af spillet.

Den nuværende stivhed på boligmarkedet og den kunstigt opretholdte huslejeforskel betyder, at ungdommen og andre boligsøgende henvises til nybyggeri, hvor den store efterspørgsel giver frit løb for omkostningsstigninger, og hvor lønninger, priser og fortjenester derfor stiger med inflationsskabende virkninger.

Målet må være et frit boligmarked, hvor enhver familie har mulighed for at skaffe sig en ordentlig bolig til en pris, der står i et rimeligt forhold til familiens indkomst.

Derfor vil Venstre

-          At der påny skabes bevægelighed på boligmarkedet, så det ikke mere er et privilegium at have lejlighed i det ældre byggeri. Inden for et rimeligt tidsrum bør de midlertidige huslejerestriktioner derfor afvikles gradvist. I overgangstiden må lejerne beskyttes mod opsigelse, og huslejekontrol må opretholdes.

-          At der sker en ændring i byggeriets finansieringsvilkår, så bevægelser i renteniveauet kan påvirke kravene til den præsterede egenkapital i stedet for blot at give ubehagelige renteforhøjelser. Gennem afskaffelse af driftstilskud og hurtigere amortisation vil man hurtigere nå et sundt virkende boligmarked med større kapitaldannelse efter den frie markedsøkonomis principper.

-          At byggestop ophæves, og produktionen gøres fri.

-          At faggrænserne lempes, så overførsel af arbejdskraft til bygge- og anlægsfagene gøres lettere.

-          At der sikres fri konkurrence mellem leverandører, håndværkere og andre medvirkende i byggeriet.

-          At der ikke skabes hindringer for fri import af udenlandske byggematerialer.

-          At parcelhusbyggeri fortsat styrkes gennem beskatningsreglernes udformning.

-          At de høje grundpriser, som alene kan bekæmpes gennem større udbud af grunde, tvinges ned gennem revision af zoneinddelingen og fremme af byggemodningen.

-          At sund udstykningsvirksomhed på privat basis ikke lægges hindringer i vejen.

-          At lejerne gennem lovgivningen beskyttes i hovedsagen efter principperne i den almindelige lejelovgivning.

-          At der skabes adgang for lejere til at blive ejere af deres egen lejlighed eller lokale på lignende måde som parcelhusejere, hvorved også boligens frie omsættelighed styrkes gennem adgang til køb og selvstændig prioritering af enkelte lejligheder.

-          At direkte huslejetilskud til familier med behov derfor erstatter de nuværende former for offentlig støtte til byggeriet.

-          At saneringen af den ældre boligmasse fremmes, og kvaliteten af boligmassen sikres gennem fornøden kontrol.

-          At de sociale boligselskaber får mulighed for opsamling af egenkapital og dermed sikres plads i rækken af lejestabiliserende faktorer ved at påføre det private byggeri sund konkurrence samt får mulighed for bedre end hidtil at løse særlige sociale opgaver inden for boligbyggeriet.

Planlægning

Det offentlige skaber gennem tidssvarende løsning af opgaverne inden for trafik, forsyninger samt by-, landsdels- og landsplanlægning rammerne for erhvervslivets frie udvikling på et sundt, konkurrencemæssigt grundlag.

Forøgelsen af befolkningen og den stigende velstand gør det nødvendigt, at det offentlige mere end tidligere beskytter kulturelle og skønhedsmæssige værdier og sikrer plads til rekreative formål.

Derfor vil Venstre

-          At by-, landsdels- og landsplanlægning sker i god tid, så der til stadighed er tilstrækkeligt arealudbud til erhvervs- og boligbyggeriet.

-          At det offentlige selv gennem planlægning og spredning af offentlige institutioner og undervisningsanstalter medvirker til at skabe en bedre erhvervsmæssig og befolkningsmæssig fordeling i Danmark.

-          At den lokale administration udbygges og overtager en større del af statens opgaver og indtægter.

-          At udbygning og modernisering af transportvæsenet tilpasses befolknings- og erhvervsudviklingen.

-          At statens bygge- og anlægsvirksomhed udskilles fra den centrale administration. Drift og investeringer skal ske efter forretningsmæssige principper.

-          At der gennem langtidsplanlægning opretholdes en forsvarlig rytme i de offentlige investeringer, der ikke i almindelighed må hemmes ved at blive gjort til midler i finanspolitikken.

Kirke og kultur

Venstre vedkender sig en dansk, kristen og humanistisk tradition.

Venstre anser ikke staten for kulturskabende, men anerkender dens kulturfremmende forpligtelser.

Venstres holdning over for kirkelige og kulturelle spørgsmål er bestemt af viljen til at værne om borgernes muligheder for fri, åndelig virksomhed, både enkeltvis og i fællesskab.

Venstre ønsker ført en kirke- og kulturpolitik, der lader det offentlige gennem lovgivning og neutral støtte skabe gode vækstvilkår for en frodig blomstring af kirke- og kulturlivet og en sund udnyttelse af den voksende fritid.

Derfor vil Venstre

-          At samfundet skal sikre den danske folkekirke orden i de ydre forhold og frihed for det åndelige liv.

-          At der sørges for nødvendigt kirkebyggeri i takt med befolkningens vækst.

-          At der sker en sådan udvikling i de moderne massemeddelelsesmidler, radio, fjernsyn og presse, at den enkelte ikke udnyttes eller hans frihed trædes for nær. Ytringsfriheden må sikres, således at radio og fjernsyn ikke udnyttes ensidigt af bestemte partier, organisationer eller monopoler.

-          At Danmarks Radio bevares som en fri og uafhængig, folkestyret institution.

-          At pressen bevarer sin nuværende fri adgang til at udvikle sig uden indgreb fra det offentlige. Det overlades til pressen selv gennem oprettelsen af et opinionsnævn at skabe sikkerhed imod misbrug af friheden.

-          At teatre, orkestre, museer, biblioteker og andre kulturfremmende institutioner støttes af det offentlige, dog uden indgriben i institutionernes kunstneriske ledelse. Direkte offentlig støtte til kunstnere kan dog bevares i begrænset omfang.

-          At der bør være adgang til uddannelse på kunstneriske og kulturelle områder i lighed med uddannelse på andre områder.

-          At det offentlige skal bidrage til decentralisering af kunst- og kulturlivet, så hele befolkningen får praktisk mulighed for at blive inddraget heri.

-          At større kendskab til og forståelse for andre folks kulturer og livsformer holdes for øje som et mål også i det offentliges virke. I det voksende internationale samkvem må oplysningsarbejde og personlig kontakt fremmes.

-          At dansk skole og dansk kulturliv i dets forskellige former i Sydslesvig støttes.

Skole og uddannelse

Den danske skole bygger på undervisningsfrihed. Folkeskolen og de højere uddannelsesformer skal sikre, at alle får gode og lige muligheder for at erhverve sig den uddannelse, han eller hun ønsker og egner sig til.

Et levende og alsidigt skole- og uddannelsessystem gør det muligt for enhver at finde netop det uddannelsesforløb, der passer til vedkommende. Det bidrager samtidig til at holde undervisningsformerne tidssvarende.

Derfor vil Venstre

-          At folkeskolens undervisning skal give eleverne sikkerhed i grundfagene dansk og regning og en tidssvarende indføring i naturfag, fremmedsprog, samfundsorientering, historie og kristendomskundskab.

-          At der bør åbnes adgang til undervisning til og med 10. skoleår for alle, der ønsker det. Undervisningspligtens omfang må til enhver tid tilpasses udviklingens krav.

Den erhvervsbetonede undervisning i de ældre folkeskoleklasser bør ikke specialiseres for stærkt og skal bevare et alment præg.

-          At undervisningen af handicappede børn og unge gøres til et led af det almindelige uddannelsessystem, så at der gives den handicappede mulighed for en personlighedsudvikling gennem undervisning lagt til rette efter den enkeltes forudsætninger.

-          At der skaffes fornøden lærerstab til folkeskoler, gymnasier, højere læreanstalter og andre uddannelsesområder.

-          At adgangsbetingelserne til seminarierne sikrer, at seminarieundervisningen samles om en dybtgående og alsidig forberedelse til lærergerningen i folkeskolen. Undervisningen bør koncentreres om færre fag end hidtil, men med grundig undervisning bevaret i de såkaldte »klasselærerfag«.

-          At mulighed for private seminariers virke opretholdes. Ved siden af seminarieundervisningen med henblik på folkeskolen bør der være mulighed for uddannelse til løsning af specielle, pædagogiske opgaver.

-          At efterskolerne støttes og gives størst mulig frihed i undervisningens tilrettelæggelse. Efterskolerne bør have adgang til at give undervisning på folkeskolens ældre alderstrin på lige vilkår med folkeskolen.

-          At frie og private skoler (hovedskoler, realskoler og gymnasier) i økonomisk henseende får tilsvarende kår som offentlige skoler.

-          At der skabes plads til det stigende antal unge, som søger gymnasie- eller højere uddannelse gennem oprettelse af flere gymnasier, studenterkursus, universiteter og højere læreanstalter m. v.

-          At ungdommens uddannelsesfond udbygges med særlig vægt på lån.

-          At en mangesidet erhvervsuddannelse opbygges i takt med det behov, som teknikkens og erhvervslivets udvikling skaber. Lærlingeuddannelsen tilpasses udviklingen, men bør principielt bevares. Lige muligheder for unge til at opnå lærlingeuddannelse uanset bopæl i landet tilstræbes.

Unge, der ikke gennemgår lærlingeuddannelse, sikres andre gode erhvervsuddannelsesmuligheder.

-          At de forskellige uddannelsesformer får sådan indbyrdes sammenhæng, at der ikke opstår blindgyder, men gives muligheder for overgang fra en uddannelsesform til en anden.

-          At en fælles erhvervsuddanneIseslov samler de mange nuværende uddannelsesgrene.

-          At voksenuddannelsen, højskolen og det folkelige oplysningsarbejde skal sikres gode kår. Det bør overvejes, om adgangen til højskoleophold kan lettes, eventuelt indpasses som led i andre uddannelsesforløb.

Ungdoms- og aftenhøjskoler bør støttes såvel økonomisk som lokalemæssigt, f. eks. gennem samarbejde med folkeskolen.

-          At det offentlige skal medvirke til at skabe rammer for udnyttelsen af fritiden; ikke mindst bør der være mulighed for udøvelse af idræt og sport samt upolitisk klubarbejde.

Videnskab og forskning

Videnskab og forskning er både af kulturel og materiel betydning. Den frie adgang for videnskabsmændene til at følge udviklingen i deres fag og selv vælge områderne for deres forskning er nødvendig, hvis videnskaben ikke skal stivne, men stadig skal tilføres nye tanker og muligheder. Ny viden spredes og udnyttes hurtigst, når der er nær forbindelse mellem forskning og højere undervisning.

Derfor vil Venstre

-          At fri forskning og højere undervisning udøves i nøje sammenhæng.

-          At de forskningsresultater, der nås gennem det offentliges medvirken, stilles til offentlighedens rådighed.

-          At den forskning, der søger bestemte mål eller arbejder med bestemte opgaver, og som kan være af betydning for både samfund og privatøkonomiske interesser, så vidt muligt varetages og betales af dem, den tjener.

-          At det offentlige skal opretholde forskning på de områder, der er henlagt til det offentlige, og samarbejde med private om forskning, hvor der både er samfundsmæssige og privatøkonomiske interesser.

Social tryghed

Erhvervsevnen er det centrale grundlag for det enkelte menneskes tilværelse. En moderne liberal socialpolitiks sigte er i første række at give den enkelte de bedste muligheder for at opbygge, bevare og om fornødent genvinde sin erhvervsevne og dermed muligheden for at føre en normal tilværelse uafhængigt af offentlig understøttelse.

Tilstedeværelsen af et eksistensgrundlag, hvis erhvervsevnen svigter, er afgørende for hvert enkelt menneskes tryghed i den daglige tilværelse og tillige et menneskeligt hensyn over for dem, hvis erhvervsevne allerede er nedsat eller bortfaldet.

Udnyttelsen af vor tids videnskabelige og tekniske landvindinger, der har betydet så uhyre fremskridt for hele befolkningens almindelige levevilkår, har også skabt nye muligheder for, at den enkelte kan sikres en menneskeværdig tilværelse, også hvor erhvervsevnen af den ene eller den anden grund svigter. Gennem uddannelses- og oplæringsmuligheder, retsregler for ansættelse og beskæftigelse, private forsikringer, opsparing, adgang til ejendomsret og på utallige andre måder forenes i et moderne samfund tryghed i tilværelsen med de krav om tilpasninger og omstillinger, som fortsat fremgang uafviseligt vil stille. Også det offentlige har i det liberale samfund sin selvfølgelige plads i skabelsen af tryghed for den enkelte i respekt for det enkelte menneskes værd og naturlige ret til i videst muligt omfang selv at forme sin tilværelse. Det moderne liberale samfund anerkender et fælles ansvar over for medmennesket og dets ret til en menneskeværdig tilværelse.

Derfor vil Venstre

-          At det offentlige i sit virke skal have for øje, at mennesker kan blive i stand til at føre en normal tilværelse uafhængigt af offentlig understøttelse. Dette gælder den almindelige økonomiske politiks udformning og fortsættelsen af den almindelige velstandsfremgang, som den liberale markedsøkonomi har muliggjort. Uddannelsessystemet må tilrettelægges således, at ethvert menneske inden for sine evners muligheder og uanset alder og hidtidig uddannelse har mulighed for sådan supplerende uddannelse og oplæring, der sætter det i stand til at sikre sig og sine en menneskeværdig tilværelse.

-          At det offentlige – også med henblik på de oplysende og opdragende virkninger, specielt hvor det gælder børn og unge – bør sikre, at der tilbydes borgerne sundhedsbevarende foranstaltninger, såsom svangerskabsundersøgelser, sundhedsplejerskeordninger, læge- og tandlægeundersøgelser af børn samt almindelige helbredsundersøgelser med henblik på de alvorligere folkesygdomme.

-          At den nuværende tilskudsordning for vuggestuer, børnehaver og fritidshjem afløses af tilskud knyttet til de børn, som søger institutionerne, og med særlig hensyntagen til børn af enlige forsørgere. Herigennem samt ved forenklede administrative regler vil imødekommelsen af et stort og udækket behov for sådanne institutioner tillige kunne fremmes.

-          At der søges tilvejebragt bedre muligheder for deltidsbeskæftigelse, ikke mindst af hensyn til mødre med mindre børn.

-          At en effektiv sundheds- og arbejderbeskyttelseslovgivning samt tidssvarende minimumsnormer for boligers kvalitet bidrager til at opbygge befolkningens sundhedstilstand.

-          At den offentlige arbejdsanvisning udbygges og effektiviseres for bedre at kunne betjene et samfund i fremgang og sammen med sygehusvæsen, uddannelses- og omskolingsinstitutioner og lignende være centrale organer i det offentliges indsats for revalidering m. v. En administrativ reform af revalideringsforanstaltningerne må gennemføres, således at den enklest mulige forretningsgang går hånd i hånd med en effektiv behandling af de handicappede. Behandlingshjælpen må i stigende grad tage sigte på den enkelte med det formål bedst muligt at hjælpe de erhvervshæmmede til at tilpasse sig samfundet og samtidig i det omgivende samfund at skabe god forståelse for de erhvervshæmmedes særlige problemer.

-          At udbygningen af forsorgen og foranstaltninger med henblik på bolig, transport og kommunikation til normalisering af tilværelsen for blinde og svagtseende, døve og tunghøre, epileptikere, sindslidende, talehæmmede, vanføre, svagtbegavede og tilsvarende vanskeligt stillede grupper bør have en fremtrædende placering blandt den kommende tids sociale opgaver.

-          At forsorgen for ældre medborgere udbygges og i højere grad tager sigte på den enkeltes problemer. Det må gøres muligt for de ældre længst muligt at blive i egne boliger. Gennem opførelsen af flere syge- og plejehjem må der ud fra hensynet til såvel de ældre som til det øvrige samfund lægges mere vægt på andre plejemuligheder end hospitalsindlæggelse. Del må tilstræbes større ligelighed i folkepensionisternes boligudgifter.

-          At den offentlige underholdssikring som et sikkerhedsnet for den enkelte borgers eksistens skal være fællesskabets bidrag til, at enhver borger på forhånd er sikret det økonomiske grundlag for en menneskeværdig tilværelse i tilfælde af erhvervsevnens svigten, uanset om denne skyldes sygdom, arbejdsløshed, alder, ulykke, invaliditet osv. I respekt for den ansvarsbevidste borgers ret til i videst muligt omfang selv at forme sin tilværelse og selv at afveje tryghed over for andre goder skal den offentlige underholdssikring tilsigte det fælles tryghedsniveau, som

A.         vil kunne forenes med hensynet til pengeværdiens stabilitet og den fortsatte produktionsudvikling, der alene kan sikre hele befolkningen fortsat fremgang i velstand og levevilkår, også i social henseende.

B.         vil kunne danne det bedst mulige grundlag for den enkelte borgers frie og selvstændige udbygning af sin egen tryghed, det være sig gennem opsparing, forsikringer, arbejdsaftaler o. s. v., og uden at sådan supplerende sikring skal komme den pågældende til skade i henseende til ydelser i kraft af den offentlige grundsikring.

-          At fordelingen af det offentliges sociale udgifter mellem stat, amtskommuner og by- og sognekommuner tages op til revision med henblik på, at udgifterne som overvejende hovedregel endeligt bæres af den myndighed, der har den væsentlige indflydelse på udgiftens størrelse. Herigennem vil der kunne opnås en tiltrængt forenkling af den sociale lovgivnings refusion s- og tilskudsordninger. I forbindelse hermed bør det for områder, hvor særlige bidrag, kontingenter e.l. spiller en væsentligere rolle for finansieringen af den nuværende offentlige underholdssikring, tillige overvejes, under hvilken form sådanne bidrag vil kunne tilpasses omlægningen og forenklingen af denne sikrings organisation.

-          At administrationen af den offentlige underholdssikring forenkles og koordineres i nøje sammenhæng med en rationel udbygning af de forebyggende, behandlende og revaliderende funktioner, og at den størst mulige del af den sociale administration i forbindelse hermed søges henlagt til lokale myndigheder. Gennem en administrativ reform bør det tillige sikres, at de sociale opgavers løsning ikke hæmmes ved unødigt kompliceret og kostbar administration, at udnyttelse af offentligt finansierede sociale ordninger til formål, som er den sociale lovgivning uvedkommende, udelukkes, og at uddannelse og arbejdsvilkår for medarbejdere ved den sociale sikrings organer samordnes.

Dette vil Venstre

På frihedens grund skal folket bygge sin fremtid. Med disse ord som ledetråd har Venstre øvet sin indsats i dansk politik.

I vor tid, hvor store omvæltninger sker, og hvor statsmagt og organisationer søger stadig flere beføjelser, er der som aldrig før brug for et politisk virke, der har den enkeltes frihed for øje. Venstre vil, at respekten for det enkelte menneske og dets ret til fri udfoldelse under socialt medansvar skal præge dansk lovgivning og dansk stats ledelse.

MOD undertrykkelse og umyndiggørelse, FOR menneskelig værdighed og medansvar kalder Venstre nu som før til samling om de frihedstanker, der gennem mere end hundrede år på afgørende måde har præget det danske samfund. En politik, der bygger på friheden og ansvaret, vil også i fremtiden kunne skabe den størst mulige lykke og fremgang for den enkelte og for hele samfundet.