Vejrvarsler af Peder Jacobsen Flemløse: "Tegn til tørt og klart vejrlig af jorden", 1591

Kilder

Kildeintroduktion:

Denne kilde stammer fra en bog om vejrvarsler fra 1591. Forudsigelserne var indsamlet og udgivet af Peder Flemløse (1554-1598), der arbejdede sammen med Tycho Brahe (1546-1601) på observatoriet Uranienborg på øen Hven. Når Tycho Brahe i slutningen af 1500-tallet forskede i stjerner, planeter og vejret, skete det ud fra en forståelse af naturvidenskab som et forsøg på at forstå naturen for at komme nærmere Guds skaberværk. Studiet af himmelfænomener kunne afsløre små tegn, som skulle afkodes, og som kunne afsløre hændelser, der ikke kun var knyttet til vejret. Der var ikke forskel på astronomi og astrologi. Omvendt kunne observationer af forskellige fænomener på jorden indeholde varsler, der var nøglen til at forudsige vejret.

Peder Flemløses bog om vejret byggede i det store hele på autoriteten fra den græske naturvidenskabsmand Theofrast (ca. 372-287 f.v.t.), der var elev af Aristoteles (384-322 f.v.t.). Hans bog om vejrvarsler fra det 4. århundrede f.v.t. havde afgørende indflydelse på forståelsen af vejrfænomener langt op i moderne tid.

Udvalget er fra sjette kapitel i bogens første del og handler om tegn på tørt og klart vejr.     

Oprindelig tekst

Bearbejdet til nudansk    

 

Tegen til tørt oc klart Wærligt aff Jorden.

XL. Siunis Lufften omkring toppen aff møget høye Bierge pur oc klar, da forwenter Mand vist klart Wærligt.

XLI. Naar loffuen udi tænde lius brender stille, foruden al spragen oc spretten, da er lufften beneiget til tørwæir, om det skeer end skønt udi waad wærligt.

XLII. Raffne samlendes sig tilsammen i skarer, ligesom de vilde spille, flyendes lenge i lufften, oc lidet klucke oc skrige, ere vidnisbyrd til lufftens klarhed.

XLIII. Naar Raffne gabe oc heyse møget mod Solen, oc sidde paa Træerne om Morgenen, udstreckendes deris vinger oc fiedre, da giffuer de tilkiende, at lufften vil worde tør oc skøn.

XLIIII. Giffuer Uglen en glad oc lystig sang og liud fra sig om Afftenen, da wenter hun tørwæir.

XLV. Skowduffricker uvaanlige siungendes udi Skowffuen, oc glenter flyendes høyt op i Lufften lægendes met huer andre, mercke smuck Wærligt.


Tegn til tørt og klart vejrlig af jorden.

40. Synes luften omkring toppen af meget høje bjerge pur[1] og klar, da forventer man vist[2] klart vejrlig.

41. Når luen[3] udi tændte lys brænder stille foruden al spragen og sprætten[4], da er luften beneget[5] tørvejr, om det sker end udi vådt vejrlig.

42. Ravne samlende sig sammen i skarer, ligesom de ville spille, flyvende længe i luften, og lidt klukke og skrige, er vidnesbyrd til luftens klarhed.

43. Når ravne gaber og hejser sig meget mod solen, og sidder på træerne om morgenen udstrækkende deres vinger og fjer, da giver de til kende, at luften vil vorde[6] tør og skøn.

44. Giver uglen en glad og lystig sang og lyd fra sig om aftenen, da venter hun tørvejr.

45. Skovduerikker uvanligt syngende udi skoven, og glenter flyvende højt op i luften legende med hverandre, mærke smukt vejrlig.

 

Ordforklaringer m.m.

[1] Pur: ren

[2] Vist: helt sikkert

[3] Luen: flammen

[4] Spragen og sprætten: gnistren og sprutten

[5] Beneget: tilbøjelig til

[6] Vorde: blive

Om kilden

Dateret
1591
Oprindelse
Peder Jacobsen Flemløse: En Elementisch oc Jordisch Astrologia Om Lufftens forendring, Uranienborg 1591. (Genudgivet af F.R. Friis, 1865), Det Kongelige Bibliotek, art. 40-45
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
8. januar 2019
Sprog
Dansk
Litteratur

Fritzbøger, Bo: Vildt vejr, 100 danmarkshistorier, Aarhus Universitetsforlag, 2019

Udgiver
danmarkshistorien.dk

Om kilden

Dateret
1591
Oprindelse
Peder Jacobsen Flemløse: En Elementisch oc Jordisch Astrologia Om Lufftens forendring, Uranienborg 1591. (Genudgivet af F.R. Friis, 1865), Det Kongelige Bibliotek, art. 40-45
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
8. januar 2019
Sprog
Dansk
Litteratur

Fritzbøger, Bo: Vildt vejr, 100 danmarkshistorier, Aarhus Universitetsforlag, 2019

Udgiver
danmarkshistorien.dk