Valgtema: Verdenskrigen og påskekrisen 1915-1920

Temaer

1. august 1914 brød 1. verdenskrig ud. Den varede indtil den 11. november 1918 og medførte et hidtil uset omfang af krigshandlinger, involverede alle europæiske stormagter og medførte store civile tab. Danmark var neutral og deltog ikke i krigen, men den fik stor virkning på dansk politik og økonomi. Forlig og samarbejde satte dagsordenen og medførte økonomiske statsindgreb, der efter krigens afslutning gav anledning til fornyet politisk uenighed. I 1920 kom det danske demokrati på en vigtig prøve under Påskekrisen.     

I dette tema har vi samlet informationer om de fem folketingsvalg, der blev afholdt mellem 1915 og 1920:

Folketingsvalget 1915

Folketingsvalget 1918

Folketingsvalget april 1920

Folketingsvalget juli 1920

Folketingsvalget september 1920

Efter folketingsvalget i 1913 dannede De Radikale regering med Socialdemokratiet som parlamentarisk støtte, og denne konstellation fortsatte indtil 1920. Folketingsvalget i 1915 blev udskrevet for at opnå parlamentarisk godkendelse af den nye grundlov, der var blevet forhandlet på plads med deltagelse af samtlige partier. Den indførte lige og almindelig valgret, så også kvinder og tyende fik stemmeret. Under indtryk af 1. verdenskrig blev det et fredsvalg uden nogen nævneværdig valgkamp, og den nye grundlov blev derefter vedtaget den 5. juni 1915. Verdenskrigen prægede hele det politiske liv og betød, at alle partier strakte sig langt for at undgå valg i utide og store politiske diskussioner. Staten greb under indtryk af de internationale forhold og vareknaphed i hidtil uset grad ind i regulering af økonomien, og det medførte blandt andet rationering og stram kontrol med import, eksport og varedistribution. Forhandlinger med USA om salget af Dansk Vestindien foregik i 1916 i begyndelsen i hemmelighed, og det var tæt på at medføre en politisk krise, da det blev opdaget. Krisen blev afværget ved, at den radikale regering optog kontrolministre fra de andre partier. Ved folketingsvalget i april 1918 - der var det første med deltagelse af de nye vælgergrupper efter 1915-Grundloven - kunne intentionerne om fredsvalg ikke længere opretholdes. Den internationale uro, især den russiske revolution, skabte hos alle de fire store partier frygt for folkelige og politiske oprør. Samtidig var der hos Det Konservative Folkeparti - som var omdannet fra Højre i 1915 - og hos Venstre stigende utilfredshed med regeringens økonomiske regulering, som de opfattede som en hæmsko for de liberale erhverv og landbrugssektoren.

I efteråret 1915 indledte den radikale udenrigsminister og USA's gesandt i København hemmelige forhandlinger - af hensyn til den danske neutralitet under 1. verdenskrig - om muligheden for at afhænde den danske koloni, De Vestindiske Øer, til USA. Da den danske presse i juli 1916 fik nys om salgsforhandlingerne, benægtede regeringen først at sådanne forhandlinger blev ført, men måneden efter redegjorde udenrigsministeren imidlertid for en salgstraktat i Rigsdagen. Herefter opstod en politisk krise, der omhandlede ministres forhold til sandheden. Venstre og De Konservative krævede først nyvalg, men efter flere ugers hed debat blev løsningen, at regeringen optog tre kontrolministre fra de øvrige partier og at salgsspørgsmålet blev sat til folkeafstemning. På avisudklippet ses Ministeriet Zahle (II) efter optagelsen af de tre kontrolministre, der er placeret nederst; C.M. Rottbøll fra De Konservative, J.C. Christensen fra Venstre og Th. Stauning fra Socialdemokratiet. Fra: Politiken

Krigstidens regulering af varer, økonomi og forsyninger fortsatte som et politisk tema efter verdenskrigens afslutning i november 1918. Den radikale regering med Socialdemokratiet som støtteparti opfattede styringen som en fortsat nødvendighed, og samtidig opstod der i disse partier en gradvis opfattelse af, at det også var politisk ønskeligt at kunne kontrollere samfundsøkonomien i højere grad end førhen. Denne opfattelse var på kollisionskurs med De Konservatives og Venstres tiltro til de frie markedskræfter og liberalisme. Disse modsætninger blev helt centrale politiske temaer i resten af mellemkrigstiden.

En af de største kriser i dansk politisk historie, Påskekrisen, opstod i foråret 1920. Afslutningen på 1. verdenskrig medførte, at den dansk-tyske grænse efter nye folkeretslige regler skulle til folkeafstemning i Slesvig, der efter krigen i 1864 havde hørt til Tyskland. Resultatet blev, at grænsen skulle ligge nord for Flensborg, hvilket Det Konservative Folkeparti, Venstre, fremtrædende erhvervsfolk og ikke mindst Christian 10. (født 1879; regent 1912-1947) var imod - de ønskede at gennemtvinge en sydligere grænse og dermed få en større del af Sønderjylland tilbage ved Genforeningen. Medvirkende til modstanden var ikke kun nationalisme, men også generel utilfredshed med den radikale økonomiske politik. Den radikale regering ønskede ikke at tilsidesætte folkeafstemningens resultat, hvorefter den i påskeferien (den 29. marts 1920) blev afsat af Christian 10. Kongens indblanding skabte voldsomme dønninger i radikale og socialdemokratiske kredse, i fagbevægelsen samt i dele af pressen og befolkningen. Krisen blev afværget ved at genetablere de parlamentariske spilleregler. Et hastigt udskrevet folketingsvalg resulterede i april 1920 i, at Venstre og De Konservative fik stor fremgang. Krigstidens radikale regeringer blev derfor ved indgangen til 1920'erne afløst af en Venstreregering, der sad indtil næste folketingsvalg i 1924.    

Om temaet

Forfatter(e)
Anne Sørensen
Tidsafgrænsning
1915 - 1920
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
18. juni 2018
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk