Du er her: danmarkshistorien » Materiale » Vis

Valdemar 3. Eriksen 1315-1364

Artikler

Valdemar 3. Eriksen, 1315-1364, konge af Danmark 1326-30, søn af hertug Erik 2. af Sønderjylland.

Den unge hertug Valdemar blev i 1326 indsat som konge i stedet for Christoffer 2. af en kreds af stormænd med Valdemars formynder, grev Gerhard 3. af Holsten, i spidsen. Samtidig blev Constitutio Valdemariana vedtaget, der forbød, at samme person kunne være hertug af Sønderjylland og dansk konge; Gerhard 3. afløste derfor Valdemar som hertug. Gerhard og hans fætter Johan skiftede i 1329 igen side politisk, og Christoffer blev genindsat som konge. Året efter blev Valdemar hertug af Sønderjylland igen. Efter Niels Ebbesens mord på Gerhard 3. i 1340 indgik Valdemar en alliance med Valdemar 4. Atterdag, som besegledes med giftermålet mellem Valdemars søster Helvig og Valdemar Atterdag.

Læse mere om Valdemar 3 Eriksen på denstoredanske.dk

Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 26.05.2015