Ursin: Fremstilling af brændevin i Randers 1832

Kilder

Kildeintroduktion:

Georg Frederik Krüger Ursin (1797-1849) var matematiker og astronom. Ursin interesserede sig først og fremmest for den praktiske anvendelse af matematik og naturvidenskab. For at studere industriforhold i praksis foretog Ursin flere rejser, heriblandt to indenfor Danmarks grænser i årene 1832 og 1833. Reportagerne herfra blev optrykt i Magazin for Kunstnere og Haandværkere og udkom efterfølgende i bogform under titlen Reise i Provindserne foretagen i Sommeren 1832 og Reise i Provindserne foretagen i Sommeren 1833. Nedenstående uddrag af en beretning fra Jylland stammer fra 1832-delens sider 39-41. Beretningnen kan blandt andet ses som en kilde til den tidlige industrialisering, købstadsforhold, såvel som tidlige forsøg på opbygning- og udbredelse af et erhvervsrettet uddannelsesvæsen.

I alle vore Kjøbstæder udgjør Brændeviinsbrænden en vigtig Næringsdrift; vel have Jyllands Kjøbstæder at kæmpe imod deels det ulovlige Landbrænden, deels Indsmuglen af Flensborger-Brændeviin, men dog er dette Næringsbrug mere eller mindre i alle Kjøbstæder en for Borgeren vigtig Indtægtskilde.

I en saa betydelig By, som Randers er, trives Brændeviinsbrænden ogsaa med Kraft, idet omtrent 40 Brænderier, blandt hvilke de fleste dog ere smaa, ere i Gang; nogle have nye og forbedrede Redskaber, liig dem, som her i Staden ere i Brug, og som især ere opstaaede ved at de, der ville drive Brændeviinsbrænden, modtage Underviisning i Hovedstaden af Hr. Brændeviinsbrænder, Dannebrogsmand Brøndum, og derpaa skulle underkaste sig en Prøve.

Ihvorvel denne Bestemmelse har paa dette Næringsbrug i Almindelighed havt en vigtig Indflydelse, da Flere saaledes have havt Leilighed til at gjøre sig bekjendte med hensigtsmæssigen anlagde og vel drevne brænderier, hvilke de siden have taget til Mønster, og desuden have erhvervet sig nogen theoretisk Kundskab, synes dog det af Hr. Justitsraaden i ovennævnte Skrift fremsatte Ønske, at en Examens-Commission matte udnævnes ogsaa i Jylland, at være billigt, da nuomstunder mange kaldes paa længere Tid fra Huus og Næringsdrift, for ved et kostbart Ophold i Hovedstaden at underkaste sig den befalede Prøve. Da Randers ligger ret passende midt i Jylland, og eier i Hr. Apotheker Røster en grundig Khemiker, der ogsaa har studeret, foruden Apothekerkunsten, Khemiens øvrige techniske Anvendelse, desuden har i Hr. M. Møller's Brænderi et hensigtsmæssigen indrettet Værk, der kunde antages som Normal-Brænderi, vilde en saadan Examens-Commission vistnok passende der kunne dannes, og maaskee saaledes megen af den Uvillie, som nu spores mod den befalede prøve, bortfalde.

Det er almindeligt i Kjøbstæderne, at Ølbrygning drives ved Siden af Brændeviinsbrænden; hensigten hermed er at vinde Øl til Paasæt[1] , og, skjøndt Bærme hertil hensigtsmæssigen kan anvendes, istedetfor Øllet, er det dog ofte fordeelagtigere, at bruge denne til Qvæget, og fremdeles anvende Øl til Paasæt. Dog denne Omstændighed, at Øllet tilvirkes fornæmmeligen til dette middelbare Formaal, har en saare mærkelig Indflydelse paa dets Godhed, og det kan med Grund tilskrives samme, at det er sjeldent at træffe selv i vore Kjøbstæder en god Drift Øl. Mange nøies derfor med hjemmebrygget Øl, men som ligeledes almindeligen er slet, da det ikke er rigtigen behandlet, sjeldent behørigen kogt eller afgjæret, eller lade komme Øl fra Kjøbenhavn, som saaledes bliver dyrt. Randers gjør imidlertid, ligesom enkelte andre Kjøbstæder, f. Ex. Helsingøer, herfra en Undtagelse; thi paa flere Steder, især hos Hr. Capitain Lund, der ogsaa har Eddikebryggeri, har jeg havt Leilighed til at smage særdeles fortrinligt Øl. Dog dette er ikke det berømte Randers-Øl, som dog maaske snarere har erhvervet sit Navn ved sine berusende Egenskaber, end ved sin Godhed. Randers' gamle Tingbøger vidne om mangen Ordstrid, der udartede til Nævekamp og Vaabenfærd, som Øllet fremkaldte; og end i Holberg's Tider gjorde det Folk vel snaksomme; men et Par Kruse hjalp da ogsaa stundom en Proprietarius[2] til at slutte Handel selv med Hollands Lærdeste Studehandlere. Det var en Udførselsartikel især til Norge; men det er Øllet for nærværende Tid ikke og vil næppe blive, hvor naturligt det end maa være for Danmark at afsætte sine Kornvare i forædlet Tilstand, førend der er Evne og Lyst tilstede at drive denne Haandtering i det Store.

I Forbindelse med Brændeviinsbrænden staaer i Randers ogsaa Opfeden af Slagteqvæg og Underholdning af Malkeqvæg. Hiint skal især være Brændeviinsbrænderne fordelagtigt. Forholder det sig saa, og kan virkeligen Slagteqvæg næres og fedes ved Spølen [et affaldsprodukt der ved fremstilling af brændevin bliver tilbage efter destillation af den forgærede mask], saa at det faaer ligesaa godt Kjød og bliver en ligesaa søgt Vare, som vort Fedeqvæg nu er, kan heraf udledes endnu een vigtig grund til at tillade Anlægget af Landbrænderier. Det maa vistnok erkjendes, at Opstaldning af Stude mere har hjemme paa Landet, end i Kjøbstæderne, og det fornæmmeligen paa de store Gaarde. Da Landbrænderier vel især vilde indrettes paa disse, efterdi i det Mindste for det Første næppe en almindelig Tilladelse til paa Landet at brænde kunde gives, deels for det dermed vanskeliggjorte Toldopsyns Skyld, deels fordi da let en Mængde Smaabrænderier vilde opstaae, der, slet ledede, vilde medtage en uforholdsmæssigen stor Arbeidskraft og Brændselsmængde, vilde de store Gaarde have en Hjælp i dette for deres Eiere og Landet lige vigtige Erhverv, og desuden kunne bringe deres Kornproduct i en forædlet Form, der baade lettede Bevaringen og Transporten. (...)


 

 

[1] Paasæt: noget, som tilsættes. Her om tilsætning af øl til brændevin for at fremkalde gæring.

 

[2] Proprietarius: besidder af en hovedgård med derunder hørende bøndergods.

Om kilden

Dateret
1832
Oprindelse
Ursin, G.F.K.: Reise i Provindserne foretagen i Sommeren 1832 (1833), s. 39-41.
Kildetype
Rejsebeskrivelse
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
19. august 2011
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk

Om kilden

Dateret
1832
Oprindelse
Ursin, G.F.K.: Reise i Provindserne foretagen i Sommeren 1832 (1833), s. 39-41.
Kildetype
Rejsebeskrivelse
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
19. august 2011
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk