Uddrag af Peder Palladius' 'En Visitatsbog': "Om troldkvinder en formaning og undervisning", ca. 1543

Kilder

Kildeintroduktion:

En Visitatsbog, skrevet af den danske teolog og biskop for Sjælland Peder Palladius (1503-1560), er et unikt værk fra reformationstiden. Værket omhandler Peder Palladius' bispevisitatser i Sjællands stift. Efter reformationen i 1536 blev det pålagt de nye lutherske bisper at foretage visitatser, dvs. besøg i alle sognekirker og menigheder for at føre tilsyn med præsternes udlægning af den nye lutherske lære samt overhøre og lære menighederne om den lutherske lære og dens betydning for deres hverdagsliv. Det er netop Palladius' beretning om, hvordan han pædagogisk formidler den nye evangeliske tro til menighederne, der gør værket unikt. Senere bevarede visitatsbøger beskriver mere skematisk forholdene i de enkelte kirker og sogne.

En Visitatsbog er formentlig blevet til på baggrund af Palladius' notater fra sin første visitationsrunde til samtlige 390 kirker i Sjællands stift i perioden 1538-1543. Palladius oplyste ikke formålet med værket, og det blev ikke trykt i samtiden, men det var efter alt at dømme beregnet til inspiration for ham selv og hans bispekolleger, når den nye lære skulle udbredes. I sin helhed er visitatsbogen imidlertid først bevaret i et afskrift fra 1600-tallet, og det er denne version, som har dannet udgangspunkt for senere udgivelser af værket, hvoraf sprogforsker Lis Jacobsens kommenterede udgave fra 1925 har dannet grundlag for den forskningsmæssige beskæftigelse med visitatsbogen siden udgivelsen.

I overensstemmelse med den tyske reformator og teolog Martin Luther var et af målene for Palladius at bekæmpe alle former for magi og trolddom. Især rettede Palladius sin opmærksomhed mod den hvide magi og dens udøvere og brugere. I århundreder havde mennesker opsøgt og gjort brug af kloge mænd og koners magiske evner til at helbrede sygdomme, sikre en indbringende høst osv. Imidlertid var al trolddom i såvel den katolske som den lutherske kirke forbundet med Djævelen og forkasteligt i Guds øjne og skulle derfor bekæmpes. Desuden vendte Palladius sig også skarpt mod katolicismen og dens fokus på helbredelsesritualer og helgendyrkelse. I de lutherske teologers øjne var dette nemlig bevis på, at den katolske kirke også var faldet for Djævelens fristelse til ikke at holde sig til tilbedelsen af og troen på Gud alene, og i det følgende uddrag af En Visitatsbog fremgår det tydeligt, at Palladius skærer trolddom og katolicisme over én kam.  

Herunder ses uddraget af visitatsbogen i sprogforsker Lis Jacobsens udgave fra 1925, og derefter følger professor emeritus Martin Schwarz Laustens oversættelse af visitatsbogen til nudansk.

Om traalquinder en formaning och vnderuisning.

Det schal vere langt fra, at en iordmoder skal fare met løff[1], seynelse[2], manelse[3], heller traaldom, huo der kand høre det enthen aff hendes mund, som en iordmoder skall vere eller aff nogen quindes mund, oc hun vil iche vare herschaff adt, paa det at der kunde agges[4] et hundret less veed[5] thill hendes artz[6], med aarlou sagt[7], at hun kand faa en sviende hale, som hun haffuer tiltient, da est du saa god en der holder som den der slaar[8].

Du maat iche thie met nogen troldqvinde, di faae nu deris rette løn, de kunde iche lenger bare dem udi denne klare evangelij liuss oc dag[9], di faa nu en verdzens skam aff verden med dem, det er och dieris fortiente løn.

De brende jo en hob tilforne aff dem udj Malmøe, udj Kiøge, och anderstedze, och hører vi thill at der sidder atther en hob grebne i Malmøe och schulle brendes[10].

Vdi Jutland, oc Smaalandene er de udj jact effter dem som effter vlffue saa der bleff nu nyligen grebben och brend paa Alse och paa de andre smaa omliggendes lande ved tolff oc fyrretiffue troldquinder, den ene røber den anden, saa de pølles hen att thill hin verden.

Det scheer iche end gierne gudsfryctige folch udj deris husse at di saa skade aff troldqvinder, haff iche uden throe til gud, och lær alle dine børn troen, och holt ingen løssagtig eller skendzes folch[11] heller leffnet udi det huss, huad skal det gielde at ingen dieffuels troldqvinde skal kunde giøre dig skade, enten paa din melch eller smør[12], heller paa din mandheld[13] heller førlighed, heller paa nogen den thing du haffuer udj det huuss. Det scheer ichun gierne det ugudfryctige folch, som setter throen til sadanne troldqvinder, ia thør end vel ocsaa bevende dem och lade dem hente til deris heste, til deris køør, til dem selff naar di bliffue siuge, och hun skal komme och seyne dem. Hun gaar for din kov, hun gaar bagen, hun maa med aarlou sagt, kyssen bag, hun skall primseine[14] din kow, hun kand sejne for det hiede ild[15], hun kand seyne for det kolde ild[16], hun kand seyne for icht och slich[17], hun veed saa mange lange remser, som diefflen och munche haffde lærd hinde.

Mari gich adt veje, der kom di 3 meje oc vor herre Iesus Christ, oc s Hans evangelist, Melcher, Iesper, Baltzer, Iesus, Maria, Anna i naffn faders etc. En kovstiert[18] met ediche[19], diefflen haffuer hun, saa faar hun ocsaa med sin seynelse, saa faar du ocsaa om du lader dig eller din fæ seyne aff hende, vel kand din kow faa bedre som dig kand tøches, men din siæl fordømmes ind i helffuedes affgrund med din seynelse; lad dig seyne udaff vor herre Iesu Christo ved en christen bøn thill hannem, och iche aff nogen dieffuels troldqvinde.

Vell skall hun læsse s. Hanses lest[20] offuer dig at det hoffuet skall iche tider verche om hun tager paa at læsse, in principio prebe lumine et lumine prebe lux, et verbi cari factum est, et titituri nobis[21]; saa farer hun ad sted med sin læsning och seynelse.

Qvinde var din mund at du faar iche en sviende hale, haffuer du vanbrugt sadant skarn her till, giffuet offuer, lad folch aldrig høre mere om dig, merch, ieg kynder dig et got raad; der skulle komme hoffmend til dig udj bønder kleder med buxer paa och haffue en kluud om beenen, och folde op oc lade dig see, och spørge dig om raad.

Kiere Quinde ieg haffuer hørt at j kunde seyne, seer huilcken en been ieg haffuer, vide i ingen raad til at seyne mig den; paa det de kunde faa et ord udaff din mund, och strax gribe fat paa dig at du kand komme ud thill hin gallie at brendes op i fallaske[22], med skind och been kiød och krop, det er din rett, thag dig echon ellers vare som dig ligger mact paa.

I thør iche heller vere redde for sadanne skarns troldqvinder nu lenger; det er echon løgn mand siger, at diefflen skal selff vere reed for hende, hand er iche reed uden for gud, och at hand skulle enthen giffue hende et nye par skoe, da skulle hand haffue recht hende dem paa en lang stage, for hand torde iche selff vere i ferd med den gamle troldqvinde[23], det er iche uden løgn; hui skulle hand iche thør vere uferd med hinde, effterdi at en troldkone er diefflens mielch deje[24], hun malcher hannem, och hand malcher hende saa lenge at de malche hen tilsammen udj helffuedes affgrund, var dig for deris løn, vi ville iche thale mere om dem.


[1] Løff: tryllemiddel

[2] Seynelse (signen): fremsigelse af magiske formularer og gøre magiske tegn, begge dele ofte med klare kristne elementer.

[3] Manelse (manen): besværge, forsøge at vinde kontrol over nogen eller noget ved hjælp af magiske besværgelser.

[4] Agges: køres.

[5] Veed: brænde.

[6] Artz: røv.

[7] Med aarlou sagt: med forlov sagt.

[8] Parafrase af middelalderligt ordsprog som kendes fra Peder Laales Danske Ordsprog, der udkom på tryk første gang i 1506: ”Den, der skjuler er lige så god som den, der stjæler” (nr. 322).

[9] Evangelij liuss oc dag: evangeliets lyse dag. Henviser til at evangeliets lys atter oplyser landet efter det katolske mørke.

[10] Det er omdiskuteret om Palladius’ henvisning til afbrænding af hekse flere steder i landet var reelle eller snarere var overdrivelser, som tjente ”pædagogiske” eller propagandistiske formål. Vi kender kun meget lidt til hekseprocesserne i første halvdel af 1500-tallet, men der findes dog vidnesbyrd om hekseforfølgelser i Malmø i 1543 og tilsvarende i Køge i 1545. Imidlertid er det umuligt at sige, om det er disse forfølgelser Palladius henviser til.

[11] Løssagtig eller skendzes folch: løsagtige eller skændige folk. Folk der dyrkede sex uden for ægteskabet blev betegnet som løsagtige og var en skændsel overfor Gud.

[12] Smørkærning var en vanskelig proces, som let kunne gå galt. I samtiden mente man, at trolddom og magi kunne være medvirkende til at processen enten lykkedes eller at den mislykkedes. Man talte i datiden om, at blive berøvet sin ”smørlykke”.

[13] Mandhelg: manddom. Man mente, at man gennem trolddom kunne berøve en mand sin potens og gøre ham impotent.

[14] Primseine: primsigne: at gøre korsets tegn over den, der vil være kristen, før dåben kan ske.

[15] Den hiede ild: den hede ild. Formentlig hudinfektionen rosen. Der findes mange bevarede signeformler mod netop rosen.

[16] Den kolde ild: formentlig koldbrand.

[17] Igt oc slich: gigt og stik.

[18] Kovstiert: kobagdel.

[19] Begyndelsesordene på en del af de signeremser, troldkvinderne anvendte.

[20] S. Hanses lest: sankt Hans lektie

[21] Forvrænget bibellatin fra Johannesevangeliets begyndelse (Johs. 1,1 og 1,14). Det var ikke ualmindeligt, at forvrængede latinske bibelcitater indgik i signeformler.

[22] Fallaske: gloende aske.

[23] Henvisning til det udbredte folkeeventyr om ”Fanden og Kællingen”. I eventyret lover Fanden Kællingen et par sko, hvis hun kan stifte ufred imellem et lykkeligt ægtepar. Da det lykkedes bliver Fanden bange for Kællingens magt og tør ikke komme i nærheden af hende, og derfor rækker han hende skoene på en lang stage.

[24] Mielch deje: malkepige


Nudansk udgave af Martin Schwarz Lausten:

Om troldkvinder en formaning og en undervisning

En jordemoder må under ingen omstændigheder bruge tryllemidler, signen[25], manen[26] eller trolddom. Hvis du hører sådan noget af hendes mund, som skal være jordemoder, og undlader at advare dit herskab – for at man kan køre et hundrede læs brænde sammen til hendes røv, med forlov sagt, så hun kan få en velfortjente brændende hale – så er du lige så god som hende. Den, som holder, er lige så god, som den der slår.[27]

Du må ikke tie med nogen troldkvinde. De får deres rette løn. De kan ikke længere skjule sig i denne klare evangeliets lyse dag. De får nu en verdens skam af verden, og det er deres velfortjente løn.

De har tidligere brændt en flok i Malmø, i Køge og andre steder, og nu hører vi, at der igen sidder en hob som er blevet fanget i Malmø, og som nu skal brændes.[28]

I Jylland og i Smålandene jager de dem som ulve. For nylig blev der pågrebet nogle på Als og i de andre omliggende egne, mellem 12 og 40 troldkvinder. Den ene røber den anden, så de dænger hinanden til ad helvede til.

Det sker ikke ofte, at gudsfrygtige folk skades i deres hjem af troldkvinder. Hav blot tro på Gud og lær dine børn trosbekendelsen og hold ikke løsagtige eller skændige folk i dit hus og før ikke et sådant levned. Så kan ingen troldkvinde skade dig, hverken din mælk eller dit smør[29], din manddom[30] eller førlighed eller nogen som helst i dit hus. Det hænder kun folk, som ikke er gudfrygtige, folk som stoler på sådanne troldkvinder, ja de vover tilmed at bruge dem og lader dem hente til deres heste og køer, ja endog til dem selv, når de bliver syge, så de kan komme og signe dem. Hun går foran din ko, hun går bagved den, hun kysser den bagi, med forlov sagt, hun primsigner[31] din ko, hun kan signe for den hede ild[32], hun kan signe for den kolde ild[33], hun kan signe for gigt og stik. Hun kender så mange, lange remser, som Djævelen og munke[34] har lært hende:

Mari gik ad veje,

der kom de tre meje,

og vor herre Jesus Krist, og Skt. Hans, Melchior, Kaspar, Balthasar,

Jesus, Maria, Anna, i Faderens navn osv.

En kobagdel med eddike…[35]

Hun har Djævelen, har hun. Det får hun også med sin signen. Det får du også, hvis du lader dig eller dit fæ signe af hende. Det kan nok være, at du synes, at din ko får det bedre, men din sjæl skal blive fordømt ind i helvedes afgrund med den signen. Lad dig signe af vor herre Jesus Kristus gennem en kristen bøn til ham og ikke af nogen djævels troldkvinde.

Hun kan sige Skt. Hans’ lektie over dig, så dit hoved ikke mere skal gøre ondt, når hun begynder at sige:

”In principio prebe lumine

et lumine prebe lux,

ett verbi cari factum est

et titituri nobis.”[36]

Sådan kører hun løs med sine ord og signen.

Kvinde var din mund, så du ikke får en brændende hale! Hvis du hidtil har anvendt sådant skarn, så hold op med det nu. Lad folk aldrig mere høre noget til dig. Jeg giver dig et godt råd: Der kan komme til dig hofmænd forklædt som bønder, med en klud om benet, som de løser op og lader dig kigge på. De spørger dig til råds og siger:

”Kære kvinde, jeg har hørt, at I kan signe. Se hvilket ben, jeg har. Kender I ikke til en måde, som I kan signe på over det?”

Dette gør de, for at de kan få et ord af din mund, som røber dig. Så griber de straks fat i dig, for at du kan bringes hen til galgen og brændes til gloende aske med skind og ben, kød og krop. Sådan går retten sin gang med dig. Pas du bare på dig selv![37]

I skal ikke længere være bange for sådanne troldkvinder. Det er ren og skær løgn, når man siger, at selv Djævelen er bange for hende. Han er ikke bange for andre end Gud. Man siger også, at da han ville give hende et par nye sko, så rakte han dem til hende på en lang stage, for han turde ikke selv være i lag med den gamle troldkvinde[38]. Det er bare løgn. Hvorfor skulle han ikke turde have med hende at gøre, da en troldkvinde jo er Djævelens malkedeje[39], hun malker ham, og han malker hende, så længe de malker hinanden lige til helvedes afgrund. Var dig for deres løn. Vi vil ikke tale mere om dem.


[25] Signen: fremsigelse af magiske formularer og gøre magiske tegn, begge dele ofte med klare kristne elementer.

[26] Manen: besværge, forsøge at vinde kontrol over nogen eller noget ved hjælp af magiske besværgelser.

[27] Citatet kendes også fra Peder Laales Danske Ordsprog.

[28] Det er omdiskuteret om Palladius’ henvisning til afbrænding af hekse flere steder i landet var reelle eller snarere var overdrivelser, som tjente ”pædagogiske” eller propagandistiske formål. Vi kender kun meget lidt til hekseprocesserne i første halvdel af 1500-tallet, men der findes dog vidnesbyrd om hekseforfølgelser i Malmø i 1543 og tilsvarende i Køge i 1545. Imidlertid er det umuligt at sige, om det er disse forfølgelser Palladius henviser til.

[29] Smørkærning var en vanskelig proces, som let kunne gå galt. I samtiden mente man, at trolddom og magi kunne være medvirkende til at processen enten lykkedes eller at den mislykkedes. Man talte i datiden om, at blive berøvet sin ”smørlykke”.

[30] Man mente, at man gennem trolddom kunne berøve en mand sin potens og gøre ham impotent.

[31] Primsigne: at gøre korsets tegn over den, der vil være kristen, før dåben kan ske.

[32] Den hede ild: formentlig hudinfektionen rosen. Der findes mange bevarede signeformler mod netop rosen.

[33] Den kolde ild: formentlig koldbrand.

[34] Palladius retter her et kraftigt angreb på den katolske kirke ved at sætte lighedstegn mellem munkenes, djævelens og troldkvindens remser.

[35] Begyndelsesordene på en del af de signeremser, troldkvinderne anvendte.

[36] Forvrænget bibellatin fra Johannesevangeliets begyndelse (Johs. 1,1 og 1,14). Det var ikke ualmindeligt, at forvrængede latinske bibelcitater indgik i signeformler.

[37] Det er tvivlsomt, hvorvidt der rent faktisk rejste kongelige embedsmænd rundt og forsøgte at afsløre kloge koner, der kunne signe. I hvert fald kendes en sådan praksis ikke fra hekseprocessernes højdepunkt i første halvdel af 1600-tallet. Advarslen var nok snarere et retorisk virkemiddel til at lade visitatsbogens målgruppe (de øvrige biskopper og måske provster) forstå, at deres arbejde med at sikre udbredelsen af den lutherske tro og bekæmpe vranglære og magi var bakket op af de verdslige myndigheder.

[38] Henvisning til det udbredte folkeeventyr om ”Fanden og Kællingen”. I eventyret lover Fanden Kællingen et par sko, hvis hun kan stifte ufred imellem et lykkeligt ægtepar. Da det lykkedes bliver Fanden bange for Kællingens magt og tør ikke komme i nærheden af hende, og derfor rækker han hende skoene på en lang stage.

[39] Malkedeje: malkepige. 

Om kilden

Dateret
1543
Oprindelse
Jacobsen, Lis (udgiver): Peder Palladius’ Visitatsbog (1925) s. 109-111. Schwarz Lausten, Martin (udgiver): Peder Palladius En Visitatsbog – udgivet på nudansk med indledning og noter af Martin Schwarz Lausten (2004), s. 117-119.
Kildetype
Kirkelig tekst, Beretning
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
11. november 2016
Sprog
Dansk, Dansk - oversat til nudansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk

Om kilden

Dateret
1543
Oprindelse
Jacobsen, Lis (udgiver): Peder Palladius’ Visitatsbog (1925) s. 109-111. Schwarz Lausten, Martin (udgiver): Peder Palladius En Visitatsbog – udgivet på nudansk med indledning og noter af Martin Schwarz Lausten (2004), s. 117-119.
Kildetype
Kirkelig tekst, Beretning
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
11. november 2016
Sprog
Dansk, Dansk - oversat til nudansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk