Uddrag af Ingeborg Christoffersdatter Gyldenstiernes ligprædiken, 1592

Kilder

Kildeintroduktion:

Ingeborg Christoffersdatter Gyldenstierne (1546-1591) var dansk adelsfrue, godsejer og medlem af den indflydelsesrige adelsslægt Gyldenstierne. Historikeren Anders Sørensens Vedel (1542-1616) forfattede den ligprædiken, som blev holdt ved hendes begravelse den 13. oktober 1591. Den er et godt eksempel på en højadelig kvindes ligprædiken fra slutningen af 1500-tallet. Her italesættes en række af datidens kvindeidealer såsom fromhed, støtte til fattige og underdanighed overfor husbonden. Nedenfor er et uddrag af hendes ligprædiken gengivet.

Ingeborg Gyldenstierne ægtede Albret Iversen Friis (1542-1601), som i en periode var lensmand i Ribe, og sammen fik de 13 børn. Efter ægtefællens død i 1601 arvede hver af de overlevende seks døtre 7000 rigsdaler i rede penge og 20.000 rigsdaler i jordegods, hvilket illustrerer, at familien var særdeles velhavende. Man ved ikke meget om Ingeborg Gyldenstiernes liv, men i hendes ligprædiken blev hun portrætteret som en gavmild og vellidt adelsfrue, der var retfærdig overfor sine tjenere og hjalp de syge og fattige på egnen. Hun døde den 6. september 1591 og blev begravet i Skibet kirke i nærheden af Vejle.  

I tiden efter reformationen i 1536 blev det almindeligt, at højadelen enten personligt eller med slægtens indblanding sikrede sig, at deres ligprædiken blev udgivet som bog. Dette format gav mulighed for at medbringe ligprædikenerne på ejernes mange rejser mellem hoffet og herregårdene. Bøgerne var relativt små, hvilket betød, at de ikke blot var tænkt som selvforherligende familiefortællinger, men også som fromhedsopbyggende brugslitteratur. Ligprædikenerne var opbygget nogenlunde ens. Først kom en fortale som blev efterfulgt af en prædiken over dagens tekst, ofte fra Det Gamle Testamente, og herefter kom en levnedsbeskrivelse. Denne beskrivelse fortalte om afdødes slægt, opdragelse, eventuelle karriere, kristne levned og forbilledlige død. Til sidst var der i nogle tilfælde personlige bønner og/eller hyldestdigte til den afdøde.

Ligesom med andre af tidens ligprædikener, så fokuserede Ingeborg Gyldenstiernes levnedsbeskrivelse ikke på de rettigheder, hun havde som adelsfrue, men derimod på hendes  forpligtelser som magthaver. Overordnet var udøvelsen af legitim magt afhængig af, at magthaveren: 1) opretholdte orden i samfundet, også selvom dette betød, at man skulle dømme standsfæller, 2) understøttede socialforsorgen, blandt andet ved at oprette fattiggårde, de såkaldte hospitaler, 3) samt støttede kirken og den rette lutherske tro, eksempelvis ved at sørge for, at der blev prædiket den rette lære i de sogne, som lå under magthaverens herregårde eller len. Retningslinjerne for magtudøvelse havde den danske konge og adel bundet sig til med reformationsrecessen af 30. oktober 1536. Recessen afspejlede i høj grad de krav til autoriteterne, som var fastlagt i tidens grundteologiske tekster, særligt i Luthers store og lille katekismus    

Forsiden til Ingeborg Gyldenstiernes ligprædiken 'Om Menneskelige liffs Kaarthed, Elendighed, Vstadighed, oc bestemte Tid: Oc huad Raad oc Middel der imod skal bruges, aff Jobs Bogs fiortende Capitel: Fremsæt til Ligpredicken vdi Erlig oc Velbyrdig, salig Frue Ingeborg, Albret Frisis til Haraldskier, etc. Begraffuelse d. 13. Dag Octobris, Anno Domini, 1591, aff Anders Søffrinssøn Vedel, Prentet i Ribe, Anno M.D.XCII.' Se uddraget af ligprædikenen her og ligprædikenen i dens fulde længde her på Early European Books, Det Kongelige Bibliotek. Ligprædikenerne blev udgivet som bog i oktav format og var ca. 15 cm i bredden og 23 cm i længden

 

Det Første Stycke

ENdog at denne salige oc Velbyrdige

Frue / Frue Ingeborg Gyldenstiern

behøffuer nu / for sin Person / icke

ret besynderligen vor Loff[1] oc Berømmelse /

saa ville wi alligeuel Vngdomen til Beste /

oc andre til it gaat Eksempel / faaregiffue[2]

noget: Først om hendis Byrd[3] / Slect oc

Herkomst: saa om hendis gudelig Omgengelse:

Oc siden om hendis Christelig Affgang /

der hun er skildtis fra denne Verden /

oc hensoffuet[4] vdi HErren.

HVad som hendis Byrd oc Affkom        [I. Salig Frue Ingeborg Gyldenstierns Byrd oc herkomst]

er anrørendis / er salig oc Velbyrdig Frue

Ingeborg Gyldenstiern fød paa sin

Fæderne Gaard / Iffuersnes[5] i Fyn / den 1.

Dag May / Aar effter Jesu Christi Guds

Søns Byrd 1546.

HEndis Fader vaar Erlig oc Velbyrdig

Mand / salig Christoffer Gyldenstiern

aff Iffuersnes: Oc hendis Moder vaar

Erlig oc Velbyrdig Fru Anna Parssberg /

som nu begge vdi vor tid ere / lige som de

leffuede Christeligen oc vel / oc saa faare

vdi HErren.

HEndis Farfader vaar Erlig oc Velbyrdig

Mand Her Hinrick Gyldenstiern

Ridder / til Iffuersnes / fordom Kongl.

Maits Leensmand paa Tørning oc Bygholm.

HEndis Farmoder vaar Erlig oc Velbyrdig

Frue Karine Bilde / Her Bendt

Bildes Daatter aff Eggede

HEndis Farfaders Fader vaar Erlig

oc Velbyrdig Mand oc Ridder / Her Knud

Hinrickssøn Gyldenstiern til Restrup / som

vaar ocsaa en tidlang Kongl. Maits Leensmand

paa Bygholm Slot.

HEndis Farfaders Moder vaar Erlig

oc Velbyrdig Frue Hilleborg Skenckel /

Her Bernt Skenckels Daatter aff Iffuersnes.

HEndis Farmoders Fader vaar Erlig

oc Velbyrdig Her Bendt Bilde Ridder

aff Eggede i Seeland[6].

HEndis Farmoders Moder vaar Erlig

oc Velbyrdig Frue Ermgaard Fridle /

Her Eggert Fridles Ridders Daatter.

MEn huad som hendis Møderne

Slect er anrørendis / da vaar hendis

Morfader Erlig oc Velbyrdig Mand /

Her Jønne Parssberg Ridder / til Harested.

HEndis Mormoder vaar Erlig oc

Velbyrdig Frue Ingeborg Podbusk / Her

Predbiørn Podbuskis Daatter til

Vossborg.

Oc er salig Frue Ingeborg Gyldenstiern

opneffnd[7] effter hende.

HEndis Morfaders Fader vaar Erlig

oc Velbyrdig Mand oc Ridder / Her

Verner Parssberg til Harrested: Oc hand

haffde til Ecte en Bannere / som vaar salig

Frue Ingeborgs Morfaders Moder.

HEndis Mormoders Fader vaar Erlig

oc Velbyrdig Mand oc Ridder / Her

Predbiørn Podbusk til Vossborg / her i

Jutland.

HEndis Mormoders Moder vaar

Erlig oc Velbyrdig Frue Viuicke / Her

Erick Ottessøns Ridders Daatter aff

Biørnholm.

Aff saadane drabelig Slect / baade paa

Fæderne saa vel som paa Møderne / haffuer

salig Frue Ingeborg Gyldenstiern sin

Herkomst: Som ere met de beste oc fornemiste

aff Danske Adel her vdi Danmarckis

Rige. Huilcke met deris mangfoldig

Affkom oc Blodsforuandte[8] haffue ladet

sig bruge inden oc vden Lands / saa vel i

Feide som Freds tid / for deris Fæderne

Land / met stor Loff oc berømmelig Efftersaffn.

Huor om wi kunde vel ocsaa videre

tale / der som wi icke nøddis til / at lade

det fare paa denne tid / for Lelighedens

Kaarthed.

DEtte som nu saaledis er faaregiffuen

oc opregnet / findes nu videre antegnet vdi

vaar Danske Adels Slecte Bøger / som i

sin tid kunde vel komme til Liufet / oc metdeelis[9]

den gemene Mand.

OC paa det at ingen skal forarge sig

paa saadane Slecte Register / som nu her

oc ellers almindeligen vdi saadane merckelige

Velbyrdige Personers Begraffuelse

opregnes / som vel findes / at mange plompe

Folck aff Wforstand[10] støde sig her paa: da

er her til victige Orsag / som wi oc nogen

tid forleden paa en anden sted haffue giffuet

tilkiende.

THi først sættis saadant vnge Adels

Personer til Efftersyn / at ligeruiss[11] som de

høre tales om de Affgangene deris Dyd

oc Mandommelige Gierninger / saa tencke

oc tracte[12] de ocsaa effter huorledis de kunde

opnaa deris Forfædris Maal. Thi det er

icke nocksom at være fød aff en stor Byrd

oc ypperlig Herkomst / men hører ocsaa

der til / at mand selff skal beuise sin Ædelhed

vdi ædle oc prisselige Gierninger / ellers

maa de høre dette Ulyksis Verss met

rette:     

Nam quæ non fecimus ipsi

Vix ea nostra voco. [et]c.[13]

SAa sees ocsaa Guds Godheds [2. Guds Godheds oc Rætferdigheds Exempler.]

oc Rætferdigheds Exempler vdi saadane

Slecter: I det at hand aff sin Mildhed

ophøyer vndertiden ringe Personer / oc

siuende[14] Led / etc. Oc der tuert imod[15] vdi

sin rætferdige Vræde vdsletter oc til intet

giører store Slecter / for Syndsens

skyld.

FOr det tredje lader Gud ocsaa her vdi [3. Guds vise forsyn.]

betee[16] sin guddommelige Forsyn mod Mennisken /

at hand saa vnderlige ved Suogerskaff[17]

oc Maueskaff[18] forbinder dennem /

at de kunde haffue indbyrdis Raad / Trøst

oc Bistand aff huer andre. Thi som mand

pleier almindeligen at sige: Da suige de

forne førend de baarne / naar det gielder i

Nød oc Trang for aluore.

SAa er det ocsaa hæderliget oc berømmeligt / [4. Loffligt at være fad aff noget gaat.]

i alle erlige Menigheder / at være

fød aff en god Affkom. Thi mand holder

sig helst til saadane / fordi mand meener oc

formercker ocsaa i Sandhed offte / at en

huer arter sig gerne effter det hand er kommen

aff.

MEn den høyeste oc største Slect oc [5. Den høyeste Byrd at regne sig i Broderskab mere Christo.]

Byrds Berømmelse er / at mand kand regne

sig i Broderskab met vor HErre Jesu

Christo / oc være Guds Børn oc Arffuinge[19]

til det euige Liff. Huilcket staar alene der

vdi / at wi tro paa Christum / som Johannes

vidner Cap. 1. sigendis: Saa mange

som hannom anammede[20] / dem gaff hand

mact at bliffue Guds Børn / de som tro

paa hans Naffn / etc.

DEnne er den Byrd oc rette Herre

Stamme / som aldrig forgaar. De andre

Slecter her i Verden de forgaa / den ene

effter den anden / som Salomon siger.

Salig er den / som kand met Sandhed regnes

for JEsu CHristi Broder oc Guds

Barn: Oc det vaar den bedre / aldrig

at være fød paa Jorden / som det icke kand

giøre.

DEtte lade wi nu saa bliffue her ved

sagd / om denne salige Frues Byrd oc Herkomst:

Oc ville nu tale noget om hendis

Leffnets Historie / huorledis hun haffuer [II. Salig Frue Ingeborg Gyldenstierns Leffnets Historie.]

skicket sig[21] / først mod Gud / ocsaa mod sine

Forældre / oc dernæst sin kiere Hosbond oc

deilige Børn / oc gantske Huss Tiunde[22] / oc

der til met mod huert erligt Menniske /

som hun haffde at omgaaes met vdi sin

Liffs tid.

MOd den alsommectigste[23] Gud i Himmelen / [Salig Frue Ingeborg Gyldenstierns Gudfryctighed.]

haffuer hun forholdet sig vdi sand

Guds Fryct oc hans hellige Naffns Paakaldelse.

Huor vdi hun er flitteligen aff

første Barndom opdragen oc tiluand aff

sine kiere Forældre / som baade met Christelig

Exempel oc aluorlig Formaning i denne

Maade troligen der til holt / baade hende

oc andre hendis Sydskinde / met stor flid.

HVn haffde Guds Ord saare kiert / oc

holt det for sin høyeste Skat oc Ligendefæ[24] /

som oss det bør io alle at giøre / saa mange

som Saligheden oc det euige Liff adtraa[25].

Derfaare læste hun baade selff gerne Guds

Ord / oc hørde andre tale oc predicke der om.

Huor om den menige Mand vdi Ribe giffuer

hende it gaat Vidnisbyrd / besynderlig

som hun det oc selff loed betee met sin idelig[26]

Kirckegang / at naar hun vaar hiemme

hoss oss paa Riberhuss / haffuer mand icke

tit saffnet hende fra Kircken oc Guds Tieniste.

Men hun met sin kiere Hosbond oc

vnge deilige Børn / haffuer ladet sig finde

betimelig[27] tid vdi Kircken / oc icke hastet der

fra / førend de haffue tagen den siste Velsigsignelse

met sig / oc saa effter at Tienisten

haffuer værit end / fuldes til lige fra Kircken

met huer andre.

MAnd haffuer oc seet dennem offte

gaa tilsammen til Guds Bord / oc met all

Hiertens Ydmyghed oc tllbørlig[28] Reuerentz[29] /

at anamme til sig vor HErris Jesu

Christi Legemes oc Blods Sacrament.

SAa haffuer hun ocsaa beuist sin

Guds Fryct oc Christelig Tro met Kierligheds

Gierninger / besynderligen met

Almysse mod hine arme / sorgfulde oc

siuge Mennisker. Om Vinteren mod

Jule Fest / saa vel som andre høytidelige

Dage / haffuer hun begeret at vide /

huilcke de fornemiste[30] Hussarme[31] haffue

værit / oc dennem haffuer hun siden betenckt[32]

met Almysse / effter som huer deris

Nød oc Trang vaar til. Nu Juul nest

tilkommendis it Aar / der Erlig oc Velbyrdi

gvnge salig Christofer Friis / vaar

gaaet ned til Skolen / at høre Skolebørns

Øffuelser / vaar hun Orsage til / at hans

kiere Fader antuordede[33] hannem ti enckende[34]

Daler / som hand antuordede Skolemesteren /

at vddeelis til arme oc nøgen Skolebørn.

Thi denne salige vnge Juncker[35] / der

hand haffde seet om Formiddagen mange

smaa Børn / som haffde icke meget til Klæder /

oc vaare ilde rystede / imod den skarpe oc

strenge Skolebørns Fiende / Frost oc Kuld /

gick der hannem til Hiertet / oc derfaare

fortalde sine Forældre deris Elendighed /

som denne salige vnge Juncker vaar ellers

vdi sin Natur fromhiertig oc yncksom / der

til met skarpsindig oc offuer maade Nemsom /

ydermere end Alder oc Aar tilsagde.

HVorfaare hans kiere Forældre haffue

ladet sig saadane hans tale vel befalde

oc betenckt visse fattige Skolebørn / som nu

sagd er. Oc er dette icke aleniste Forældrene /

men ocsaa denne vnge salige Juncker en

lofflig[36] Efftersaffn[37]. Oc ieg holder saare / at

Gud vaar derfaare kier at hannem / oc tog

hannem bort saa gaat som vdi sine Barndoms

Aar / at hand er hensoffuet sactmodeligen

vdi HErren / strax der effter den niende [S. Christofer Friisis Affgang.]

Dag Martij / vdi dette samme Aar. At

om hannem maa siges / det som staar vdi

Visheds Bogs 4. Capitel: Der som den

Rætferdige end døer for tilige / saa er hand

dog i Rolighed. Thi hand behager Gud

vel / oc er hannem kier. Oc hand bort tages

aff dette Liff iblant Syndere / oc bliffuer

henryct / at ondskaff skal icke foruende hans

Forstand / oc ey falsk Lærdom besuige[38] hans

Siel. Thi at onde Exempel forføre oc forderffue[39]

det gode / oc den tilskyndende Lyst

foruende wskyldige Hierter. Hand er

snart bleffuen fuldkommen / oc haffuer opfylt

mange Aar. Thi hans Siel behager

Gud / derfaare haftede hand met hannem

aff det onde Liff. etc.

LIgeruiss som Erlig oc Velbyrdig / salig [2. S. Frue Ingeb. Gylden. Lydighed mod sine forældre.]

Frue Ingeborg beuiste sig mod Gud Almectigste

sin himmelske Fader / vdi tilbørlig

Gudfryctighed / saa beuiste hun sig vdi

retsindig lydighed mod sine kiere Forældre /

effter Guds hellige Bud oc Befalning.

Huorfaare hun haffuer icke aleniste væren

Gud teckelig[40] / men ocsaa forhuerffuet[41] sig en

synderlig Gunst hoss sine kiere Forældre /

saa de maatte vel lide hende / oc vndte hende

alt gaat: Besynderlig hendes kiere Moder /

Erlig oc Velbyrdig salig Frue Anna Parsberg /

som haffde en synderlig Omhu

oc gaat Hiertelag[42] til hende / at hun kunde

neppeligen[43] affsee[44] hende / som wi pleie at sige.

Saa at ligeruiss som de fuldes at met

Sind oc Hierte i denne Verden / saa ere de

paa en kaart tid ocsaa fuld hin anden aff

denne Verden / paa en tid om Aaret / saa at

dennem skilde ickun fire Dage imellem paa

Aars iamling[45]. Thi salig Frue Anna døde

Anno Domini 1588. den 3. Dag Septembris / etc.

FRemdelis huad som salig Frue Ingeborgs [S. Frue Ingeb. Gyldenstierns kierlig Omgengelse mod sin Hosbond.]

Omgengelse belanger[46] / vdi it oc

tiue[47] Aar / at hun haffuer leffuet met sin

kiere Hosbond / denne fromme / Erlige oc

Velbyrdige Mand Albret Friis / er det

huert Menniske vitterligt / som haffuer noget

omgaaets met dennem / at de leffuede

tilsammen vdi alsomstørst Kierlighed oc

Ensindighed[48]. Oc der som intet andet Tegn

vaar her til / vidner nocksom / oc maa vel

skee for meget / denne gode Mands store

Sorg oc Hiertens Banghed / effter denne

hendis dødelige Affgang. Gud Almectigste

trøste hannem met sine kiere Moderløse

Børn / met en krafftig oc god Husualelse[49] i

deris Hierter. Skilssmyss er haard / pleier

mand at sige / ia mest vdi saadane bedrøffuelige

Fald / som her er for Haanden / som

de best vide der saadant haffue forsøgt.

GVd giffue huer Danequinde[50] sin

Naade / saa at beuise sig vdi sand wforfalsket

Kierlighed oc varafftig[51] Lydighed mod

sin Hosbond / som denne salige Frue gaff

nocksom Exempel oc Efftersyn / for alle erlige

Danequinder. Da skulde det gaa meget

bedre til / end det nu giør paa mange

Stæder. Thi der bygger oc boer io Gud

met sin Velsignelse / der som Ectefolck leffue

vdi god Endrectighed[52]: Oc tuert imod /

der som Mand oc Quinde drage icke met

en Line / men hun vil fra Byen / naar hand

vil til Byen / som det Danske Orosprog

liuder / oc icke kiender Manden for sit Hoffuit[53] /

som Apostelen befaler / der boer oc bygger

Wsamdrectigheds[54] Aand / oc følger

Wlycke effter paa det siste.

Vdi dette salige Frue Ingeborgs Ecteskaff / [4. S. Frue Ingeb. Gyldenstierns flid / at optucte sine Børn]

haffuer Gud iblant andre sine gode

Gaffuer / velsignet hende met tretan[55] deilige

Børn / iblant huilcke leffue endnu / som

ere her til Stæde / siu[56] smucke vnge oc vel optuctede[57]

Jomfruer. Om huilcke allesammen

er it meget gaat Haab / om de ellers

bliffue ved deris kiere fromme salige Moders

Lærdom / oc følge hendis fodspor. Thi

hun met all flid lagde vind paa[58] / at de kunde

retsindeligen[59] optuctes / i Guds fryct / oc alle

dydelige oc Dueligheds Øffuelser. At lige

som hun vaar selff tilholden aff[60] vngdomen /

saa forgette[61] hun icke helder selff at holde sine

Børn vnder Affue[62] gode Idret[63]: Huor

til hun gaff dennem ocsaa selff it gaat daglig

Efftersyn. Thi det er ickun / at opbygge

met den ene / oc nedbryde met den anden

Haand / at met Munden formane Vngdomen /

oc intet gaat lade dem see vdi Leffnet / at effterfølge.

DEt samme / som salig Frue Ingeborg

Gyldenstiern beuiste mod sine Børn vdi

forne maade / det loed hun ocsaa betee mod

sine Tiunde / at hun icke maatte lide / at

de omgickes met nogen Lætferdighed[64] / men

holt dem til Tuct oc Arbeid / oc der hoss søgte

deris Gaffn Beste / naar Orsagen sig

begaff. Saa at hun haffuer førdret mange

aff sine Tienist Folck / at de ere bleffne

vel forseet / oc kommen til skamløss Nering

oc Biering[65].

HVilcket vaar faare vel betenckt aff [5. S. Frue Ingeb. Gyldenstierns fromhed mod sine Tiunde]

hende / oc bør ocsaa at betenckes aff andre i

lige maader. Thi mand skal icke haffue

Tiunde oc Tienist Folck vdi sit Brød / som

wmælinde[66] Bæst[67] / at opslæbe dennem / oc

i ingen maade at ramne deris Tarff oc Beste.

Vel maa mand sette dem til Gierning

oc Straffe dem for deris Wlempe / naar

den findes / men mand skal ocsaa haffue

Tancke paa / at forfremme dem / oc skilie

sig vel aff met dennem / effter som Leligheden

sig best begiffue kand / oc S. Poffuel

til de Epheser[68] Cap. 6. oss der til formaner /

sigendis: Oc i Herrer giører det

samme mod eders Tienere / oc lader eders

Trusel: Oc vider / at deris HErre er ocHimmelen /

oc der er hoss hannem ingen

Persons Anseelse.

HVad som videre / denne fromme oc [6. S. Frue Ingeborg Gyldenstierns Omgengelse met gaat folck]

salige Frues / Frue Ingeborg Gyldenstierns

Omgengelse met huert erligt Menniske /

som hun haffde at handle oc vandle

met / er anrørendis / er det vitterligt / at hun

som en goder oc forstandiger Frue / holt sig

Christeligen oc vel mod alle. Thi hun vaar

ingen mand for god. Hoffmodighed[69] vaar

langt fra hende. Aluorlighed foer hun met /

oc maatte icke lide Lætferdighed / eller dem

som haffde Bagtalendis[70] oc Squalders[71]

Tunger / at fare met. Huad som hun loffuede /

det vaar ickun Ja oc Ney. Oc det er en

saare lofflig’ Ting vdi ypperlige Personer /

at fattigt Folck maa tryggeligen forlade sig

paa dennem / at de icke loffue oc suere dem

it / naar de høre paa / oc siden paa deris

Bag / vide dem intet Vilie / oc komme icke

ihu / det som de loffue oc tilsige gaat Folck /

met Haand oc Mund. Hun loed en huer

bliffue for sig / oc varede paa sit eget. Hun 

ryctede icke for meget om sin Naaboes Bedrifft /

men tog vel vare paa det / som hende

kom selff ved. Oc det varede hun paa / som

en tro Hussholderske oc en retsindig Hussraadig

Quinde. Oc vaar vel at ynske /

at en huer erlig Mand haffde saadane en

tryg oc fast Stalbroder / som den hellige

Apostel Paulus omtaler til Titum vdi det

andet Capitel / sigendis: Vnge Quinder

skulle være tuctige / elske deris Mend oc deris

Børn / oc være Høffuiske[72] / Kyske[73] / Hussraadige[74] /

etc.

MEt saadane Hussraadige Quinde

Personer ophygges Huset / som Salomon

siger vdi sin Ordsprogs Bogs Cap.

14. Ved vise Quinder bygges Huset / men

en Daarlig / bryder det sønder ved sin Gierning.

Derfaare ligner Dauid vdi den 128.

Psalme / duelig Quinde / ved it fructsommeligt

Vintræ / som spræder sig trint omkring

sin Hosbondes Huss. Salig er den

Mand / som frycter HErren: thi see / saa

bliffuer hand velsignet aff HErren. etc.

SAadant siges denne Erlige oc Velbyrdige

Frue / salig Frue Ingeborg / til en

lofflig Amindelse / at hun haffuer fryctet

Gud i Himmelen / været sine kiere Forældre

lydig / elskt oc æret sin kiere Hosbond / vel

optuctet sine vnge effterladte Børn / holdet

sig vel mod sine Tiunde / ia mod huert

Christet Menniske / som hun haffde at omgaaes

met / saa ingen met rette kand sige

hende andet effter / end det som Christeligt

oc erligt er.

DEtte maa oc skal en huer aff oss ynske        

aff Gud Almectigste / oc tracte der effter

met gantske flid vdi sin Velmagt. Thi det

gamle Ordsprog er io sandt / det som siges /

at mand haffuer icke andet / end it Ord / effter

sig. Det er / naar wi ere døde / da bliffuer

vel all Verden tilbage effter oss / alene at vore

Kyndinge[75] vide at sige aff oss: Til det beste /

om wi haffue skicket oss ilde. Thi Ryctet

følger Manden til Herbere. Lycksalig er

den / som it gaat følger. Thi Salomon siger

vdi sin Predickeris Bogs 7. Capitel: It

gaat Rycte er bedre end god Salue[76]. Det

er / ligeruiss som en dyrebaar Salue oc Olie /

haffuer denne Natur met sig / at hendis

Velluctenhed[77] spreder sig videligen vd / oc

vederqueger[78] dem / som den kommer til / at de

rose oc prise den: Saa er det lige saa met

it gaat Rycte / oc met den / som det kommer

fra. etc.

HEr indtil haffue wi hørd de første

tuende[79] Stycker / som bleffue faaregiffne[80]

om salige Frue Ingeborgs Affkomst oc

hendis Leffnets Omgengelse: Nu følger [III. S. Frue Ingeb. Gyldenstierns Christelige Endeligt.]

det tredie om hendis Christelige Affgang

oc Henferd fra denne Verden / hiem til det

euige Liff oc Salighed[81].   

 


Ordforklaringer m.m.

[1] Loff: lov.

[2] Faaregiffue: foregive, som her betyder at vise, fremføre eller foreskrive noget. 

[3] Byrd: en persons slægtsmæssige afstamning.

[4] Hensoffuet: hensovet, dvs. død.

[5] Iffuersnes: Iversnæs gods, som i dag hedder Wedellsborg og ligger ved Ejby på Fyn.

[6] Seeland: Sjælland.

[7] Opneffnd: opnævnt eller opkaldt.

[8] Blodsforuandte: blodsforsvante, som betyder af samme slægt og herkomst.

[9] Metdeelis: mestendels.

[10] Wforstand: uforstand.

[11] Ligeruiss: ligervis eller ligevis, som betyder ligeledes eller på samme måde. 

[12] Tracte: tragte, som betyder at stræbe eller efterstræbe.

[13] Nam quæ non fecimus ipsi Vix ea nostra voco: Det som vi ikke har gjort, kan vi ikke sige er vores. 

[14] Siuende: sigende.

[15] Tuert imod: tvært imod.

[16] Betee: lade komme til udtryk i handling.

[17] Suogerskaff: svogerskab.

[18] Maueskaff: mågeskab, som betyder slægtskab.

[19] Arffuinge: arvinge.

[20] Anammede: modtog.

[21] Skicket sig: opført sig. 

[22] Huss Tiunde: hustyende, som er tjenestefolk i hjemmet.

[23] Alsommectigste: almægtige.

[24] Ligendefæ: rigdomme.

[25] Adtraa: attrå, som betyder begære eller føle stærk lyst til at opleve, eje eller råde over.

[26] Idelig: gentagne eller hyppige.

[27] Betimelig: passende, nyttig eller formålstjenlig.

[28] Tllbørlig: tilbørlig, som betyder passende.

[29] Reuerentz: reverens, som betyder ærbødighed, ærbødighedstegn eller hilsen.  

[30] Fornemiste: fornemmeste, som her betyder betydeligste.

[31] Hussarme: fattige.

[32] Betenckt: betænkt, som betyder at tænke velvilligt på og at skænke nogen noget.

[33] Antuordede: andvordede, som betyder overgav.

[34] Enckende: enkende, som her betyder enkelte.

[35] Juncker: ung adelsmand.

[36] Lofflig: lovlig, som betyder priselig eller rosværdig.

[37] Efftersaffn: eftersagn, som betyder eftermæle, omdømme eller udtalelse.

[38] Besuige: besvige, som betyder bedrage.

[39] Forderffue: fordærve.

[40] Teckelig: tækkelig, som betyder velbehagelig, venlig eller nådigt.

[41] Forhuerffuet: forhvervet, som betyder erhvervet eller fået.

[42] Hiertelag: hjertelag eller sindelag, som betyder evnen til at føle varmt for noget, især andre mennesker.

[43] Neppeligen: næppeligen, som betyder knap, næppe eller med nød og næppe. 

[44] Afsee: afse eller undvære.

[45] Iamling: samling. Dette er formentlig blot en trykfejl, hvor et s er blevet til et i.

[46] Belange: forlange eller anmode. 

[47] Tiue: tyve.

[48] Ensindighed: enighed eller overensstemmelse.

[49] Husualelse: husvalelse, som betyder berolige eller bringe trøst og opmuntring.

[50] Danequinde: dannekvinde, dansk kvinde.

[51] Varafftig: varig.

[52] Endrectighed: endrægtighed, som betyder enighed.

[53] Hoffuit: hoved.

[54] Wsamdrectigheds: usamdrægtigheds, som betyder uenigheds.

[55] Tretan: tretten.

[56] Siu: syv.

[57] Optuctede: opdragede.

[58] Lagde vind paa: at lægge vind på betyder, at lægge vægt på.

[59] Retsindeligen: retfærdig.

[60] Tilholden aff: henvist til.

[61] Forgette: forgætte, som betyder at glemme eller forglemme.

[62] Affue: ave, som betyder borte eller fri for.

[63] Idret: idræt, som betyder gerninger eller handlinger.

[64] Lætferdighed: letfærdighed, som betyder letsindighed eller ligegyldighed.

[65] Biering: livsophold.

[66] Wmælinde: umælende, som betyder at være stum, uden sprog eller uden ret til at tale.

[67] Bæst: dyr.

[68] S. Poffuel til de Epheser: Sankt Paulus (apostlen Paulus) brev til Efeserne i Det Nye Testamente i Bibelen. Efserbrevet går sammen med Kolosenserbrevet og brevet til Filemon under navnet fangenskabsbrevene.   

[69] Hoffmodighed: hovmodighed.

[70] Bagtalendis: bagtalende.

[71] Squalders: skvalder, som betyder strøm af tom, ligegyldig og evtuelt højrøstet snak.  

[72] Høffuiske: høviske, som betyder anstændige.

[73] Kysk: seksuelt afholdende eller tilbageholdende.

[74] Hussraadige: husrådig, som betyder sparsommelig eller huslig - at man er interesseret i eller dygtig til madlavning, rengøring og andet husarbejde.

[75] Kyndinge: kendinge, som betyder bekendte eller venner.

[76] Salue: salve.

[77] Velluctenhed: vellugt.

[78] Vederqueger: vederkvæger, som betyder forfrisker eller giver nye kræfter fysisk eller åndeligt.

[79] Tuende: tvende, som betyder to.

[80] Faaregiffne: foregivet, som betyder givet, fremsat eller fremført.

[81] Herefter følger en længere beretning om Ingeborg Gyldenstierns dødseance. En beskrivelse af en sådan dødseance kan ses i ligprædikenen over Jørgen Rosenkrantz.

Om kilden

Dateret
1592
Oprindelse
Vedel, Anders Sørensen: Om menneskelige Livs Korthed etc. Prædiken ved Ingeborg Gyldenstiernes begravelse, Ribben: Brun, Hans (1592) - (Early European Books, Det Kongelige Bibliotek)
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
6. februar 2019
Sprog
Dansk
Litteratur

Skovgaard Jakobsen, Rasmus: ”Idealer og pligter. Konfessionel iscenesættelse af den danske højadel, 1559-1617”, i: Nina J. Koefoed, Bo K. Holm & Sasja E.M. Stopa, red., Religion som forklaring? Kirke og religion i stat og samfund. Festskrift til Per Ingesman (2018), Aarhus Universitetsforlag, s. 287-306.

Amundsen, Arne Bugge: ”Funeral Sermons and Lutheran Social Practices. An Example from 16th-century Denmark-Norway”, i: Tarald Rasmussen & Jon Øygarden Flæten, red., Preparing for Death, Remembering the Dead, RefoRC Academic Studies 22, Vandenhoeck & Ruprecht (2015), s. 223-240.

Jacobsen, Grethe: ”Danske ligprædikener 1565-1610. Køn, stand og embede i en litterær genrer”, i: Historisk Tidsskrift (2015), nr. 115, hæfte 1, s. 1-35.

Holst, Elisabeth: ”Kvindedyd og kvindedød i danske ligprædikener 1570-1700”, i: Flemming Lundgreen-Nielsen & Hanne Ruus, red., Svøbt i mår. Dansk Folkevisekultur 1550-1700, bd. 1, C.A. Reitzel (1999), s. 281-325.

Troels-Lund, Troels: Dagligt Liv i Norden i det sekstende Århundrede (1969), 6. udg. v. Erik Kjersgaard, bd. 7, Gyldendal, s. 428ff.

 

Andre transskriberede ligprædikener:

Bricka, C.F. & S.M. Gjellerup: Den Dansk Adel I det 16de og 17de Aarhundrede (1913), bd. 2., Udgivet af Foreningen til udgivelse af Danmarks Adels Aarbog, København (publiceret efter forfatternes død af Anders Thiset).

Bricka, C.F. & S.M. Gjellerup: Den Dansk Adel I det 16de og 17de Aarhundrede (1874-75), bd. 1, Forlaget af Rudolph Klein, København.

Udgiver
danmarkshistorien.dk

Om kilden

Dateret
1592
Oprindelse
Vedel, Anders Sørensen: Om menneskelige Livs Korthed etc. Prædiken ved Ingeborg Gyldenstiernes begravelse, Ribben: Brun, Hans (1592) - (Early European Books, Det Kongelige Bibliotek)
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
6. februar 2019
Sprog
Dansk
Litteratur

Skovgaard Jakobsen, Rasmus: ”Idealer og pligter. Konfessionel iscenesættelse af den danske højadel, 1559-1617”, i: Nina J. Koefoed, Bo K. Holm & Sasja E.M. Stopa, red., Religion som forklaring? Kirke og religion i stat og samfund. Festskrift til Per Ingesman (2018), Aarhus Universitetsforlag, s. 287-306.

Amundsen, Arne Bugge: ”Funeral Sermons and Lutheran Social Practices. An Example from 16th-century Denmark-Norway”, i: Tarald Rasmussen & Jon Øygarden Flæten, red., Preparing for Death, Remembering the Dead, RefoRC Academic Studies 22, Vandenhoeck & Ruprecht (2015), s. 223-240.

Jacobsen, Grethe: ”Danske ligprædikener 1565-1610. Køn, stand og embede i en litterær genrer”, i: Historisk Tidsskrift (2015), nr. 115, hæfte 1, s. 1-35.

Holst, Elisabeth: ”Kvindedyd og kvindedød i danske ligprædikener 1570-1700”, i: Flemming Lundgreen-Nielsen & Hanne Ruus, red., Svøbt i mår. Dansk Folkevisekultur 1550-1700, bd. 1, C.A. Reitzel (1999), s. 281-325.

Troels-Lund, Troels: Dagligt Liv i Norden i det sekstende Århundrede (1969), 6. udg. v. Erik Kjersgaard, bd. 7, Gyldendal, s. 428ff.

 

Andre transskriberede ligprædikener:

Bricka, C.F. & S.M. Gjellerup: Den Dansk Adel I det 16de og 17de Aarhundrede (1913), bd. 2., Udgivet af Foreningen til udgivelse af Danmarks Adels Aarbog, København (publiceret efter forfatternes død af Anders Thiset).

Bricka, C.F. & S.M. Gjellerup: Den Dansk Adel I det 16de og 17de Aarhundrede (1874-75), bd. 1, Forlaget af Rudolph Klein, København.

Udgiver
danmarkshistorien.dk