Uddrag af Hans Chr. Rømeling: 'Relation over Begivenhederne i Generalkommandoen for Hertugdømmerne', om kuppet mod Rendsborg Fæstning, 24. marts 1848

Kilder

Kildeintroduktion:

Den 2. oktober 1848 afgav stabschefen ved generalkommandoen for hertugdømmerne, oberst Hans Chr. Rømeling (1786-1856), sin beretning om kuppet mod Rendsborg Fæstning den 24. marts 1848. Beretningen har den fulde titel: Relation over Begivenhederne i Generalkommandoen for Hertugdømmerne, ifølge hvilke samtlige denne Generalkommando underlagte Tropper den 24de Marts d. A. forglemte Ed og Pligt og underkastede sig den provisoriske Regering.

Natten mellem den 23. og 24. marts 1848 var der i hertugdømmerne dannet en provisorisk regering med deltagelse af hertugdømmernes tidligere statholder og kommanderende general, prins Frederik af Nør (1800-1865). Den 24. marts 1848 stod han i spidsen for et ublodigt kup mod fæstningen, der - sammen med våbenarsenalet og hertugdømmernes centralkasse - blev taget i besiddelse af den nydannede provisoriske regering.

 

Hans Chr. Rømelings detaljerede beretning om kuppet blev til på Krigsministeriets befaling og er en af flere kendte samtidige kilder, der kan anvendes til at sammenstykke begivenhedernes gang. Hans beretning blev afgivet cirka et halvt års tid efter begivenheden, hvor hovedlinjerne og de vigtige detaljer endnu må have stået klart i hans hukommelse. Om han har kunnet huske den helt præcise ordlyd af ordvekslingen, er dog ikke sikkert. Nedenfor er gengivet hans skildring af de samme centrale begivenheder, som fx kan sammenholdes med uddraget af prins Frederiks erindringer fra 1861 eller beretningen fra oberst von Seyffarth fra 1848. Rømelings syn på kuppet fremgår allerede af titlen: at tropperne i Rendsborg havde svigtet deres ed til den danske konge og glemt deres pligt som soldater. Rømelings synsvinkel er dermed det kongetro, fædrelandssindede, men ikke nødvendigvis dansk-nationale perspektiv. Han havde forud for kuppet advaret hærens ledelse om troppernes upålidelighed, og som stabschef bar han ikke i samme udstrækning som den kommanderende general ansvaret for dennes eftergivende holdning. Rømeling havde derfor ikke noget stærkt behov for at retfærdiggøre sig. Hans beretning udgør en forholdsvis pålidelig kilde til kuppets historie.

På dette kort kan man danne sig et overblik over steder, der omtales i kilden:

Kort over Rendsborg Fæstning 1848 med de vigtigste lokaliteter i kuppets topografi: Jernbanelinjen fra Neumünster, der førte kupmagerne helt ind til voldgraven, hovedvagten, som de overrumplede, Gouvernementshuset, hvor prins Frederik mødtes med general Lützow, og Paradepladsen, hvor garnisonen samledes. Fra: Otto Vaupell: Kampen for Sønderjylland 1848-50, I, 1865, s. 12.    

En Time senere, omtrent Kl. 9½ slet om Formiddagen, da General Lützow, Major du Plat og jeg (Oberst Rømeling) vare samlede i et Værelse, hvis Vinduer vendte ud til Parade­pladsen, og hvis Indgang laa lige tæt ved Gadedøren, saa Ge­neralen, der tilfældigvis vendte Øjnene ud mod Paradepladsen, at et Jægerkorps havde opstillet sig i Kolonne imellem Hoved­vagten og Gouvernementshuset, dog nærmere den første, men med Front imod det sidste. I samme Øjeblik hørte vi, at alle Byens Kirkeklokker i Neuwerk og Altstadt ringede Storm, og at enkelte Stemmer raabte Rebellion. Jeg erindrer tydelig, at en enkelt, men stærk Stemme raabte dette saameget betydende Ord ind ad Gouvernementshusets Gadedør, saa det skingrede ind i Værelset, i hvilket vi vare forsamlede. Det var mig (Rømeling) straks meget paafaldende, at Hovedvagten ikke var traadt i Gevær, og at man heller ikke mærkede det mindste Røre paa Arsenalet (der ligger ved Enden af Gouverne­mentshuset, blot Gaden adskiller begge disse Bygninger), og som var besat med 4 Kanoner og et Infanteripiket. Noget Folk, dog ikke store Hobe, samlede sig ogsaa paa Parade­pladsen. I samme Øjeblik, vi saa dette Jægerkorps saa uven­tet paa Paradepladsen, udraabte General Liitzow: Det er sandt for Gud det 5. Jægerkorps, som har været nødt til at forlade Kiel, og som har anset det for rigtigst at trække sig straks ind i Rensborg; jeg vil gaa og fortælle Folket, der begynder at forsamle sig, at der er aldeles Intet paa Færde, hvorpaa han løb til Gadedøren, hvorhen jeg fulgte ham; men i Gade­døren mødte ham Ingeniørkaptain Frederik Lesser med et Pa­pir i Haanden, som han overgav Generalen med et dødblegt Ansigt og med følgende Ord:

»Ich habe Befehl von Sr. Durchlaucht dem Prinzen Frie­derich von Augustenburg dem Herrn General diese Proklamation zu übergeben.«

Dette var den noksom bekendte Proklamation, der var dateret Kiel 24. Marts og undertegnet die provisorische Regierung*)

Jeg fik i dette Øjeblik næppe mere at se af Pro­klamationen end Underskrifterne, som dog var fuldkommen tilstrækkelig for mig, for i mine Tanker at opfatte Øje­blikkets Betydning og at begribe, at Jægerkorpset var opstillet paa Paradepladsen lige overfor Guvernementshuset for at forhindre al Kommunikation mellem den kommanderende General og Garnisonen, en Tanke, jeg imidlertid ikke Fik Tid til at udtale. Næppe havde Generalen, der var gaaet tilbage ind i Værelset, faaet Tid til flygtig at gennemløbe Proklama­tionen, Kaptejn Lesser havde givet ham, saa traadte den fungerende Kommandant, Oberst Seyffarth, ind i Værelset og sagde:

»Der Prinz von Augustenburg und Beseler aus Schleswig sind mit dem 5. Jågerkorps von Kiel auf die Eisenbahn hier angekommen; als ich den Prinzen auf der Strasse vorbeiging, sagte er zu mir: Seyffarth bleiben Sie hier, oder ich arretiere Sie, worauf ich erwiederte: Durchlaucht, Thun Sie ihre Pflicht und lassen Sie mich die meinige thun.«

I dette Moment bemærkede jeg, at det Rensborgske be­væbnede Borgerskab, som maa have samlet sig i Altstadt, da det kom fra den Side, tog Plads ved Siden af 5. Jægerkorps paa Paradepladsen; Værelsets Dør aabnede sig, og Prinsen af Augustenborg tilligemed Beseler traadte ind.

Jeg er ikke i Stand til at erindre de Ord, Prinsen af Augustenborg brugte, da han var kommen ind i Værelset, men det forekommer mig, at han omtrent sagde det samme, som det, Proklamationen indeholdt, han havde ladet overlevere ved Kaptejn Lesser; men General Lutzow tog i den Sindsbevæ­gelse, i hvilken han ifølge Omstændighederne og de pludselige og saa ganske aldeles uventede Tildragelser naturligvis maatte være, uden at afvente, at Prinsen havde endt, hvad han vilde sige, til Orde og sagde:

»Durchlaucht, Ich sehe, dass ich durch die mir gegenüber aufgestellten materiellen Kräfte verhindert bin das mir anvertraute Kommando weiter zu führen, dass ich die Idee eines Widerstandes mit Waffengewalt also aufgeben muss, und da ich mich der provisorischen Regierung weder unterwerfen kann noch will, so bleibt mir nicht anders übrig als mein Kom­mando niederzulegen und mich nach meinem Vaterland Dänemark zurück zu begebcn um daselbst die Befehle meines Königs nach Kräften auszuführen«.

Den undertegnede Stabschef, Oberst Rømeling, afgav efter General Lützow straks den Erklæring, at han ikke anerkendte den provisoriske Regering over Hertugdømmerne og følgelig forblev til sin Konges og sit Fædrelands Disposition.

Major du Plat af Generalstaben afgav derpaa øjeblikkelig følgende, som jeg tror, ordrette Erklæring:

Dass er seinen Gefühlen nach nicht gegen die Herzogthümer fechten könne und sich besonders, weil die provisorische Regierung erklärt habe, dass sie die Regierung der Herzogthümer im Namen des Landesherrn übernehme, und nur bis so lange zu führen gedenke, bis Seiner Majestät dem Könige keinen Zwang von einer exclusiven dänischen Partie mehr auferlegt werde sich zur Disposition desselben (die provisorische Regierung) stelle.**)

Kommandanten, Oberst Seyffarth, som var med i Værelset, frembragte intet Ord.

Nu henvendte Prinsen af Augustenborg sig til mig og sagde: »Alter Rømeling, Sie haben schon lange vorhergesagt, dass es am Ende so weit kommen würde,« hvorpaa jeg svarede: »Durchlaucht, wir leben in einer Zeitperiode, in welcher alles entsetzlich schnell zur Reife gelangt,« og dermed gik Prinsen og Beseler ud af Døren.

Det her fortalte, som passerede fra det Øjeblik, vi først saa det ikke til Garnisonen hørende 5. Jægerkorps paa Parade­pladsen, og til det Øjeblik, Prinsen og Beseler igjen forlode General Liitzows Værelse, har næppe varet en halv Time.

Ligesom Prinsen af Augustenborg forlod Gouvernementshuset, vendte General Lützow sig til Oberst Seyffarth og be­falede ham at samle Garnisonen paa Paradepladsen, da han selv vilde sige den, at han havde været nødt til at nedlægge Kommandoen. Jeg forundrede mig over dette, thi jeg troede ikke, at det vilde blive tilladt at samle Garnisonen paa Paradepladsen; men jeg tog fejl, der blev ikke lagt den mindste Hindring i Vejen, og det varede næppe et stivt Kvarter, saa stode 14., 15. og 16. Bataillon i en Karré paa Paradepladsen, ej langt fra 5. Jægerkorps og Rensborgs Borgervæbning. Artilleriet kom ikke. Generalen begav sig fulgt af mig ind Karréen og sagde, at han havde været nødt til, da han personlig havde været i Prinsen af Augustenborgs Magt, at ned­lægge sin Kommando eller ogsaa bryde sin Ed til Kongen; at Valget ikke havde været vanskeligt, at han vendte tilbage til Danmark, hvor hans Pligt kaldte ham, og at han nu maatte overlade det til Garnisonen at opløse sig, saa at enhver Mand vendte tilbage til sit Hjem, eller at underkaste sig den provi­soriske Regering, da Modstand med Vaaben i Haanden for den lille Garnison i Rensborg imod Bevægelsen i Hertugdømmerne ikke lovede noget heldigt Udfald.

Efter at Generalen havde sagt foranstaaende Ord, jeg har nedskreven efter Hukommelsen, og som selvfølgelig ikke kan være ordlydende, men som jeg troer udtaler rigtig Generalens Me­ning, begav han sig tilbage til Gouvernementshuset, hvis Døre imidlertid vare blevne besatte med Borgervagt, og Generalen saavelsom jeg have fra dette Øjeblik, indtil vi bestege Vognen for at rejse til Slesvig, nemlig 25.Marts om Eftermiddagen Kl. 4, ikke forladt Gouvernementshuset.

*) Den provisoriske Regerings Proklamation (i Oversættelse).

Medborgere!

Vor Hertug (Kong Frederik 7.) er bleven tvungen af Kjøbenhavnerne til at afskedige sine hidtil hafte Raadgivere og indtage en fjendtlig Stilling imod Hertugdømmerne, Landherrens Villie er ikke mere fri, og Landet uden Regering.

Vi vil ikke taale, at et tysk Land bliver givet til Pris for Dan­skernes Rov. Store Farer fordrer store Beslutninger. Til Græn­sens Forsvar og Ordenens Opretholdelse behøves en ledende Bestyrelse. Vi ville med al Kraft slutte os til Tysklands Enheds- og Frihedsbestræbelser. Vi opfordrer alle Landets velsindede Indbyggere til at forene sig med os. Lad os ved Fasthed og Orden give det tyske Fædreland et værdigt Bevis paa den patriotiske Aand, der opfylder Sies vig-Holstens Indbyggere.

Kiel, 24. Marts 1848.                                                                       /

Den provisoriske Regering:

Beseler.       Friederich, Prins til Slesvig-Holsten.     F. Reventlow. M. T. Schmidt.       Th. Olshausen.

**) at han efter sine Følelser ikke kunde kæmpe imod Hertugdøm­merne, og i Særdeleshed fordi den provisoriske Regering havde erklæret, at den overtog Hertugdømmernes Regering i Lands­herrens Navn, og kun vilde føre den, indtil Kongen ingen Tvang var underkastet af et udelukkende dansk Parti. Han stillede sig derfor til den provisoriske Regerings Raadighed.

Om kilden

Dateret
02.10.1848
Oprindelse
Relation over Begivenhederne i Generalkommandoen for Hertugdømmerne, ifølge hvilke samtlige denne Generalkommando underlagte Tropper den 24de Marts d.A. forglemte Ed og Pligt og underkastede sig den provisoriske Regering. Beretningen er dateret den 2. okt
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
12. februar 2018
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk

Om kilden

Dateret
02.10.1848
Oprindelse
Relation over Begivenhederne i Generalkommandoen for Hertugdømmerne, ifølge hvilke samtlige denne Generalkommando underlagte Tropper den 24de Marts d.A. forglemte Ed og Pligt og underkastede sig den provisoriske Regering. Beretningen er dateret den 2. okt
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
12. februar 2018
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk