Uddrag af H. C. Hansens tale på NATO-rådsmødet i Paris den 22. oktober 1954

Kilder

Kildeintroduktion:

Det dansk-tyske grænseland havde siden 1800-tallet været genstand for nationalitets- og grænsekamp i varierende grad. I 1950'erne bestod konflikten blandt andet i, at det ikke var muligt for det danske mindretal syd for grænsen at opnå repræsentation ved Landdagen i Kiel. Årsagen var den vesttyske spærregrænse på 5 %. Dette vakte røre i danske politiske kredse, især på baggrund af at det tyske mindretal nord for grænsen havde repræsentation i Folketinget med blot en fjerdedel af det danske mindretals stemmeantal.

I forbindelse med en drøftelse af Vesttysklands ansøgning om NATO-medlemskab i oktober 1954 i Paris lagde den danske udenrigsminister H.C. Hansen et moralsk pres på Vesttyskland ved at sætte spørgsmålet på dagsordenen i en afsluttende bemærkning. Vesttysklands Forbundskansler Konrad Adenauer reagerede positivt på opfordringen til løsning af mindretalsproblemet, og det førte til de såkaldt København-Bonn-erklæringer fra 1955. Erklæringerne beskyttede de respektive mindretal mod blandt andet diskriminering og sindelagskontrol, og ud af tekstens otte retsprincipper var et kerneudsagn den frie ret til at bekende nationalitet.

Til slut vil jeg gerne fremføre et par bemærkninger om problemerne i forbindelse med det danske mindretal i Sydslesvig.

Under folketingsdebatten i Danmark om Tysklands indtrædelse i NATO tillagde man denne sag stor betydning. Problemet kan måske forekomme lille i forhold til de langt større problemer, vi i dag står over for. Jeg er imidlertid overbevist om, at ingen vil betvivle, at et mindretals rettigheder direkte berører de idealer, hvorpå menneskerettighederne bygger. Set på denne baggrund kan den måde, hvorpå et mindretal behandles, meget vel få karakteren af et symbol, nemlig symbolet på vort fremtidige samarbejde, således som vi gerne ser det. Der er som bekendt mindretal på begge sider af den dansk-tyske grænse. Det tyske mindretal er repræsenteret i det danske Folketing, hvorimod det danske mindretal, til trods for at det er 4-5 gange så stort som det tyske mindretal i Danmark, ikke har sæde i den slesvig-holstenske landdag. Folketinget understregede, at det var dets forventning, at de samme idealer, der ligger bag NATO-samarbejdet, vil få Tyskland til at vise tilsvarende forståelse for betydningen af, at en frisindet politik i alle forhold, der vedrører et mindretal, kan medvirke til opretholdelsen af et gensidigt godt forhold. Jeg tillader mig ved denne lejlighed at give udtryk for det oprigtige håb, at Forbundsregeringen i samarbejde med den slesvig-holstenske regering måtte kunne finde frem til en tilfredsstillende løsning på dette problem.

Om kilden

Dateret
22.10.1954
Oprindelse
Fink, Troels: "Forhandlingerne mellem Danmark og Tyskland i 1955 om de slesvigske mindretal". Selskabet til Udgivelse af Kilder til Dansk historie (2001)
Kildetype
Tale
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
3. marts 2014
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk