(...)

De Oplysninger, som jeg har erholdt om den nuværende Tilstand har jeg ordnet skematisk i nedenstaaende Oversigt. Fabrikernes Antal er vel ikke meget stort, og der mangler Oplysninger fra et stort Antal, navnlig i Hovedstaden og dens nærmeste Omegn (hvor det dog kun er undtagelsesvis at man har frabedet sig at blive "kontrolleret" enten ved mit Besøg eller ved afgivne Oplysninger); men Materialet synes dog nogenlunde brugeligt til deraf at kunne danne sig en Forestilling om den nærværende Tilstand. Ialtfald tør man vist paastaae, at Tilstanden ikke er bedre end Oversigten antyder; thi det er rimeligt nok, at de manglende Oplysninger fra de ikke opgivne Fabriker snarere vilde høre til de mindre gunstige end omvendt.

Tryk på tabellen for at se en forstørret udgave.

Tryk på tabellen for at se en forstørret udgave.

Af denne Oversigt sees, at jeg i det Hele har Oplysning om 49 Fabriker af den Art som anvender Børn eller Fruentimmer eller baade Børn og Fruentimmer blandt Arbeiderne. For 4 Fabriker er Tallet paa samtlige Arbeidere ikke opgivet, i de øvrige 45 Fabriker er dette Tal 4297, og blandt disse er der 886 Børn, eller noget over 20 pCt. - altsaa omtrent som i Sverige, men i hvert Fald et temmelig betydeligt Forholdstal, som bliver endnu større, naar de to Maskinfabriker, som kun bruge voxne mandlige Arbeidere (907), regnes fra. Det vil nemlig erindres, at Børnenes Antal i de franske Fabriker i 1853 blev opgivet til kun 10 pCt.

Det sees endvidere, at der blandt de 886 Børn findes 134 som ere under 10 Aar gl. Dette er henved 1/6 af alle Børnene, og da det er mig opgivet, at der blandt disse smaae Børn findes nogle, der kun ere 6-7 Aar gamle (i Tobaksfabrikerne) og tages lige fra Asylerne[1], bør dette Forhold vistnok kaldes uheldigt og utilbørligt, selvom Arbeidet er let.

De 886 Børn findes fordelte i 17 Fabriker, saaledes:
De fleste findes forholdsvis i Cikoriefabr[2]., nemlig 76 pCt. af alle Arbeidere i vedk. Fabr., derefter i Tændstikfabr. 60 pCt., i Tobaksfabr. 31 pCt., i Glasværkerne 30 pCt., Fajancefabr.[3] 23 pCt., i Væverierne og Spinnerierne 13 pCt.
I Tobaksfabrikerne findes det største Antal Børn samlet, nemlig 327, og, deraf 79 under 10 Aar.
Børnenes Arbeidstid er meget forskjellig i de forskjellige Fabriker, i det Hele noget for lang. I Væverierne og Spinnerierne opgives lige fra 2 Timer hver 2den Dag indtil 12, 13 Timer hver Dag. Nogle Steder arbeide Børnene kun hver 2den Dag og gaae i Skole hver 2den Dag, og hvor Arbeidstiden er lang er der i Reglen flere Ophold til Hvile og Føde.
I Tobaksfabrikerne er Arbeidstiden de fleste Steder 5 a 6 Timer, sjeldnere 12 a 13 Timer, og da i Hold og med 3 Ophold. De mindste Børn arbeide ikke stadig.
I Fajancefabrikerne synes Arbeidstiden noget lang, men kun hver 2den Dag i den ene Fabrik (med Skolegang den anden Dag).
I de øvrige Fabriker arbeide Børnene fra 5 til 8 Timer; kun i Glasværkerne gaaer Arbeidstiden op til 9 a 10 Timer, og i disse Fabriker maa Børnene tilmed arbeide om Natten. Forholdene synes imidlertid ordnede saaledes (hvad jeg senere skal omtale), at Børnene ikke lide derved.
Dette maa snarere antages at være Tilfældet i de Trykkerier, hvor Børnene maae arbeide fra Kl. 11 Aften til 6 Morgen; thi Børnene taale i Reglen ikke Nattevaagen, uden at deres Sundhed lider derved.

Af Oversigten sees, at der blandt Arbeiderne findes 923 voxne Qvinder, deraf 498 gifte og 425 ugifte. Qvinderne udgjøre altsaa omtrent 1/4 af alle Arbeiderne (Maskinfabrikerne fraregnede) og der findes flere gifte end ugifte Qvinder blandt de Arbeidende. Dette afviger meget fra Forholdet i Sverige og Norge, hvor Qvinderne udgjorde resp. Halvdelen og 2/3 af alle Arbeiderne; men det uheldigste er at de gifte Qvinders Antal i de danske Fabriker er ikke saa lidt større end de ugiftes, omvendt af hvad Tilfældet var i Sverige og Norge; thi dette gaaer ud over Børnene og Familielivet. Fra enkelte Fabriker opgives desuden, at de ugifte Qvinder ogsaa have Børn, hvilket er endnu uheldigere, medens det dog tør formodes, at vi i saa Henseende ikke ere værre stillede, men maaskee endog mindre slet stillede end vore Broderlande, navnlig, Sverige.
Qvindernes Arbeidstid er gjennemgaaende længere end Børnenes, og i det Hele temmelig lang (10 a 12 Timer), hvorved Hjemmet naturligvis maa lide endnu mere. Asyler synes i saadanne Tilfælde uundværlige.

De øvrige Oplysninger om Børnenes og Qvindernes Forhold i Fabrikerne ere i det Hele, som det sees, ret gunstige, og de hygieiniske Forhold roses af mange af Lægerne. Af Sygdomstilfælde, som Følge af Arbeidet og Opholdet i Fabrikerne, omtales kun undtagelsesvis nogen Blegsot[4], og Brysttilfælde hvor der er Støv. Desuden Blyforgiftninger, hvor der bruges Blyglassur, og Phosphorforgiftninger i Tændstikfabrikerne, hvor der bruges Phosphor til Satsen. Lægen, som meddeler disse Oplysninger, bemærker: ”Omendskjøndt Fabriklokalet i alle Henseender er indrettet efter Byggelovens og Sundhedsvedtægtens strengeste Fordringer, indtræffe dog stadig flere Tilfælde af Phosfornekrose[5]. Et uerstatteligt Gode, vilde det være naar Lovgivningsmagten forbød Tilberedning af Svovlstikker med Phosforsats”. Dette Ønske maa Enhver dele; thi det er og bliver oprørende at see f. Ex. smaa Piger ødelagte for Livstid ved Tab af Kjæbebenet (Phosfornekrose), blot fordi de have arbeidet i en saadan Fabrik.

For Skolegang synes der i Almindelighed at være sørget ret godt, og Børnenes Arbeidsemner beskrives af de fleste Læger som nogenlunde lette og ikke anstrengende. Dog maa bemærkes, at det stillesiddende Arbeide f. Ex. i Væverierne, hvor Børnene med Opmærksomhed skal følge Maskinens Bevægelse, og pille Fnug af Klædet i en Luft, der ikke altid er ren, men i Reglen opfyldt af fint Støv, ikke kan være gavnligt for Børnenes sunde Udvikling. Det samme kan siges om Natarbeidet, naar det ikke ordnes paa den for Børnene gunstigste Maade. Jeg kan i saa Henseende meddele nogle Oplysninger som en Ven af mig, en Physikus[6], har givet mig i et Brev om et Par Glasværker, som han har havt Leilighed til at lære nøiere at kjende. Hans Ord lyde saaledes:

"Det Særegne ved Glasfabrikationen, at der arbeides saavel Dag som Nat, samt den betydelige Varme i Glashytterne, har jevnlig henledet de medicinale Autoriteters Opmærksomhed paa sig, og jeg har saaledes selv oftere anstillet Forespørgsler og søgt personlig at overbevise mig om den Indflydelse, som Arbeidet kunde antages at udøve, ligesom jeg, for at faae saa omfattende Oplysning er som muligt, har sat mig i Forbindelse med de to Fabrikers Læger.
Børnene arbeide 3 Dage eller 3 Nætter om Ugen; Skolen besøges i 3 Dage og Søndagen er fri. Omskiftning finder Sted hver 14de Dag, saa at altsaa hvert Barn i 4 Uger har 6 Arbeidsdage og 6 Arbeidsnætter i Hytten. Sædvanlig gives der hvert Aar en Fritid af 6 Uger, naar Ovnene skulle kjøles o. s. v. Arbeidet kræver ikke nogen særdeles legemlig Anstrengelse, uden forsaaavidt at Børnene stadig ere i Bevægelse; og Arbeidets Natur kræver Hurtighed, Livlighed og Opmærksomhed; hvor lidet anstrengende Arbeidet er, skjønnes deraf, at skjøndt Arbeidstiden er længere i Hvidtglashytterne end i Bouteillehytterne[7], ville de dog alle helst arbejde i de første, hvor Fabrikationen omfatter mere forskjellige Glassorter, og hvor altsaa Arbeidet er mindre ensformigt og mere morende; thi Børnene betragte det Hele utvivlsomt som en fornøjelig Beskjæftigelse.

Fabrikerne have deres egne Skoler, og Undervisningen fremmes der efter den Tid og den Plan, der ifølge Arbeidets Fordeling er fastsat, og ved alle disse bestemte Normer og ved den regelmæssige Ordning af Arbeidet i Hytterne og i Skolen opnaaes der, at Børnene ere muntre og livlige; ved den udmærkede Ro og Orden, der under Arbeidet maa findes midt i al den livlige Virksomhed, paavirkes de utvivlsomt heldigt i aandelig Henseende, og jeg skal tilføie, at der fra Skoletilsynets Side foreligger de mest rosende Vidnesbyrd om Børnenes Fremskridt, hvilket atter staaer i en saa nøie Harmoni med den Livlighed og Opmærksomhed, hvoraf ethvert Barn, der arbeider i en Glashytte, maa være i Besiddelse, thi uden disse Egenskaber kan det ikke arbeide der.
Det er altsaa den stærke Varme og Natarbeidet, hvorpaa vor Opmærksomhed maa henvendes; thi de for mange Fabrikationsgrene saa uheldige bøiede og tvungne Stillinger, den i mange Fabriklokaler slette og fordærvede Luft forekommer ikke her. Men hverken denne Varme eller dette Natarbeide kan antages at medføre skadelige Følger, idetmindste ikke, naar hele Livet er reguleret med den Omhu for Børnenes physiske og aandelige Velværen, som her finder Sted. Fabrikernes 2 Læger, der have virket ved dem, den ene paa 4de, den anden paa 8de Aar, ere enige i deres Udtalelser, at Arbeidet ikke særlig disponerer til hyppige katarrhalske Affektioner[8], eller til Udviklingen af senere chroniske Affektioner, hvilket kan bedømmes af de Ældres Sundhedstilstand, da Børnene efter deres Tour rekrutere de Ældre. Ganske vist er der mange Glasmagere, der ere temmelig blege, men langtfra alle, men denne Farve findes ikke hos Børnene, og synes ei heller hos de Voxne at staae Forbindelse med noget egentligt Sygeligt".

Dette lyder jo meget godt og meget beroligende.

Lægen ved et 3die større Glasværk skriver derimod saaledes:

"Det forekommer mig at være temmelig klart, at Arbeidstiden er temmelig lang for Børnene, især er det slemt, at Børnene i Glasværket arbeide om Natten, uagtet jeg jo, som bemærket, ikke kan see nogen kjendelig Indvirkning paa deres legemlige Befindende. Skolegangen forsømmes ogsaa temmelig meget; thi hvor Arbeidet foregaaer om Natten, maae de jo sove om Dagen. Men hvad skal der gjøres, og hvem skal tage Initiativet?"

I Tobaksfabrikerne, med det store Antal arbeidende Børn, bestaaer Qvindernes og Børnenes Arbeide mest i at ordne Bladene og pille Stilkene ud, altsaa et let Arbeide, som dog maa give Støv og mindre god Luft, men i Reglen er der sørget for gode Lokaler og god Ventilation. Kun fra en enkelt større Fabrik i Provindserne klager Lægen over den slette Luft og mener, at Børnene (og Arbeiderne i det Hele) ofte klage over Brystet og see blege og gustne ud. Mærkeligt nok er der ikke sporet Tegn til nogen Nikotinforgiftning.

Men, som sagt, Børnenes Sundhedstilstand i vore Fabriker synes hidtil at være ret god; men en anden Ting er det, at Fabriklivet og Fabrikarbeidet i det Hele, selvom der ikke som Virkning deraf kan paavises bestemte herskende Sygdomme, dog kan øve megen Indflydelse paa at standse og hæmme Børnenes naturlige Udvikling og altsaa være deres Fremtid til Skade; det er meget muligt, at de militære Udskrivninger i de kommende Aar her, som i Frankrig, ville vise forholdsvis flere Legemssvagheder, Undermaalere og Kasserede blandt Fabrikarbeiderne end blandt den øvrige Befolkning.

Oversigten over Forholdene hos os og i Naborigerne viser iøvrigt, at vi heldigvis hidtil have været fri for det Børneplageri og de mange næsten utrolige Lidelser som Fabrikbørnene i de store Industrilande have været udsatte for. Grunden hertil maa da dels søges deri, at Industrien her i Norden endnu ikke har naaet det uhyre Omfang som i hine Lande, og at Konkurrencen heller ikke endnu er saa stor, at den har tvunget de mindre samvittighedsfulde Fabrikanter til at sætte alle Hensyn tilside og blot see paa egen Pengefordel; dels deri, at de fleste af vore Fabrikeiere og Fabrikbestyrere ere humane og hensynsfulde nok til at tage sig af Børnene paa fornuftig Maade og tilmed sætte en Ære i at have store, sunde og luftige Fabriklokaler; dels endelig deri, at heller ikke Fattigdommen og Usselheden blandt Familierne har naaet den Yderlighed hos os som f. Ex. i England. En stor Del Fabriker have desuden deres faste Læger; og Sygekasser, Asyler og Skoler findes ved flere Fabriker. Men - der er Intet der sikkrer os for, at det altid vil blive saaledes. Det er baade muligt og rimeligt, at Fabrikindustrien, især i Sverige og Norge, med den store Vandkraft, efterhaanden vil tage større og større Opsving, og vi pleie at følge godt efter og at efterligne Udlandet ikke blot i det Gode, men ogsaa i det Onde. Konkurrencen begynder allerede at gjøre sig gjældende, og de høie Kulpriser tvinge til at søge det billigere Børne og Qvindearbeide. Selv om vi ikke naae til de Yderligheder som i England, er det dog rimeligt nok, at det i Fremtiden kan gaae haardt nok ud over Børnene i vore Fabriker. Vi bør derfor - som jeg ovenfor har antydet – benytte den Lære som Englands og Frankrigs Historie giver os, og i tide forebygge hvad der kan  forebygges; thi vi have seet, at man i England først altfor seent har givet Love, som derfor ere blevne desto strengere og vidtløftigere og vanskelige at overholde. Fremfor Alt bør vi ikke slaae os til Ro ved den Tanke, at Spørgsmaalet ikke er paatrængende og at det for den Sags Skyld godt kan blive liggende; thi det er ganske vist just det Særegne ved dette Spørgsmaal, at det ikke er reist og ikke bliver paatalt af de rette Vedkommende. Børnene, som det nærmest angaaer, holde sig rolige, sløve og ligegyldige, hvad der saa bydes dem, de gjøre ikke Skrue[9]; de Urolige blandt de voxne Arbeidere have nok med deres egne Sager at gjøre og tage sig ikke videre af Børnene; Fabrikherrerne betragte dem ofte kun som Hænder og tænke ikke paa, at de have Rettigheder; og Forældrene, som nærmest skulde tale Børnenes Sag, de gjøre det mindst af Alle. Nei Uroen vækkes her af Menneskelighedens Repræsentanter udenfor, og denne Uro er berettiget.

Det kan imidlertid ikke være min Mening, at der nu strax hos os skulde forelægges Rigsdagen Udkast til en Fabriklov eller til en Lov om Børns Anvendelse i Fabriker; thi dertil fordres der langt fuldstændigere Oplysninger end dem, som jeg paa egen Haand og ved mine Kollegers velvillige Bistand har kunnet skaffe tilveie; thi Loven maa jo afpasses efter vore Forhold og tage Hensyn til alle bestaaende Forhold. Nøiagtige og paalidelige Oplysninger om alle disse Forhold vil ikke engang kunne skaffes tilveie gjennem enkelte af Regjeringen udsendte Kommissærer, endsige ved Cirkulærer og Skemata til Udfyldning af Vedkommende, som tilhobe kunne undslaae sig for at give Oplysninger eller negte at lade sig kontrolere. Det Eneste, der, som det forekommer mig, kunde gjøres for, saavidt muligt, at skaffe Sandheden frem og bringe Lys i alle Forhold, var: at indsætte en saakaldet parlamentarisk Kommission, som Alle maae bøie sig for. Denne Forholdsregel er imidlertid noget vidtløftig og vanskelig at sætte i Værk; Forholdene ere desuden ikke endnu saa trykkende hos os, skjøndt der vistnok er Mangler nok at paapege og Adskilligt som kunde trænge til et stadigt Tilsyn. Kunde man derimod paavise en Maade, hvorpaa et saadant Tilsyn sikkrest lod sig udføre, og hvorved der tillige var Udsigt til at rette paa Manglerne og tillige til at skaffe Oplysning om de forskjellige Forhold, som kunde trænge til at belyses nærmere, da vilde delte maaskee være det heldigste og lempeligste.

Jeg troer at dette kan opnaaes derved, at det bliver gjort til Pligt for enhver Fabrik eller for et, hvert industrielt Anlæg, som beskjæftiger et Antal af over 10 Arbeidere af forskjellig Alder og Kjøn, at have sin egen faste Læge. Denne Læge bør hvert Aar afgive en nøiagtig (skematisk) Beretning om de Børn og Qvinder, som arbeide i Fabriken, og om Fabrikens Sundhedsforhold i det Hele, i Lighed med hvad, Embedslægerne nu gjøre med Hensyn til Fattighuse, Skoler og Fængsler. Jeg seer ikke rettere end at alle Parter vare godt tjente med en saadan Bestemmelse. Børnene fik en ansvarlig Tilsynsmand og en Beskytter og Ven i denne Læge, Fabrikherren fik en kyndig Raadgiver i Alt hvad der angaaer Sundhedspleien, hygieiniske Forbedringer o. s. v., .og Autoriteterne eller Regjeringen fik en upartisk Meddeler og Referent ved hver Fabrik, hvorved det blev muligt at føre en Art Kontrol med Tilstanden over hele Landet og bestemme naar der burde gribes ind ved Lovbestemmelser, og hvorledes. Det bør desuden erindres, at en stor Mængde Fabriker allerede nu have en fast ansat Læge.

Ved Siden heraf forekommer det mig, at der var god Anledning og god Grund til at foreslaae, at de Lovbestemmelser, som alt ere indførte og prøvede for Sveriges Vedkommende, nu strax bleve overført til at gjælde ogsaa for Norge og Danmark. Sverige har vistnok havt god Grund til og gjort Ret i at vedtage disse Lovbestemmelser allerede for flere Aar siden, og den Aldersgrændse, som der er fastsat for Børnene, nemlig 12 Aar, synes i det Hele at passe for os her i Norden, hvor Børnenes Udvikling falder noget sildigere paa Grund af klimatiske og andre Forhold. Jeg tvivler heller ikke om, at man snart vilde see en god Virkning af disse Lovbestemmelser, som let vilde kunne gjennemføres uden Skade for Nogen, og hvis Overholdelse let vilde kunne kontroleres gjennem de ved Fabrikerne ansatte Læger.

Enhver opmærksom Læser, som har fulgt mig gjennem den Fremstilling, jeg har kunnet give af Tilstanden hos os, vil sikkert nok have bemærket, at der med Hensyn til Børnenes Anvendelse i vore Fabriker især er 3 Forhold, som ligefrem maa erklæres for uforsvarlige, og som snarest muligt burde ændres; nemlig: 1) at Børnene i mange af vore Fabriker anvendes i en alt for ung Alder(7 – 9 Aar gl.), 2) at Arbeidstiden for Børnene i endnu flere Fabriker er altfor lang, og 3) at i enkelte Fabriker Børn bruges til Natarbeide. Af disse 3 Mangler blive de 2 strax rettede ved at de svenske Lovbestemmelser indføres hos os, og Arbeidstiden bliver da for de ældre Børn mindre besværlig end nu for de yngre.

Der er endnu et Forhold, som strax burde afhjelpes, nemlig Børnenes Anvendelse til saadanne Arbeider, som ligefrem ved Forgiftning (Bly, Phosphor o. s. v.) kunne ødelægge deres Sundhed. Dette Forhold vil det blive de fast ansatte Lægers Sag at paatale, og der kan neppe være Tvivl om, at det efterhaanden saaledes vil blive hævet.
En Indvending kunde der maaskee gjøres mod Forslaget om faste Læger og om aarlige Indberetninger fra disse Læger; den nemlig: at Lægerne ville føle sig bundne ligeoverfor Fabrikherren, saa at de i deres Indberetninger tage mere Hensyn til hans Fordel end til Børnenes Vel, eller at de ialfald ville give upaalidelige Oplysninger.
Denne Indvending troer jeg ikke har noget at betyde. Thi for det Første vise de Oplysninger, jeg har modtaget, tydeligt nok, at Lægerne ikke frygte for at sige Sandheden, men at det tvertimod er dem om at gjøre at faae denne frem. Lægerne her i Landet ere desuden i Reglen af den solide Slags; de have alle Følelsen af at skulle være de Svages og de Undertryktes Talsmænd og Beskyttere. Den Læge, som i en Sag som denne glemmer, at Endemaalet for al hans Kunst og for hele Lægevidenskaben, er Opnaaelsen af et humant Formaal, han vil ikke kunne hævde sin Plads som Læge, thi han forraader sit hellige Kald. Dette humane Formaal, det rent menneskelige Hensyn, maa overhovedet være det Ledende og Raadende i hele denne Sag, baade for Fabrikanterne, for Lægerne, for Forældrene og for alle Styrende. Det er Tilsidesættelsen af dette Hensyn, som i saa lange Tider har gjort, at Børnene bleve behandlede umenneskeligt, og først nu begynder man at see, at dette Hensyn falder sammen med de sociale og industrielle Hensyn, baade i Nutid og i Fremtid.

Diskussionen, som fulgte paa dette Foredrag, vil blive meddelt i den trykte Beretning om Forhandlingerne paa det første nordiske Industrimøde; her skal kun bemærkes, at man paa Mødet var tilbøielig til at gaae nok saa vidt som i Foredraget foreslaaet, og at man endte med et Andragende til Regjeringen om at forberede og forelægge en fuldstændig Fabriklov.