Uddrag af Christian 4.s brev til rentemestrene om kunst på Kronborg, 1633

Kilder

Kildeintroduktion:

I 1500- og 1600-tallet fandt der store religiøse og politiske ændringer sted i Europa. Det betød, at de politiske magthavere havde brug for at legitimere deres position i samfundet. Den dansk-norske monark Christian 4. (født 1577, regent 1588-1648) understregede blandt andet sin storhed ved de mange pragtbyggerier, han er kendt for. Men han brugte også kunst som et værktøj til at fremhæve sin status både udadtil og indadtil.

Dette uddrag af et brev fra Christian 4. til sine rentemestre illustrerer kunstens betydning. Kongen befalede heri, at lensmanden over Kronborg Len, Frederik Urne (1601-1658), skulle få maleren Morten Steenwinckel til at ændre nogle loftmalerier på Kronborg. Hvis ikke Morten Steenwinckel ville adlyde, skulle han spærres inde i Blåtårn på Københavns Slot, indtil kongen kom hjem fra en rejse og selv kunne tage sig af ham.

Herunder foreligger brevet i sin oprindelige ordlyd og i en udgave, hvor sproget er moderniseret af redaktionen på danmarkshistorien.dk.

Oprindelig ordlyd:

Och Epthersom Ieg for myn forreiissen befohll frederich wrne, at hand Morthen Stenuinckell (NOTE) derhen holde skulle, at hand skulle forandre En deell af dii Stiicker, som hand udi den Stue paa Croneborrig udtill wollen Maliid haffuer, Saat dii kunde passere, Saa formercker Ieg Nu aff frederich wrne, at den danneman liidid achter om, Som hand hannem saagdt haffuer.

Huorfor y hannem for Eder skall lade kalle Och hannem dedsamme paa myne uegne befahle Och af hannem tage loffuen Och uissen, at hand ded inden myn hiiemkomst uil forandre. Saaframdt hand nu siig derudi inted skiicke uiil, Som Ieg inted troer, at hand gør, daa skall hand losseris paa ded Blaa torn Och myn ankomst derudi Eruarthe.

Moderniseret:

Og eftersom jeg før min rejse befalede Frederik Urne[1], at han skulle påbyde Morten Steenwinkel, at han skulle forandre nogle af de stykker[2], som han har malet til den stue på Kronborg, der ligger ud til volden, så de kan passere[3], så fornemmer jeg nu på Frederik Urne, at den dannemand[4] lidet agter om, det han har påbudt ham.

Derfor skal I lade ham kalde for Jer og på mine vegne befale ham det samme og lade ham tage loven og vissen[5], at han vil forandre det inden min hjemkomst. Såfremt han ikke vil skikke sig dertil, som jeg ikke tror, han vil, da skal han indlogeres i Blåtårn[6] og afvente min hjemkomst der.


Ordforklaringer m.m.

[2] I betydningen: malerier, kunstykker.

[3] Passere i betydningen: godkendes.

[4] En omtaleform, der henviser til Morten Steenwinkel.

[5] Dvs: sværge på, stå inde for, borge for.

[6] Tårn på Københavns Slot, der blev brugt som fængsel.

Om kilden

Dateret
09.12.1633
Oprindelse
C. F. Bricka og J.A. Fridericia (udg.): Til Rentemestrene, nr. 232, s. 203-205 i ”Christian 4.s egenhændige breve”, bd. III (1892)
Kildetype
Brev
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
12. januar 2015
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk