Tyske soldater og flygtninge på Odder-egnen, 1940-45

Artikler

I maj 1940 ankom fem lastbiler og 14 tyske soldater til den lille landsby Fensten ca. 10 km sydøst for Odder. Her etablerede de en overvågningspost for at følge med i den allierede flytrafik samt skibstrafikken på Kattegat. De var i besættelsens første to et halvt år de eneste fast stationerede tyske tropper på Odderegnen. Første større troppestyrke ankom i oktober 1942. Der var tale om 200 mænd, som indkvarteredes på Rathlousdal Gods. Fra dette tidspunkt og til de sidste tyske soldater forlod byen i juli 1945, var der på Odder-egnen en konstant og stadig stigende mængde af indkvarterede tropper.

Besættelsesstyrkernes omfang og indkvartering

Umiddelbart efter de første tyske tropper var ankommet til Rathlousdal, blev Hotel Phønix i Odder delvist beslaglagt til tysk hovedkvarter, hvilket det vedblev med at være under resten af besættelsen. Ligeledes blev byens andre tre hoteller hurtigt inddraget, og senere kom turen til byens skoler, så undervisningen kun kunne fortsætte i enkelte lokaler. Også forsamlingshuse og jernbanens pakhuse blev benyttet, ligesom tyskerne også rykkede ind i Tinghuset efter politiets internering i september 1944. 

Ud over observationsposten ved Fensten var der i oplandet indkvarteret tyske tropper på Saksild Badehotel og på hotellet i Hou. I besættelsens slutning, hvor alle disse kvarterer var optaget, blev forsamlingshusene i andre oplandsbyer også taget i brug i nogle uger. Når alle indkvarteringssteder i Odder by var taget i brug, kunne der være ca. 1200 mand, og med de nævnte indkvarteringssteder i oplandet kunne egnen rumme ca. 2000 tyske tropper.

kort over Odder by 1945

Kort over Odder by i 1945. De røde markeringer er de tyske indkvarteringer. Odder Lokal Arkiv

Den tyske frygt for allieret invasion

Den pludselige brug af Odder-egnen til indkvartering fra oktober 1942 hang sammen med den stigende tyske frygt for en allieret invasion på den jyske vestkyst. Storstilede kystbefæstnings-anlæg (bunkers) blev igangsat, og det tyske militære tyngdepunkt flyttedes fra Sjælland til Jylland. Dette medførte at flere tropper blev overført til Jylland, og at det tyske hovedkvarter fra november 1943 blev placeret i Silkeborg. Det forstærkede vestkystforsvar medførte også, at den jyske østkyst og specielt Aarhus fik større militærstrategisk betydning som det naturlige bagland til en kommende frontlinje.

For Odder-egnen betød disse faktorer, at man pludselig befandt sig i det for tyskerne militært vigtige område omkring de større byer Aarhus, Horsens og Silkeborg. Det stigende antal indkvarterede tropper kan derfor forklares med, at der var brug for aflastning for disse byer. Derudover var Odder-egnen et godt landbrugsområde og kunne derfor føde de indkvarterede tropper. Den korte afstand til hovedjernbanelinjen langs den jyske østkyst og deraf følgende mulighed for hurtigt at flytte tropper mod nord til Norge eller mod syd til Tyskland har formodentlig også spillet ind.

Tyskere på Odder-egnen efter befrielsen

Den 8. maj 1945 marcherede størstedelen af de tyske tropper på Odder-egnen i god ro og orden mod grænsen for at lade sig afvæbne og hjemsendes. Tilbage efterlod de dog et ukendt antal tyske soldater, som dels lå på lazarettet på Kommuneskolen og dels var indkvarteret på højskolen og under engelsk kommando skulle hjælpe med oprydningen på egnen. Derudover var der også en større gruppe civile tyske flygtninge, som i krigens sidste måneder var strømmet ind i landet og hvoraf nogle var havnet på Odder-egnen.

Ligesom gengældelse havde været en medvirkende kraft bag interneringerne af lokale, var hævn og gengældelse også en faktor i lokalbefolkningens forhold til både de tilbageblevne tyske soldater og flygtningene. Hvor man under besættelsen havde set på de tyske tropper med frygt og for de flestes vedkommende søgt at undgå dem, så var stemningen nu skiftet, og Odder-borgerne ønskede ikke at finde sig i meget fra de tidligere besættelsestropper. Bl.a. var der ved flere lejligheder forargede læserbreve i Dagbladet over, at tyskerne på højskolen kom sent hjem om aftenen og larmede til ud på natten, samt at man kunne "træffe tyske Soldater paa Spadseretur (uden Kommando) ud ad Aarhus Landevej, som om de var Turister" (Odder Dagblad, 18. juni 1945). Til dette svarede politiet, at tyskerne var under kommando af Royal Air Force og at man skulle "glæde sig over, at Englænderne formaar at holde Tyskerne til Ilden, saa de i hvert fald ikke alle faar Lov at føre en ren Turisttilværelse" (Odder Dagblad, 1. juni 1945). Selvom disse klager kan forklares med de lokales følelse af, at de besejrede tyskere ikke skulle havde det for let, så er der også mange indikationer på, at de tyske soldater var blevet mere udisciplinerede og havde forandret væremåde efter kapitulationen. Således steg antallet af tyverier, hvor tyske soldater anklagedes, i dagene umiddelbart efter kapitulationen. De sidste tyske tropper forlod Hads Herred 16. juli 1945.

De tyske flygtninge

Ved besættelsens slutning var der på egnen ca. 1000 tyske flygtninge, som i krigens sidste måneder havde været anbragt i sommerhuse ved Hou og Saksild. Efter befrielsen blev en del af disse flygtninge flyttet til lejre uden for herredet, og de resterende overført til en lejr på Rathlousdal Gods, som tidligere havde været brugt af tyske tropper. Derudover var der også lejre på Malling Landbrugsskole og Testrup Højskole. I oktober 1945 kom yderligere ca. 800 flygtninge fra forstadsskolerne ved Aarhus. De blev fortrinsvis indkvarteret på Rathlousdal, men også på de to hoteller i Hou samt på Pensionat Holsatia i samme by.

Der findes kun få vidnesbyrd om de tyske flygtninge på egnen. Det var en følge af at emnet under besættelsen var underlagt tysk censur og ikke måtte omtales i pressen. Efter befrielsen var omtalen i aviser ligeledes meget begrænset, hvilket sikkert skyldtes at ingen ønskede at høre om ’problemet’ med de uindbudte gæster. Desuden søgte man fra statens side på alle måder at forhindre kontakt mellem lokale og flygtninge. Lejrene blev derfor placeret så isoleret som muligt, omgivet af pigtrådshegn og afpatruljeret af bevæbnede vagter. Og for almindelige lokale betragtedes kontakt som ulovlig fraternisering og var strafbart.

Også vagterne havde forbud mod ikke-tjenstlig kontakt, men alligevel var der eksempler på vagter, som af politiet anklagedes for grov fraternisering[1] med flygtninge, og vagter som efterfølgende ansøgte om indgåelse af ægteskab med tyske kvinder fra de lokale lejre.

Forholdene i landets flygtningelejre beskrives generelt som meget nødtørftige, og flygtningene levede en trist og ensformig tilværelse. Denne karakteristik passer sikkert også på forholdene i lejrene på Odder-egnen.

Præcist hvornår de tyske flygtninge forlod herredet står uklart. Men en større gruppe sendtes i december 1945 til Aalborg, og de resterende blev flyttet til lejre uden for herredet i løbet af 1946.