Tycho Brahe, 1546-1601

Artikler

Tycho Brahe – eller på dansk Tyge Ottesen Brahe – var en dansk adelsmand og verdensberømt astronom. Han blev født på slægtsgården Knutstorp i det nordvestlige Skåne den 14. december 1546 som den førstefødte søn i en stor børneflok. Han døde i Prag den 24. oktober 1601. Begge hans forældre (Otte Brahe og Beate Bille) hørte til nogle af landets førende adelsslægter.

Opvækst

Tycho Brahes opvækst foregik hos farbroderen Jørgen Brahe på Tosterup i det sydøstlige Skåne. Her fik han sin grundlæggende boglige uddannelse, og i april 1559, 12 år gammel, kunne han fortsætte sine studier på Københavns Universitet. Latin var i renæssancen det sprog, der blev benyttet i videnskabelige sammenhænge, og hurtigt viste det sig, at Tycho her havde helt særlige evner. Det ses tydeligt i hans meget omfattende litterære produktion, som kom til at bestå af ikke blot de berømte astronomiske afhandlinger, men også af en lang række digte og ikke mindst af en brevveksling med åndsbeslægtede kolleger og venner rundt om i Europa.

Dannelsesrejsen 1562-65: Tycho bliver astronom

Som det ofte var tilfældet i renæssancen med unge adelige, tog også Tycho i 1562 på en årelang dannelsesrejse til Tyskland. Med på rejsen fik han som hovmester den fire år ældre Anders Sørensen Vedel (1542-1616).

Det var farbroderen Jørgen Brahes ønske, at Tycho på rejsen skulle dygtiggøre sig, så han senere kunne få en karriere i statstjenesten. Under de tre års ophold ved universitetet i Leipzig, hvor han primært skulle studere jura, benyttede han dog mere og mere tid på astronomi. Han søgte kontakt til relevante fagfolk og investerede i instrumenter og bøger. I løbet af sit private parallelstudium kom han til ikke blot at forstå de lærde afhandlinger, men han kunne også opdage fejl i de beregnede ephemerider (planettabeller). I august 1563 kunne han konstatere, at det beregnede tidspunkt, hvor planeterne Saturn og Jupiter set fra jorden skulle dække hinanden (konjunktionstidspunktet) ifølge de såkaldte alphonsinske tabeller (udarbejdet ca. 1250) var angivet med en hel måneds fejl, mens de nyere prutensiske tabeller angav tidspunktet med blot få dages afvigelse. Tycho indså, at kun nye beregninger med udgangspunkt i mere nøjagtige målinger kunne give mere sikre resultater.

Baggrunden for den store interesse i disse astronomiske forhold skal blandt andet ses i relation til det forhold, at konjunktioner spiller en stor rolle i astrologien, som i samtiden havde stor udbredelse. I resten af sit liv søgte Tycho med stadig tiltagende iver at udforske himmellegemernes komplicerede bevægelser.

Udenlandsrejser 1566-76: Duellen, kvadranten og himmelglobussen

Efter tre års studier i Leipzig, hvor han havde indledt sine systematiske observationer af blandt andet Mars, tog han hjem til Skåne, hvor farbroderen døde i juni 1565. Året efter drager Tycho ud på sin anden udenlandsrejse. Studiestederne var denne gang Wittenberg og Rostock. Under opholdet i den sidste by mistede han 29. december 1566 under en duel med sin jævnaldrende adelige landsmand Manderup Parsberg et stykke af næsen. Siden skjulte han arret med den berømte tynde metalplade.

Sommeren 1567 opholder Tycho sig igen hjemme. Han skulle nu til at skaffe sig sine egne indtægter, og i maj 1568 fik han af kongen, Frederik 2., lovning på et kanonikat ved Roskilde Domkirke. Med sin kommende økonomi sikret kunne han nu igen drage udenlands.

Turen gik over Wittenberg til Basel, hvor han hen på efteråret indledte studier ved universitetet. Opholdet her blev kort, og allerede først på året 1569 drager han videre til Augsburg. Her tilbragte han i et par år hos de astronomiske brødre Hainzel, den ene borgmester, dem anden oldermand. Under opholdet konstruerede han sin berømte store kvadrant med en radius på 19 fod (ca. 6 meter), som var så tung og klodset, at der skulle 20 mand til at betjene den. Alle de instrumenter, som Tycho senere konstruerede, var betydeligt mindre. Under opholdet indledte Tycho også konstruktionen af sin senere meget benyttede himmelglobus med en diameter på 5 fod (ca. 150 cm). Den bestod af en indre kerne af træ, som flere år senere, da han havde oprettet sine observatorier på Hven, blev beklædt med metalplader, hvorpå han markerede de nøjagtige placeringer af de 1.000 fiksstjerner, hvis positioner han gennem årene han udregnet. Den blev et nyttigt redskab i de årelange observationer, han kom til at gennemføre.

I 1575 foretager han sin tredje store udenlandsrejse. Han havde længe planlagt at forlægge sine studier til Basel, som han jo kendte fra et tidligere ophold. Undervejs besøger han i Kassel den astronomisk kyndige landgreve Wilhelm af Hessen. I årene derefter udveksler han en lang række videnskabelige breve med landgreven og dennes astronom Christoffer Rothmann, som han udgiver i et stateligt bogværk Epistolæ astronomicæ i 1596.

Opdagelsen af ’den nye stjerne’ 1572

Da faderen døde den 9. maj 1571 var Tycho igen hjemme, og han blev nu i Danmark de næste fire år. I 1573 havde Tycho kastet sine øjne på en ung ikke-adelig pige med navnet Kirsten. Det var i adelskredse en uhørt handling. Deres børn kunne således ikke arve jordegods, men Tycho fastholdt forbindelsen, og hun fulgte ham trofast hele livet. I efteråret 1574 begyndte den velbegavede mand at forelæse på Københavns Universitet.

Han og broderen Steen arvede efter faderens død sammen fødegården Knutstorp, men Tycho valgte at flyttede ind hos sin morbror Steen Bille på Herrevad Kloster nogle få km mod nordøst, hvor han fortsatte sine både kemiske og astronomiske studier.

Det var her, han den 11. november 1572 observerede ’den nye stjerne (nova stella)’ i stjernebilledet Cassiopeia. I tiden derefter beregnede Tycho med en nykonstrueret sekstant det nye fænomens afstande til de nærliggende fiksstjerner, og han kunne efterfølgende påvise, at det befandt sig betydeligt længere fra jorden end månen, ja det måtte høre til blandt himmellegemerne i sfæren længere borte end planeterne. Det måtte betyde, at det traditionelle verdensbillede, arvet fra oldtidens Aristoteles, ikke var uforanderligt. Stjernen, en såkaldt supernova, kunne Tycho regelmæssigt observere til dens styrke var helt aftaget i marts 1574. Men allerede året inden havde han på latin udgivet sin lille bog De nova stella, som hurtigt gjorde den blot 27 år gamle forfatter berømt.

Observatoriet på Hven, 1576-97

Planerne om at flytte til Basel opgives, da Frederik 2. i 1576 tilbyder ham at få den lille ø Hven, der ligger i det nordlige Øresund, i forlening. Her opfører han – også med midler fra kongen – en bolig med tilhørende observatorium. Den 8. august 1576 nedlægges grundstenen til hans berømte Uraniborg (eller Uranienborg), som kom til at danne rammen om et forunderligt liv de næste 21 år.

Med hjælp fra en stor skare skiftende assistenter foretog han, når vejret tillod det, observationer af himmellegemerne. For at opnå tilfredsstillende resultater byggede han en lang række instrumenter, som løbende blev forbedret. De blev i starten opstillet på Uraniborg, men placeringen med balkonerne af træ var for usikre, så i 1584 indledes byggeriet af et underjordisk observatorium, Stjerneborg, hvor der i fem cirkulære krypter opstilles forskellige typer af sigteinstrumenter.

Tycho Brahe var interesseret i, at hans videnskabelige resultater blev kendt af fagfæller over hele Europa, men han vågede samtidig over resultaterne, som han ikke ville have udbredt, før de var blevet helt færdigbearbejdet. For at kunne styre publiceringsprocessen, og vel også for at bøgerne kom til at fremtræde med den pragt, som han mente de videnskabelige resultater fordrede, oprettede han i 1584 sit eget trykkeri, som blev placeret i en af hjørnebygningerne i det kraftige voldanlæg, der omgav Uraniborg. Hurtigt opdagede han, at det var svært at finde tilstrækkeligt papir til de ret store oplag af bøgerne (ca. 1.500), og i 1590 indledte han byggeriet af en papirmølle, hvor han med benyttelse af klude producerede sit berømte papir med vandmærker, blandt andet i form af et billede af Uraniborg.

Tychos berømmelse spredte sig, besøg af familie og venner blev hurtigt suppleret med forskere og udenlandske berømtheder, som under besøg i Danmark også inddrog et besøg på Hven i deres program. Også den unge kronprins Christian, senere Christian 4., besøgte i 1592 Tycho. Senere kølnedes forholdet mellem de to berømtheder, og derfor forlod Tycho i sommeren 1597 landet for at finde en ny arbejdsgiver. Han gør et længere ophold på slottet Wandsbæk i Holsten ved Hamborgs bygrænse hos sin ven Henrik Rantzau. Her benytter han tiden til at trykke et pragtværk, Astronomiæ instauratæ mechanica, med afbildninger og beskrivelser af ikke blot hans mange astronomiske instrumenter, men også af Uraniborg og Stjerneborg.

Tycho Brahe i Prag, 1599-1601

Allerede i efteråret 1598 kan han drage videre mod Prag, hvor han er blevet lovet arbejde hos den tyske kejser Rudolf 2. I juni 1599 ankommer han til sin nye hjemby, hvor han bliver strålende modtaget af kejseren. En tid slår han sig ned på slottet Benatky ca. 30 km uden for Prag, men sommeren 1600 flytter han tilbage til Prag og indlogerer sig i et stort hus nær slottet, hvor han kunne være i nær kontakt med kejseren.

Alle de ofte tunge og komplicerede instrumenter fra Hven blev med noget besvær forenet i hans nye domicil. Han skulle nu til at sammenfatte de mange års astronomiske observationer. Dele af resultaterne var allerede trykt i færdig bogform, andre forelå i en næsten færdig udgave, Astronomiae instauratae progymnasmata, hvis oplag af de på Hven allerede trykte ark var medbragt. Til at afslutte arbejdet havde han fået ansat den dygtige matematisk kyndige Johannes Kepler (1571-1630).

Tychos død i 1601

Arbejdet med afhandlingen skred langsomt frem, og inden det var afsluttet døde Tycho 24. oktober 1601. Dødsårsagen er uvis og har været omgærdet af spekulationer om, at han døde af en sprængt blære pga. høflighed ved et stort selskab eller af kviksølvforgiftning, enten pga. selvmedicinering eller som giftdrab.

Den 4. november 1601 blev han begravet i Teynkirken i Prags gammelby. Graven blev forsynet med en fornem gravsten i rødlig marmor, hvor vi ser Tycho stående i fuld rustning med hånden på en globus som tegn på hans virke. I 1602 fik Kepler og arvingerne udgivet det uafsluttede værk.

Tychos kone døde i 1604 og blev begravet ved hans side. Arvingerne solgte de mange instrumenter til kejseren. I dag er de alle borte. De værdifulde observationsprotokoller blev i en årrække benyttet af Kepler til at udforme de berømte love for planeternes elipseformede baner omkring solen. De mange protokoller indbundet i pergament solgtes omkring 1655 til Frederik 3. De opbevares stadig på Det Kongelige Bibliotek i København.

 

 

Om artiklen

Forfatter(e)
Jens Vellev
Tidsafgrænsning
1546 - 1601
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
2. juli 2012
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk

Om artiklen

Forfatter(e)
Jens Vellev
Tidsafgrænsning
1546 - 1601
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
2. juli 2012
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk