Du er her: danmarkshistorien » Materiale » Vis

Trykkefrihed 1750-1849

Temaer

Trykkefrihed – retten til at skrive og publicere sine meninger - har i mange århundreder været genstand for debat. Dette tema beskriver aspekter af trykkefrihedsspørgsmålet i Danmark gennem hundrede år (1750-1849) med fokus på 1830’erne, som i denne forbindelse var et meget begivenhedsrigt årti. Temaet oplyser om trykkefrihedslovgivning, den offentlige debat og begivenheder knyttet til trykkefrihedsspørgsmålet.

Den vedvarende debat om trykkefrihed i Danmark i årene 1750-1849 tog sit udspring i den samtidige europæiske udvikling. Europa var i perioden 1789-1848 præget af omvæltninger, revolutioner og stigende utilfredshed med de eksisterende styreformer. I Danmark var enevælden den herskende styreform, men ønsket om forandring nåede også hertil og greb den unge generation af borgerskabet. Arven fra den franske revolution i slutningen af 1700-tallet samt Norges frie forfatning fra 1814 blev kilden og inspirationen til røre i den unge generation af det danske borgerskab. Utilfredsheden drejede sig blandt andet om den trykkefrihedsforordning, der var blevet indført i 1799 under Christian 7. Kritikerne mente, at forordningen indførte for omfattende begrænsninger i trykkefriheden.

Rent juridisk blev censuren i Danmark afskaffet i 1770, under Struensee og Christian 7. Trykkefrihedsforordningen af 1799 genindførte ikke censur, men indførte i stedet andre særlige regler ved publicering af aviser og tidsskifter. I folkemunde blev den fortsatte kontrol stadig kaldt censur. Fordi censur har haft forskelligt betydning for forskellige folk gennem tiden, er det svært at definere begrebet.

Da den nye konge, Frederik 6, kom til magten i 1808, blev der  indført yderligere indskrænkninger af trykkefriheden. Indskrænkningerne førte til heftig debat mellem datidens forfattere, der ikke  var enige om definitionen af begrebet censur.

I 1830’erne kulminerede utilfredsheden og førte i 1834-35 til heftig debat blandt datidens unge borgerskab, anklager mod såkaldte ”skrivefrække” forfattere og dannelse af Selskabet for Trykkefrihedens rette Brug.

Udarbejdelsen af en fri forfatning for det danske rige begyndte under den mere reformvenlige kong Christian 8, men hans pludselige død i 1848 betød, at det var Frederik 7 der skulle gøre arbejdet færdigt. På grund af nye uroligheder i Europa skubbede den danske regering på for at få gennemført den frie forfatning i en fart. Med forfatningen kom der trykkefrihed i den forstand, at censur og andre forebyggende forholdsregler blev afskaffet. Dog stod man stadig til ansvar for det trykte overfor domstolene.

Tema

I dette tema om trykkefrihed i Danmark kan du læse en række leksikonartikler og kilder, som vil give dig et overblik over udviklingen i den danske trykkefrihed og trykkefrihedsdebat 1750-1849. I forbindelse med temaet kan du evt. læse periodekapitlet Den Yngre Enevælde 1784-1848, der giver en god indsigt i dette temas historiske kontekst.

I temaet findes to oversigtsartikler. En om Censur 1750-1849 og en om Trykkefrihed og offentlighed i 1830’erne. Artiklen om censur beskriver udviklingen i den danske censur-lovgivning fra 1750 til 1849, året hvor den første frie forfatning blev indført. Artiklen om trykkefrihed og offentlighed beskriver borgerskabet og den offentlige debat i 1830’erne, men trækker samtidig linjer helt tilbage til 1750. Denne artikel sætter trykkefrihedsspørgsmålet i kontekst.

Dette tema drejer sig primært om 1830’erne, fordi der i denne periode skete meget i forbindelse med trykkefrihedsspørgsmålet i Danmark. Du kan blandt andet læse om Trykkefrihedsdebatten 1834-35, hvor bølgerne i diskussionen gik højest. En af nøglepersonerne i denne debat var C. N. David, som der er skrevet en artikel om. Han blev i 1834 anklaget for overtrædelse af trykkefrihedslovgivningen. Denne sag kan du læse om i Anklagen mod C. N. David.

Selskabet for Trykkefrihedens rette Brug blev også oprettet i forbindelse med trykkefrihedsdebatten. Foreningen blev en vigtig aktør, da størstedelen af borgerskabet var medlemmer, og derfor indgår der i temaet en artikel om Selskabet.

Kilderne, der findes til temaet, er nedslag i trykkefrihedsspørgsmålet. Det drejer sig bl.a. om debatten mellem Tage Algreen-Ussing og Balthazar Christensen 1834-35. Debatten viser de to forfatteres opfattelse af censur-begrebet. De er også gode eksempler på, hvordan debattørerne argumenterede i debatten om censur og trykkefrihed 1834-35.  Fra årene 1834-35 findes yderligere følgende kilder:

- Avisnotits om anklagen mod C. N. David, der beskriver anklagen imod C. N. David i 1834.C.N. David blev anklaget for overtrædelse af Trykkefrihedsforordningen 27.9.1799. Han blev beskyldt for at belaste det enevældige styre og skabe misfornøjelse med den danske forfatning.

- Liberal adresse til Frederik VI 20. februar 1835. Kong Frederik 6 ønskede i sammenhæng med anklagen mod C.N. David og trykkefrihedsdebatten at stramme trykkefrihedslovgivningen. En række fremtrædende borgere overrakte kongen en liberal skrivelse, med ønske om at den gældende censurlovgivning ikke skulle strammes.

- Kongens svar på den liberale adresse – ”Vi alene vide”, Svaret blev, at kongen selv vidste bedst, hvad der tjente folkets og landets bedste. Svaret er blevet sammenfattet i den berømte sætning ”Vi alene vide”.

Grundbestemmelser for Trykkefrihedsselskabet. Trykkefrihedsselskabet blev oprettet i kølvandet på den liberale adresse til kongen. Kilden er selskabets grundbestemmelser, hvor dets organisation og formål beskrives.

Temaet indeholder også to lovgivnings-kilder. Det er kilderne Trykkefrihedsforordningen 1799, der var den gældende trykkefrihedslovgivning indtil 1849 sammen med forskellige tillæg. Et tillæg fra 1814 findes sammen med trykkefrihedsforordningen. Den anden kilde er Junigrundloven 1849, som medførte, at ”censur og andre forbyggende forholdsregler aldrig igen kunne indføres.” Junigrundloven er vigtig, da censur havde en central rolle i diskussionerne om trykkefrihed. Afskaffelsen af censur og trykkefrihed i Junigrundlovenvar dog ikke den endelige afslutning på sagen, Det var fortsat regler for, hvad man som forfatter kunne publicere.

Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 26.05.2015